– Situationen i Yemen har faktisk ændret sig gennem de sidste 30 år. Indtil for nylig var det sådan, at en pige ikke kunne få arbejde, rejse eller bare rent fysisk forlade hjemmet uden en mandlig værge fra familien. Det er ved at ændre sig. Vi har brugt medierne til at sprede oplysning, vi har kørt kampagner, og der forskes også inden for de her områder. Det hjælper, at der er mennesker, der forholder sig professionelt til problemerne, ikke mindst i forhold til børneægteskaber, hvor vi også har kørt oplysningskampagner.

Oplysning, forskning og kommunikation er for Mirfat Fares Ahed Al Dharhani, 23 år, kodeordene, når kvinder i Yemen skal have større frihed og selvbestemmelsesret, og problemet med børneægteskaber skal bekæmpes.
Mirfat Fares Ahed Al Dharhani er ansat som bibliotekar ved Yemens nye forskningsbibliotek for køn og udvikling, der er blevet grundlagt i samarbejde med KVINFO, og hun er i Danmark for at deltage i et kulturudvekslings- og træningsprogram sammen med bibliotekarer fra KVINFO.

Gift i en alder af 8-9 år

– Problemet i Yemen er, at lovgivningen siger, at man skal være 18 år for at blive gift, men i praksis bliver pigerne gift væk helt ned til 8-9 års alderen.
Pigerne udsættes dermed ikke kun for den fysiske fare, der er forbundet med seksuelle overgreb og meget tidlige graviditeter, men deres uddannelse afbrydes også, og de fastholdes i fattigdomsspiralen.
” Problemet i Yemen er, at lovgivningen siger, at man skal være 18 år for at blive gift, men i praksis bliver pigerne gift væk helt ned til 8-9 års alderen.”
Det var især sagen om Nujood Ali, der fangede den vestlige verdens opmærksomhed tilbage i 2008. Den dengang 10-årige Nujood Ali flygtede fra sin 20 år ældre mand og søgte om skilsmisse ved retten i Sana’a. Ingen yemenitisk pige havde tidligere haft mod til at sige fra i et land, der traditionelt har praktiseret børneægteskaber i flere hundrede år. Nujood Ali satte et eksempel for andre piger og viste, at tiderne måske alligevel er ved at vende.
På biblioteket i Sana’a er et af de nyeste indkøb netop et kritisk værk om børneægteskaber. Biblioteket håber dermed at kunne opbygge en vidensbase, der kan være med til at skabe positiv forandring, så helt unge piger ikke længere skal udsættes for ægteskab.

Yemen nr. 98 på en liste af 102 lande

Forskningsbiblioteket i Sana’a er en del af forskningscenteret for køn og udvikling ved Sana’a Universitet, Gender Development Research and Studies Center (GDRSC). Her samarbejder Roskilde Universitet med forskningscenteret om at opbygge en master i køn og udvikling. KVINFO samarbejder med forskningscenteret om opbyggelse af et forskningsbibliotek og et informations- og dokumentationscenter.
Yemen er et af de fattigste lande i Mellemøsten og et af de lande, der ligger længst nede på OECD’s Gender Index fra 2009 som nummer 98 ud af en liste på 102 lande. 
Faktisk er kvinder i Yemen allerede lovmæssigt sikret en lang række basale rettigheder, som fx økonomisk uafhængighed, retten til privat ejendomsret og fri adgang til uddannelse, men på grund af den stærkt traditionsbundne kultur er der ofte langt fra teori til praksis. Især i landområderne kommer pigerne stadig ikke i skole, og på trods af de principielle uddannelsesmuligheder slås Yemen med en analfabetisme på over 70 % for den kvindelige del af befolkningen (UNICEF). 
De udfordringer GDRSC står overfor er derfor til at tage og føle på, og som kræver kommunikation og oplysning, der rækker længere ud end moderne kanaler som Facebook og Twitter.

