Forskellene mellem en bestemmelse baseret på henholdsvis frivillighed og samtykke er væsentlige og betydningsfulde. En lovgivning baseret på samtykke vil reelt sikre den personlige frihed og den enkeltes seksuelle selvbestemmelsesret. Det er fundamentale rettigheder, som bør sikres for fremtiden.

Sådan lyder KVINFO’s vurdering på dagen, hvor Straffelovrådet afleverer sin betænkning om revision af voldtægtsbestemmelsen i straffeloven. Betænkningen skal blandt andet informere Folketingspolitikernes diskussion og beslutning på området senere på foråret.

Samtykke er tidssvarende. Frivillighed ligner status quo

Straffelovrådets flertal foreslår i sin betænkning en bestemmelse, der baserer sig på et kriterium om frivillighed. Et mindretal foreslår en bestemmelse, der baserer sig på et kriterium om samtykke.

Læs hele betænkningen på dette link.

 

Download skema som pdf på dette link.

Det er KVINFO’s vurdering, at en bestemmelse baseret på samtykke bedst er i overensstemmelse med hensigten bag ønsket om at ændre bestemmelsen og samtidig stemmer bedst med Regeringens og støttepartiernes forståelsespapir, der i afsnittet om ligestilling skriver:

”Sikre bedre ligestilling. En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovsrådets anbefalinger hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse tage initiativ til lovgivning.”

Læs hele forståelsespapiret på dette link.

En bestemmelse baseret på samtykke er også i bedre overensstemmelse med en nutidig opfattelse af den personlige frihed og seksuelle selvbestemmelsesret.

Forslaget om frivillighed indebærer for eksempel, at man i nogle situationer straffrit kan have sex med en person, der forholder sig helt passiv, uden at man efterprøver, om den anden part er indforstået. Forslaget om at basere bestemmelsen på samtykke kræver derimod som minimum en form for tilkendegivelse af, at den anden part er med, hvis man skal opnå straffrihed.

Frivillighed løser ikke problemet ved ’frys’

En bestemmelse baseret på frivillighed medfører i vid udstrækning status quo i forhold til nogle af de problemer, som det var ønsket at ændre.

Den nuværende voldtægtsbestemmelse

Ifølge straffelovens §216 straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. lovens §260 eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

I praksis er det ved bevisførelsen afgørende om forurettede gjorde modstand mod vold eller tvang eller var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Efter praksis omfatter bestemmelsen ikke tilfælde, hvor forurettede var passiv eller ’frøs’.

Det gælder for eksempel, hvis personen, der udsættes for voldtægt ’fryser’ og derfor ikke kan vise, at der ikke er tale om frivillighed.

Find forskning om ’frys’-reaktioner ved voldtægt fx på dette link.

Samtykke sikrer pligt til at afklare passivitet

Ved en bestemmelse, der baserer sig på frivillighed, er det efter omstændighederne den forurettede, der må sige fra.

Ved forslag om samtykke har begge pligt til afklaring og den, der tager initiativ får ansvar for at sikre sig, at den anden part er med.

Flirt og venskab må aldrig blive undskyldninger

Straffelovrådets betænkning forholder sig også til spørgsmålet om, hvilke tidspunkter i handlingsforløbet der er vigtige.

Her er det KVINFO’s vurdering, at det er mere tidssvarende, at selve gerningstidspunktet bør være afgørende. Altså: Når retten skal afgøre, om der er tale om et strafbart forhold – altså en voldtægt – skal retten forholde sig til det tidspunkt, hvor den faktiske, fysiske handling fandt sted.

Straffelovrådets flertal foreslår en ”konkret helheldsbedømmelse af samtlige omstændigheder i sagen herunder forløbet op til gerningstidspunktet, relationerne mellem parterne mv.”

KVINFO advarer mod forslaget, fordi hverken en forudgående flirt, et venskab eller en bestemt påklædning er ikke samtykke til samleje.

Svensk voldtægts-bestemmelse

Den svenske voldtægtsbestemmelse lyder:

“Den som, med en person som inte deltar frivilligt, genomför ett samlag eller en annan sexuell handling som med hänsyn till kränkningens allvar är jämförlig med samlag, döms för våldtäkt till fängelse i lägst två år och högst sex år. Vid bedömningen av om ett deltagande är frivilligt eller inte ska det särskilt beaktas om frivillighet har kommit till uttryck genom ord eller handling eller på annat sätt. En person kan aldrig anses delta frivilligt om 1. deltagandet är en följd av misshandel, annat våld eller hot om brottslig gärning, hot om att åtala eller ange någon annan för brott eller hot om att lämna ett menligt meddelande om någon annan, 2. gärningsmannen otillbörligt utnyttjar att personen på grund av medvetslöshet, sömn, allvarlig rädsla, berusning eller annan drogpåverkan, sjukdom, kroppsskada, psykisk störning eller annars med hänsyn till omständigheterna befinner sig i en särskilt utsatt situation, eller 3. gärningsmannen förmår personen att delta genom att allvarligt missbruka att personen står i beroendeställning till gärningsmannen.”

Forskel på dansk og svensk frivillighed

Straffelovrådet skriver, at betænkningen er inspireret af den svenske lovgivning, som anvender frivillighed.

Det er her værd at bemærke, at den svensk lov anvender frivillighed frem for samtykke, fordi man i Sverige ikke ønskede at ’samtykke’ skulle kunne forveksles med svensk rets generelle definition af, at samtykke er en grund til straffrihed. Se den svenske voldtægtsbestemmelse herunder.

I dansk ret er samtykke ikke defineret som en generel straffrihedsgrund. Om der kan gives samtykke som straffrihedsgrund afhænger i dansk ret af den enkelte forbrydelse.

Der er således ikke på samme måde i dansk ret noget til hinder for at anvende begrebet ’samtykke’ i bestemmelsen.

Foto: Mateus Campos Felipe