”Jeg er nu 33 år og fraskilt med tre børn, som jeg er eneansvarlig for. Børnenes far tog ikke ansvar for at forsørge børnene. De tog skade psykisk, og ingen af mine slægtninge ville hjælpe mig. Nu er min far flyttet ind hos os. Han er gammel og kan ikke arbejde og kræver penge. At jeg skal forsørge ham. Men med COVID-19 har jeg mistet mit arbejde. Min far kræver, at jeg skal låne penge. Jeg er bange for at ende i fængsel, hvis jeg ikke kan betale tilbage.”

Ordene er en Egyptisk kvindes, som lever i et slumkvarter i hovedstaden Kairo. Hun har fortalt til organisationen CEWLA (Egyptian Women’s Legal Assistance, Ægyptiske kvinders retshjælp, red.) om, hvordan det er at være en fattig kvinde i Kairos slum under COVID-19.

COVID-19 og ligestilling

Hvordan påvirker Corona-pandemien ligestilling i arabiske lande? Det spørgsmål bliver analyseret i KVINFOs rapport, der har Jordan som case. Download rapporten på dette link.

Lyseblå, grafisk forside af rapport med teksten: Post COVID-19 Challelnges and Opportunities for Gender Equality in Arab Countries

CEWLA giver et dybt indblik i kvinders vilkår og konkretiserer de liv, der leves bag tallene og statistikkerne. Kvinden konkluderer om sin situation:

”Jeg har meget dårlig samvittighed over for mine børn, for jeg kan ikke give dem det, de har brug for. I stedet for at være sød, skælder jeg ud, når de beder om noget, bare lidt slik eller dessert.”

Mest udsatte hårdest ramt

CEWLA har spurgt cirka 120 kvinder om deres oplevelser i løbet af foråret 2020 og tegner på baggrund af svarene et detaljeret billede af ændrede livsvilkår under pandemien. Rapporten Stories of Women in the Days of the Pandemic. The Effects of COVID-19 on poor and marginalized women viser, hvordan familieforhold, arbejdsløshed, børneopdragelse, kønnenes arbejdsdeling i hjemmet, økonomi, indkøbsvaner, rengøring og viden om og indstilling til smittespredning påvirkes af COVID-19.

Rapporten viser, at kvinder og børn, de som også tidligere var i den mest udsatte position, også er dem, der rammes hårdest under pandemien.

Mister job og går ned i løn

Af de 120 kvinder i undersøgelsen har halvdelen lønnet arbejde i den formelle eller den uformelle sektor, og den anden halvdel står for ubetalt hus- og omsorgsarbejde. 58 procent af de, som havde arbejde, før pandemien brød ud, mistede deres job. Af de, der beholdt deres job, gik 60 procent ned i løn.

Fra udsat til mere udsat

Rapporten fra den egyptiske organisation CEWLA beskæftiger sig med nogle af landets mest udsatte personer: Kvinder i et slumområde i hovedstaden Kairo.

Ifølge den egyptiske statistikmyndighed, CAPMAS, lever 32,5 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen, som Egypten definerer som 1,45 dollar om dagen, mens 6,2 procent lever i såkaldt ekstrem fattigdom.

74 procent af kvinderne i CEWLAs rapport lever på eksistensminimum. Det vil sige, at de har lige omkring seks kroner og 50 øre at gøre godt med om dagen.

Rapporten viser samtidig, hvordan kvinderne har store besværligheder med at få økonomisk støtte fra det offentlige. 92 procent af kvinderne i undersøgelsen enten opgav forsøget eller fik afslag på støtte.

Ansatte på fast kontrakt i det offentlige eller i større private virksomheder klarede sig bedst. Hårdest gik arbejdsløsheden ud over de, som er beskæftigede i den uformelle sektor, for eksempel ved at sælge brød eller frugt på gaden eller gøre rent hos private. Kvinder i denne gruppe, som stadig er i arbejde, er alle gået ned i løn.

Nogle få har dog klaret sig bedre end tidligere: De kvinder, som sælger rengøringsartikler eller har job inden for online marketing. De har tjent mere end før pandemien.

Mere vold

Pandemien skabte allerede i sine første uger uro for, at begrænsninger i bevægelsesfriheden og forværring af økonomien ville lede til øget vold mod kvinder. Uroen bekræftes i CEWLAs rapport.

65 procent af kvinderne har oplevet vold fra mænd i deres hjem, for de flestes vedkommende fra deres ægtefælle, men også fædre, ex-mænd, brødre og sønner udøver vold.

Af de, som havde oplevet vold før COVID-19, oplevede 90 procent en stigning i volden.

Blandt de kvinder i undersøgelsen, der ikke tidligere havde oplevet vold i hjemmet, blev 42 procent udsat for vold under COVID-19.

63 procent af de voldsramte fortæller, at de ikke rapporter volden videre. Det er en global tendens men med stærkere udtryk her end generelt. UN Women opgør, at under 40 procent af kvinder udsat for vold rapporterer den eller søger hjælp.

Fælles om husholdning

På den lyse side giver rapporten fra den egyptiske organisation vidnesbyrd om mere lige fordeling af pligter i hjemmet.

Bedre lovgivning og støtte

Organisationen CEWLA anbefaler mere støtte Egyptens mest udsatte familier. Ifølge CEWLA bør myndighederne:

  • Sikre klar og korrekt information om COVID-19
  • Give information og vejledning om, hvilken hjælp der er tilgængelig
  • Oprette krisecentre for kvinder
  • Sikre, at mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, får hjælp under COVID-19-pandemine
  • Indføre lov mod vold
  • Reformere familieloven, så den bliver ikke-diskriminerende

Læs hele CEWLAs rapport på dette link.

29 procent af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at deres partner hjalp til i hjemmet før pandemien. Den andel steg til 35 procent under pandemien. Flertallet af kvinderne – 76 procent – oplevede dog, at husarbejdet blev mere krævende under pandemien takt med, at hjemmeundervisning blev en opgave, samtidig med at syge eller karantæneramte slægtninge og naboer også skulle passes.

De fleste kvinder får deres information om COVID-19 fra fjernsyn og internet og 70 procent forsøgte at efterleve restriktionerne, særligt med mere rengøring og håndvask.