Arabiske kvinder i en opbrudstid

Både Jasminrevolutionen i Tunesien og oprøret i andre lande i Mellemøsten har også haft stor indflydelse på Yemen, og det overskygger ifølge Mirfat Fares Ahed Al Dharhani i øjeblikket de kønsproblematikker, der ellers kunne blive diskuteret. Personligt ønsker hun ikke, at præsident Saleh bliver styrtet ved en revolution, som det, man har kunnet se i andre lande i Mellemøsten. For iflg. hende vil en revolution nemt kunne give bagslag for Yemens kvinder og for tiltag som forskningscentret for køn og udvikling: 
– Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg ikke nogen mulighed for politiske forbedringer. Der er to grupper, der demonstrerer. Den ene gruppe støtter præsidenten, den anden, oppositionen, er religiøse ekstremister, og de forandringer, som de ønsker, vil faktisk være et tilbageskridt for kvinder i Yemen.
Mirfat Fares Ahed Al Dharhani er selv et eksempel på de fremskridt yemenitiske kvinder har oplevet. Hun er ung, smart klædt i et hvidt hovedtørklæde dækket af sorte smileys og har pallietter på sine lange, sorte ærmer. Hun har uddannelse og job og ønsker gennem sine udenlandsrejser at videreudvikle sine faglige kompetencer.
“Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg ikke nogen mulighed for politiske forbedringer. Der er to grupper, der demonstrerer. Den ene gruppe støtter præsidenten, den anden, oppositionen, er religiøse ekstremister, og de forandringer, som de ønsker, vil faktisk være et tilbageskridt for kvinder i Yemen.”
Hvis oppositionen kommer til magten, vil det iflg. Mirfat Fares Ahed Al Dharhani, være kvinder som hende, der risikerer at miste deres nyligt tilkæmpede rettigheder og moderne livsstil.

Stor interesse for Mellemøsten i Danmark

At der er kommet et større fokus på den arabiske verden, og at de arabiske kvinder er blevet mere synlige – også i Danmark, mærkes på KVINFO’s bibliotek. Her har Vibeke Dahm især bemærket en stigende interesse fra de specialestuderende:
– Der er en tendens til, at der er flere og flere, der skriver specialer om kvinder i Mellemøsten. Fx er der lige en specialestuderende, der har skrevet om den arabiske kvindes forbrug, fortæller Vibeke Dahm.
Hun understreger også, at samarbejdet med biblioteket i Yemen kan bringe mere information til KVINFO’s bibliotek omkring de yemenitiske kvinders samfundsforhold.

Køn og udvikling

I Yemen sidestilles ordet ’køn’ (gender) med ’feminisme’ og er et kontroversielt ord at sætte i spil. Af samme grund er det vigtigt, at ordet ’udvikling’(development) indgår i forskningscenterets navn. På den måde forbindes centerets arbejde til de bistands- og udviklingsprojekter, der i øvrigt foregår i Yemen.
Biblioteket i Yemen er derfor i modsætning til KVINFO’s bibliotek ikke et samlingssted for debatarrangementer om køn og ligestilling. Lige nu er det primære fokus at få biblioteket op at køre.
– Jeg forventer at lære noget om at organisere et bibliotek, og hvordan man praktisk og teknologisk arbejder på et bibliotek, forklarer Mirfat Fares Ahed Al Dharhani om sit hovedformål med at være i Danmark.
“I Yemen sidestilles ordet ’køn’ (gender) med ’feminisme’ og er et kontroversielt ord at sætte i spil.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Som udgangspunkt er den største udfordring at katalogisere den yemenitiske samling, der pt. omfatter 1000-1500 værker og lave indkøb af centrale værker om køn og udvikling både på engelsk og arabisk. Til sammenligning råder KVINFO’s bibliotek over mere end 20.000 værker på både dansk og engelsk samt andre sprog.
De to bibliotekarer fra henholdsvis Yemen og Danmark regner med at kunne samarbejde på det praktiske og organisatoriske plan. Katalogisering, emneindeksering og digitalisering er på programmet, når de mødes. Men kulturmødet er også en vigtig del af samarbejdet. Især håber Mirfat Fares Ahed Al Dharhani at kunne benytte lejligheden til at udvide bibliotekets netværk udover regionen, for indtil nu udveksler de hovedsageligt viden med bibliotekerne i Beirut og Jordan.
– Vi regner med at få udbygget vores kontaktnetværk ud over Yemens grænser gennem samarbejdet med KVINFO. Vi forventer selvfølgelig noget samarbejde omkring det driftsmæssige, men også i forhold til at udvide vores kildenetværk. I Yemen har vi kun ret begrænset adgang til kilder. Men har man kontakt til udlandet, får man også adgang til andre artikler og udgivelser.