Fakta om Egypten og politik

Følg den politiske udvikling i Egypten via jadaliyya.com og ahram.org
 
Se oversigt over antal af kvinder i verdens parlamenter fra rapporten ”Women in Parliament 2011”. Rwanda indtager en 1. plads, Danmark 13. pladsen og Egypten (med udgangspunkt i det nu opløste parlament) en 138. plads
 
Nazra for Feminist Studies analyserer, kommenterer og dokumenterer den politiske udvikling i Egypten med udgangspunkt i kvindernes situation
 

Millioner af egyptere har deres helt egen, personlige og fascinerende beretning om den egyptiske revolution, for de har i den seneste tid oplevet både et historisk præsidentvalg, og det mange har kaldt en regulær ”kontra” eller et militærkup.
Det gælder bestemt også den 40-årige aktivist og socialdemokratiske kandidat til det nu opløste egyptiske parlament, Maguie Mahrouds. Ved revolutionens begyndelse havde hun netop afsluttet et maraton af udvælgelsessamtaler og skrevet under på en treårs drømmekontrakt i Afghanistan.
”Jeg fejrede det med mine venner nogle aftner senere, men stemningen var allerede anspændt. På TV fulgte vi nyhederne intenst. Hvad skete der på Tahrir, hvad blev det til? Skulle vi med?”, fortæller Maguie Mahrouds, der er indehaver af to masters i henholdsvis politisk og social udvikling og før revolutionen arbejdede for en række Ngo’er i Jordan, Syrien, Irak og Darfur. 
Da forbindelsen til mobilnettet pludselig blev afbrudt over hele byen, var Maguie Mahrouds og hendes venner klar over situationens alvor. 
Og at de skulle være med.

Lod drømmejob være drømmejob

Fra den efterfølgende dag smeltede Maguie Mahrouds historie sammen med Egyptens historie. Hver dag gik hun fra forstaden, Maadi, hvor hun bor, eller sejlede ad Nilen for at komme ind til de store demonstrationer på Tahrir-pladsen, som millioner af andre egyptere.
Galgenhumoristisk sammenligner hun forberedelserne med oplægget til en dykkertur: Tag aldrig af sted alene! Pas på ikke at forsvinde i dybet! Medbring flag, så de andre altid kan finde dig – og husk maskerne! 
”Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle blive i Egypten og involvere mig i partipolitik(…)”
Hun oplevede den voldsomme glæde over den nye solidaritet mellem kvinder og mænd, koptere og muslimer og den befriende lettelse, da Mubarak endelig trådte tilbage.
Beslutningen var efterfølgende nem. Hun lod drømmejob i Afghanistan være drømmejob for i stedet at involvere sig partipolitisk i sit hjemland. Og kæmpe kvindernes sag:
”Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle blive i Egypten og involvere mig i partipolitik. Og efter noget tids sondring blandt alle de nyopståede partier, var jeg heller ikke i tvivl om, at det nye socialdemokrati var mit parti,”  fortæller Maguie Mahrouds. 
Til gengæld var det venners kraftige opfordring og ikke mindst et konkret tilbud fra Ngo’en, Nazra, der overbeviste hende om, at hun skulle gå hele vejen og være blandt de kvinder, der stillede op til Egyptens første demokratiske parlamentsvalg.
Det var dengang, den egyptiske revolution endnu var ung.

