”Skønlitteratur kan noget, som faglitteratur ikke kan, for i skønlitteraturen kan vi indirekte møde ”den anden” og det er i mødet, at vi forstår hinanden”, siger May Tchelebi, oversætter af dansk litteratur til arabisk.
May Tchelebi, der selv er opvokset som tresproget (dansk/fransk/arabisk), udkom i 2008 i samarbejde med den irakiske og dansk boende digter Moniam Alfaker med en arabisk oversættelse af 25 danske lyrikere. Hun er ikke i tvivl om, at oversættelse af litteratur er et vigtigt element i brobyggeriet mellem forskellige kulturer.
”Skønlitteratur og digte kan formidle et billede af den anden kultur. Det handler om følelser, atmosfære og stemninger og om menneskers måde at tænke på. Når man læser 1001 Nats Eventyr får man en fornemmelse af nogle stemninger i den arabiske kultur. Det samme sker for den arabiske læser, når de læser H.C. Andersen. Skønlitteraturen forældes ikke, sådan som det sker for faglitteraturen”.
På trods af at tegninge-krisen i første omgang forsinkede distributionen af lyrikoversættelsen i Egypten, mærker May Tchelebi generelt en stor og positiv interesse for oversættelse af dansk og skandinavisk kultur i de arabiske lande.
”De skandinaviske lande forbindes generelt med noget positivt. De forbindes med demokrati, og de har ikke været kolonimagter i den arabiske verden”. 

Når kulturforskellen ikke kan oversættes

May Tchelebi erkender dog, at der er grænser for, hvad der kan oversættes. I nogle tilfælde er kulturforskellene så store, at det ikke giver mening. Derfor har hun og Moniam Alfaker også udvalgt de danske digte til oversættelse ud fra nogle gennemtænkte kriterier.
”De er udvalgt efter, hvad den arabiske læser kan forholde sig til. Digte med en udpræget kristen vinkel, tidstypiske digte eller digte, der kræver kendskab til den lokale natur, syntes vi ikke var relevante at oversætte. Der er også ting, der er så danske, at de ikke kan fungere i en oversættelse, f.eks. var det meget svært at oversætte Benny Andersens underfundighed.”
”Kulturforskellene kan være så store, at vi har svært ved at forstå hinanden. Jeg var for nogle år siden til opførelsen af et oversat dansk teaterstykke i Egypten. Det handlede om en dysfunktionel dansk familie, hvor ingen vidste noget om hinanden. Det egyptiske publikum var ved at dø af grin, for det virkede både så fremmed og usandsynligt, at man ikke skulle kende hinanden i familien”.
May Tchelebi er dog ikke i tvivl om, at en vedvarende kommunikation mellem forskellige kulturer er vejen frem, hvis vi skal forstå hinanden bedre.
”Vi taler så meget om kommunikation. Men hvor godt kommunikerer vi egentlig? Og hvor meget kender vi hinanden?”

Oversættelse af Koranen til dansk

Det er et spørgsmål, som også oversætter Ellen Wulff kan forholde sig til. Hun udkom i 2006 med sin oversættelse af Koranen til dansk, resultatet af tre års intens oversættelsesvirksomhed fra klassisk arabisk til mundret og korrekt dansk.
”Det var et fagligt must at oversætte Koranen. Den tidligere oversættelse af Koranen var både sekterisk og vildledende, så jeg følte et ansvar over for faget, ligesom jeg følte et overordnet ansvar. Koranen bliver så ofte fejlciteret i aviserne både af danskere og muslimer. Den bliver taget til indtægt for dette og hint. Det gav stødet”.
Ellen Wulff har 30 års erfaring med studier af klassisk arabiske tekster og er både mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Hun er ikke i tvivl om, hvordan koranoversættelsen kan være med til at fremme kommunikationen i Danmark.
”Nu, hvor der foreligger en nutidig dansk oversættelse, kan man f.eks. spørge ind til, hvor de Koran-citater kommer fra, som bliver brugt i den offentlige debat, og man kan slå dem efter. Der er nok ikke mange, der læser Koranen fra ende til anden, men der er mange, der bruger den som opslagsværk, og det er også fint”.
Interessen for den nye oversættelse har dog ikke været overvældende fra de danskboende ikke-arabisktalende muslimer. De fleste muslimer foretrækker stadig den engelske oversættelse, der i modsætning til Ellen Wulffs filologiske oversættelse er influeret af traditionerne i den muslimske kultur. Alligevel ser Ellen Wulff det som en fordel at have oversat Koranen som ikke-muslim, for hun har hele tiden kunne holde sproget i centrum.
”Min oversættelse forholder sig til ordet og ikke til den muslimske kultur. Jeg har forsøgt ikke at tolke. Når jeg har været i tvivl, har jeg så vidt muligt oversat præcist sprogligt. Det arabiske sprog i Koranen er først og fremmest så usædvanligt smukt og poetisk.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Til gengæld har Ellen Wulff mødt megen positiv respons fra den arabiske verden.
”Der har ingen problemer været forbundet med, at jeg var kvinde og ikke-muslim og alligevel lagde hånden på Koranen. Der er selvfølgelig dem, der mener, at man ikke kan oversætte Guds ord, men jeg har kun mødt taknemmelighed og varme over, at jeg har vist interesse. De har set det som et stykke vigtigt brobyggeri, ikke mindst efter Muhammed-tegningerne, og de har syntes, at det var vigtigt, at der ikke kom flere misforståelser”.
Ellen Wulff har da også flere planer om at fortsætte sit oversættelsesarbejde:
”Der mangler at blive oversat så meget, at jeg bliver helt svedt ved tanken. Jeg vil gerne oversætte 1001 Nats Eventyr i en ny oversættelse. Problemet er, at der ikke er særlig mange, der kan oversætte, og hvis vi mister oversættelserne, mister vi indgangen til en kultur”.