Pædagogisk indføring i feltet

Første kapitel giver overblik over tematikken, andet bringer teoretiseringer på banen, mens tredje kapitel kritisk gennemgår de eksisterende statistikker om drenge i uddannelsessystemet. Antologien fortsætter med empiriske undersøgelser, som giver indblik i drenges oplevelser i forskellige skoler. Afslutningsvist bliver den afrundet med en analyse af, hvorfor nogle drenge taber i uddannelsessystemet.
Kapitlet “Drenges vilkår og veje i uddannelserne” af Steen Baagøe Nielsen og Christian Helms-Jørgensen sætter emnet ind i et mere kvalificeret perspektiv, end vi har været vant til i den offentlige debat. Med en gennemgang af de forskellige positioner og diskurser omkring emnet får man mulighed for et nuanceret indblik i debatten, dens forskellige parter og dagsordner.
Herefter er vi klar til et teoretisk fundament for fordybelse. “Forståelse for drenge? Om behovet for teoretiske perspektiver på køn og uddannelse under forandring” af Steen Baagøe Nielsen og Kevin Holger Mogensen anlægger et reflekteret kønsteoretisk perspektiv og går i rette med den hverdagsagtige og essentialistiske kønsopfattelse, der ofte ligger og lurer bag udtalelser om drenge som problem i skolerne. Eller om skoler som problem for drengene. Forfatterne trækker fornuftigt nok på perspektiver fra både maskulinitetsforskningen og den bredere kønsteori, hvilket løfter problematikkerne op i et lag, hvor der er plads til mere nysgerrighed og mindre dogmatisk bekymring.
I kapitlet “Tal og fortællinger om drenge som tabere” går Helms Jørgensen i kødet på statistik om drenge i uddannelser. Det, han kalder “selektivt og fordrejet brug af statistik”, bliver her udsat for en grundig analyse. Helms Jørgensen trækker faktorer som socio-økonomisk status, uddannelsernes art, genoptaget uddannelse efter frafald og samfundsmæssige vilkår (som for eksempel mulighed for praktik- og lærlingepladser) indover statistikker, der ellers ofte bliver viderebragt som udelukkende et spørgsmål om køn. Han bringer desuden vigtige pointer om talundersøgelsers anvendelighed og begrænsninger i spil, som det er vigtigt at få gennemtænkt – også i dette felt.

Intelligente empiriske bidrag

De empiriske bidrag spænder vidt. Vi besøger blandt andet elever på kokkeskolen, gymnasier og transportuddannelsen. Vi møder unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund, drenge i ‘udkantsdanmark’ og drenge, der er defineret som udsatte. Elementer som kropslighed, arbejdsglæde, skoletræthed og fremtidsdrømme behandles med metodisk og teoretisk grundighed.
Et eksempel er Helena Korps bidrag “Hvem regnes for dygtig her? – Intelligens og maskulinitet i erhvervsuddannelserne”. Kapitlet formår en analyse af transportuddannelsen til chauffør, der både er levende og analytisk stærk. Gennem beskrivelser af hvordan skolens forskellige arenaer iscenesætter forventninger til elevernes kompetencer og motivation, bliver der synliggjort et skarpt skel i konstruktionen af teoretisk og praktisk intelligens. Det viser sig institutionelt ved, at eleverne får udleveret arbejdstøj og får deres egne bøger i de erhvervsrettede fag, mens lærebøger i de almene fag låses inde efter timen. Helena Korps analyse viser også, at selvom værkstedsundervisningen faktisk kræver teoretiske færdigheder indenfor fysik og matematik, opfatter skolen og drengene selv teoretisk intelligens som noget, der udelukkende knytter sig til ‘boglige fag’. Det medvirker til at fastholde eleverne i en forståelse af sig selv, som ‘dårlige’ til det teoretiske og boglige arbejde.
Lene Larsens kapitel. “Uddannelseskrav og kønssårbare identiteter” ser på ‘udsatte’ drenge. Hun anvender begrebet kønssårbarhed til at belyse både den samfundsmæssigt kønnede og subjektive håndtering af at være i en udsat position. Gennem to udvalgte drenges beretninger udforsker Larsen forskellige former for udsathed. Vi møder Nick, der har dårlig ryg og mangler boglige forudsætninger. Han afprøver den ene erhvervsuddannelse efter den anden i et forsøg på at finde et arbejde, han kan klare. Og Tim, der har sociale vanskeligheder og ikke finder sig tilpas på nogen af de uddannelser, han er påbegyndt. Begge drømmer om en forholdsvis traditionel tilværelse som mandlig forsørger i et parforhold, og begge er udfordret i samspillet mellem deres (manglende) kompetencer og kønnede samfundsmæssige strukturer. Artiklen illustrerer fint, hvordan kønssårbarheden træder frem hos disse drenge, som begge går på produktionsskoler.
Skolestrukturen afspejler et kønsopdelt arbejdsmarked og reproducerer en stærkt kønnet modstilling mellem ‘praktisk’ og ‘bogligt’ arbejde. Det kommer ikke drengene til gode, da de falder igennem begge kategorier.

Etnicitet som udgangspunkt

Drenge med etnisk minoritetsbaggrund er i offentligheden blevet udpeget som drenge med et særligt problematisk forhold til skole og uddannelse. To kapitler udforsker dette tema med kvalitative tilgange. I kapitlet “Billeder i hovedet – etniske minoritetsdrenge i erhvervsuddannelser” analyserer Michael Svendsen Pedersen, hvordan begreber som køn, etnicitet og biografiske orienteringsmønstre spiller ind på uddannelsesvalg og bliver både synlige og usynlige i læringskulturen i en hg-klasse.
Eksemplerne Faaiso og Ali er tankevækkende. Faaiso er reflekteret omkring sin målrettede skolegang og særligt motiveret af biografiske tilknytninger til både Danmark og Somalia. Ali driver for vinden, er mere motiveret af lyst og tilsyneladende ikke særligt optaget af sin irakiske baggrund. Artiklen stiller blandt andet spørgsmålet om, hvem af dem, der er mest ‘udsat’ i forhold til fremtiden i det danske uddannelsessystem.
Etniske minoritetsdrenges oplevelser i skolesammenhæng belyses i Sune Qvotrup Jensens kapitel “Skolen som arena for andengørelse, tilpasning og modstand”. Artiklen tager fat i, hvordan drengene oplever at blive udpeget som særlig problematisk kategori, og hvilke strategier for tilpasning og modstand, de sætter i spil. Det bliver tydeligt, at der i nogle skoler foregår en gensidigt forstærkende andengørelse mellem etniske minoritetselever og skolen som helhed, som er vanskelig at bryde. Qvotrup beskriver sobert drengenes opfattelse af at blive mødt med racisme fra lærerens side, og hvordan ubehaget forstærkes af negative erfaringer udenfor skolen. Samlet set bliver det til en stærk oplevelse af mistænkeliggørelse og andethed på grund af deres etnicitet, der dermed bliver et definerende udgangspunkt for mange af deres møder med samfundet.
Der er mange andre gode kapitler i antologien. Som helhed er den befriende fri for dogmatik og forhåndsdefinerede agendaer. Den bidrager med viden, refleksion, teoretiske perspektiver og levende beskrivelser, der gør den læseværdig for enhver, der vil vide mere om drenge og uddannelsesproblematikker.