Vi har lært, vi skal organisere os

Mahrouds blev ikke én af de otte kvinder, der blev valgt ind ved parlamentsvalget i januar i selskab med 500 mænd. 
Parlamentet blev dog opløst af militæret efter forfatningsdomstolen tidligere havde dømt det ude, og dermed trådte undtagelsestilstanden igen i kraft. Og senest skulle egypterne så vælge mellem en tidligere mand af diktaturet, Ahmed Shafiq, eller en repræsentant fra Det Muslimske Broderskab, Mohammed Morsi, som den første demokratisk valgte præsident i landets historie. 
”Selvfølgelig, selvfølgelig er den udvikling, vi ser nu sørgelig. Vi er slået helt tilbage. Den udøvende, lovgivende og dømmende magt er igen samlet hos militæret. Vi er gået i ring. Men vi skal huske, at vi er i en transition. Det seneste år har ikke været spildt(…)”
Det var på ingen måde det scenarie Maguie Mahrouds og hendes venner kæmpede for med livet som højeste indsats halvandet år tidligere. 
Alligevel maner Mahrouds i dag til besindighed. På baggrund af de to sidste års erfaringer har hun hverken tabt sin kampgejst– eller håbet på vegne af Egyptens kvinder:
”Selvfølgelig, selvfølgelig er den udvikling, vi ser nu sørgelig. Vi er slået helt tilbage. Den udøvende, lovgivende og dømmende magt er igen samlet hos militæret. Vi er gået i ring. Men vi skal huske, at vi er i en transition. Det seneste år har ikke været spildt. Tværtimod har de givet os erfaringer med, hvordan vi skal agere i et demokrati. Ikke mindst, hvor vigtigt det er, at vi finder ud af at organisere os og arbejde sammen,” siger Maguie Mahrouds. 
Hendes egen historie illustrerer pointen.

Vi havde modet til fælles 

Årsagen til, at Marguie Mahrouds overhovedet turde stille op til parlamentsvalget, var den konkrete støtte, som hun modtog fra Ngo’en Nazra. 
Med støtte fra KVINFO tilbød Nazra mentorprogrammer til 16 af de kvindelige parlamentskandidater. Én af dem, den socialdemokratiske kandidat Sanaa el-Said, blev efterfølgende blev valgt ind.
Kandidaterne kom fra en række forskellige partier og modtog både fælles og individuel træning i emner som eksempelvis demokrati, parlamentarisme, valghandlinger, formidling af budskaber, vælgermøder og rekruttering og ledelse af frivillige. 
“Fællesmøderne var en slags gruppeterapi. Det eneste, vi havde til fælles ud over at være kvinder, var, at vi alle havde modet til at stille op til parlamentsvalget. (…)”
Støtten fra Nazra var ifølge Maguie Mahruods afgørende på flere punkter. Hun modtog konkret viden, som hun ikke tidligere besad, og hun følte sig aldrig alene, ”der var altid nogen at ringe til”. Derudover var de ugentlige netværksmøder med de andre kandidater en øjenåbner for samarbejde på tværs af politiske holdninger:
”Fællesmøderne var en slags gruppeterapi. Det eneste, vi havde til fælles ud over at være kvinder, var, at vi alle havde modet til at stille op til parlamentsvalget. Vi var meget forskellige, både når det gælder vores uddannelsesmæssige – og økonomiske baggrund samt det politiske opstillingsgrundlag. Men ingen af os kendte andre kvindelige, politiske kandidater. I mentornetværket blev jeg overbevist om den enorme styrke, der ligger hos egyptiske kvinder – også når vi samarbejder,” siger Maguie Mahrouds og insisterer på, at hverken hendes køn eller at hun tilhører det koptiske mindretal har været afgørende.

Ikke speciel men fair behandling

Maguie Mahrouds argumenterede både før, under og i dag – lang tid efter valgkampen og i en helt ny kontekst – for indførelsen af kvoter til sikring af kvinders adgang til egyptisk politik:
”Når jeg har argumenteret for kvindekvoter, er det ikke, fordi jeg ønsker nogen form for særbehandling. Det har jeg ikke brug for. I det hele taget har jeg aldrig taget de forhindringer, mændene lægger op for os, personligt. Men jeg kræver en ”fair behandling”, og det får vi ikke i dag,” siger Maguie Mahrouds, der nægter at lade sig slå ud af, at Egypten lige nu end ikke har et parlament. Hun insisterer derimod stædigt på, at 30 % af pladserne i et kommende parlament skal reserveres til kvinder i form af kvoter.

Kvinder er blevet nogens

”Siden revolutionen har masser af mennesker sagt, at der lige nu ikke er tid til at tale om kvinders rettigheder. Samtidig har den offentlige diskurs været kontraproduktiv som aldrig før. Kvinder er konsekvent blevet omtalt som ”nogens”. Nogens søster, nogens mor, nogens kone. Et individ, der tilhører familien.”
”Som kvinder skal vi have det nonsens stoppet. Kvinder er først og fremmest kvinder med lige rettigheder. Også til at deltage i beslutninger. Revolutionen er slået tilbage i Egypten, men vi skal blive ved med at argumentere for kvindes rettigheder. Det er mændenes beslutninger, der har bragt os til den nuværende situation, og det ser ikke kønt ud,” siger Maguie Mahrouds.

Lovgivning og holdninger skal ændres

Hun peger på det faktum, at kvinder også globalt er underrepræsenterede i de øverste politiske beslutningstagende organer. Et faktum, der senest er dokumenteret i den fælles rapport fra FN og Inter-Parliamentary Union ”Women in Parliament 2011”.  
“Naturligvis er kvinders lave deltagelse et resultat af manglende politisk vilje. Vi kvinder skal kæmpe for den på mange planer(…)” 
Rapporten viser, at mindre end én ud af fem af verdens parlamentarikere i dag er kvinder. Udgiverne efterlyser reel politisk vilje for at imødegå underrepræsentationen af kvinder i politik, som man peger på som en af verdens største kønsforskelle. Derudover fremhæver rapporten især den lave politiske kvinderepræsentation i Mellemøsten som en stor udfordring:
”Naturligvis er kvinders lave deltagelse et resultat af manglende politisk vilje. Vi kvinder skal kæmpe for den på mange planer. Vi skal advokere politisk for kvoter og ny lovgivning, der sikrer både piger og kvinder lige rettigheder, og vi skal holde øje med, at loven bliver overholdt. Vi skal i høj grad også arbejde med folks holdninger og møde egypterne, der, hvor de er,” siger Maguie Mahrouds, der eksempelvis plejer at tage udgangspunkt i koranen, når stærkt religiøse mænd giver udtryk for, at deres døtre ikke har behov for samme skolegang som sønnerne og på den måde starte en debat om køn.

Vi skal arbejde sammen og organisere os

Hvor den egyptiske revolution bevæger sig hen efter den seneste tids politiske kaos, giver Maguie Mahrouds ikke sit bud på, men personligt er hun ikke i tvivl om, at hun vil arbejde videre – på baggrund af de dyrebare erfaringer, som revolutionen har givet hende:
“Kvinderne lider mere end mænd. Fattigdommen har først og fremmest ramt kvinder og børn, ligesom det øgede antal af seksuel chikane går ud over kvinderne, som vi har været vidne til på Tahrir-pladsen. Og som også igen bevirker, at kvinderne bliver advaret mod at være politisk aktive og kæmpe for deres rettigheder,” forklarer Maguie Mahrouds.
”Vi egyptere er hverken gode til at organisere os, netværke eller samarbejde. Den første runde har lært os, at det er, hvad vi skal fokusere på. Vi skal organisere os og samarbejde; som politikere, revolutionære – og som kvinder.”
Men at de egyptiske kvinder skulle lade sig skræmme efter alt, hvad de har været igennem, tror hun ikke på. Tværtimod mener Maguie Mahrouds, at landets kvinder bliver stædigere, og at de også er i færd med at gennemgå en indre revolution og erkende, at de som borgere har både rettigheder og pligter. Og at der skal kæmpes for dem.
”Vi er i transition, og vi er slået tilbage. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Men hvad har vi lært af første runde: Vi skal arbejde sammen. Som de andre kvinder og jeg gjorde, da vi stillede op til parlamentet. Vi har meget, der skiller os, men endnu mere der forbinder os. Tag bare de liberale præsidentkandidater, tilsammen fik de jo flere stemmer end både nummer et og to i første præsidentrunde, understreger Maguie Mahrouds. 
”Vi egyptere er hverken gode til at organisere os, netværke eller samarbejde. Den første runde har lært os, at det er, hvad vi skal fokusere på. Vi skal organisere os og samarbejde; som politikere, revolutionære – og som kvinder.”