Faktaboks

KVINFO samarbejder med en lang række partnerskabsorganisationer i MENA-området for at forbedre ligestilling for samfundets udsatte grupper.

Læs her om KVINFO’s målsætninger for arbejdet med ligestilling i MENA-regionen. KVINFO’s engagement er baseret på en stillingtagen ikke kun til den gældende ligestillingslovgivning i det pågældende land, men til de strukturelle barrierer, der er med til at opretholde uligestilling.

Læs mere her om KVINFO’s engagement i Marokko.

Fakta om KVINFO’s ligestillingssamarbejde med Marokkos fagforbund:

  • I 2013 startede KVINFO et træningsforløb med 48 marokkanske fagforeningskvinder, der fokuserede på at styrke deres ledelseskompentencer.
  • Kvinderne kommer fra de tre store fagforbund i Marokko: Fédération Démocratique du Travail, L’Union Marocaine du Travail og Syndicat National de l’Enseignemant du Supérieur
  • Som udgangspunkt for arbejdet har KVINFO fået udarbejdet en sociologisk rapport, der analyserer de udfordringer, kvinder møder, når de søger indflydelse på ledelsesniveau i de marokkanske fagforeninger.
  • Som direkte konsekvens af træningen blev 24 kvinder valgt til ledelsesposter alene i 2014.
  • Et nyt hold på 30 kvinder er på vej til at have gennemført uddannelsen, og de i alt 78 kvinder skal i 2015 i gang med at uddanne nye kvinder i ledelsesteknikker.

– Det handler om, at vi erkender vores potentiale. Ofte føler kvinder sig underlegne, men alle kvinder indeholder et værdifuldt potentiale, som vi skal have frem i lyset, siger Yamina Babaou.
Sammen med Fatima El Achkar og Jamila Ayegou er hun en del af den seks kvinder store styregruppe, som KVINFO siden 2012 har støttet i deres arbejde for at fremme kvinders deltagelse i fagforeningsarbejde i Marokko. De repræsenterer tre store fagforbund i Marokko; L’Union Marocaine du Travail (UMT), Fédération Démocratique du Travail (FDT) og Syndicat National de L’Enseignement du Superieur (SNESUP).
I 2013 har 48 kvinder deltaget i et træningsforløb, der har lagt vægt på at styrke deres kommunikations- og ledelseskompetencer. 30 nye kvinder påbegyndte træningsforløbet i 2014. En kompetenceudvikling, der gerne skal sprede sig som ringe i vandet, for i løbet af 2015 vil de 78 kvinder, der har gennemført forløbet, udbrede deres nye viden til andre kvinder.
– Vi oplevede, at der var et behov for at styrke de marokkanske fagforeningskvinders kompetencer. Vi havde ikke adgang til de indflydelsesrige poster. Selv når vi opnåede visse poster indenfor organisationen, var det ikke der, de tunge beslutninger blev truffet. Kvinder mangler ofte selvtillid. Vi har nu fulgt et forløb, der bl.a. har givet os træning i positiv kommunikation, konflikthåndtering, kvindeligt lederskab og mentoring. Det er blevet fulgt op med undervisningsmoduler i voksenpædagogik og undervisningsplanlægning, så de kvinder, der har været igennem forløbet, kan uddanne andre kvinder, fortsætter Yamina Babaou, UMT.
Hun bakkes op af Jamila Ayegou, SNESUP.

– Selvtillid er klart en central faktor. Derfor er forhandlingsteknik et vigtigt element. Mange kvinder blokerer, når de skal tage ordet eller forsøge at overbevise modparten om deres synspunkter. Men der findes teknikker, der let kan overkomme den blokering. Vi har i det hele taget arbejdet for at finde måder, der gør hele tanken om at indtage en ledelsespost mindre kompliceret. Bare det, at vi har arbejdet som en gruppe, har skabt et grundlag for, at vi støtter hinanden. Det er vigtigt, at man ikke føler sig alene, siger Jamila Ayegou, der tilføjer, at flere af kvinderne også har oplevet, at deres træning i positiv kommunikation har hjulpet dem til at løse familiekonflikter, som de tidligere ville have følt sig magtesløse overfor.
 

Fokus på kvinders udfordringer

Udgangspunktet for samarbejdets udformning er en rapport, der analyserer og afdækker ligestillingsudfordringerne på fagforeningsområdet i Marokko, som KVINFO fik udarbejdet i begyndelsen af projektforløbet.
Hvor udfordringer med at bryde gennem det kønsspecifikke ’glasloft’ i visse tilfælde kan sammenlignes med de udfordringer, også danske kvinder oplever i deres karriereforløb, oplever marokkanske kvinder en særlig udfordring i f.eks. landbrugssektoren, hvor ufaglært arbejdskraft ofte misbruges, og hvor landarbejderkvinderne ikke kender deres rettigheder.
Den traditionsbundne marokkanske kultur, hvor kvinden i familien stadig står for størstedelen af det huslige arbejde, er også en central udfordring.

De tre kvinder mener ikke, at de kønsspecifikke udfordringer kommer på dagsordenen med mindre, der kommer flere kvinder ind på de beslutningstunge poster i organisationerne.

– Der er mange kvinder på arbejdsmarkedet i Marokko, og tallet er stigende. Men når kvinder ikke er repræsenteret i fagforeningsstrukturen, bliver kvinders specifikke problemstillinger på arbejdsmarkedet heller ikke repræsenteret, pointerer Fatima El Aschkar, FDT.
 

Udnyttelse af ufaglært arbejdskraft

Yamina Babaou repræsenterer underafdelingen for landbrugssektoren (FNSA) under det nationale fagforbund UMT. For hende ligger det store arbejde netop i at mobilisere, oplyse og uddanne mange af de kvinder i landbruget, der i dag arbejder under uacceptable forhold.
– I landbrugssektoren varetages en stor del af det ufaglærte, manuelle arbejde af kvinder. De oplever at blive diskriminerede, og deres rettigheder bliver overtrådt. De får ikke den rette løn, bliver ikke registreret til den retmæssige social- og sundhedsforsikring, og kvinderne bliver ofte seksuelt og personligt chikanerede. Selv vold kan forekomme på arbejdspladsen. Ofte er de uuddannede eller analfabeter – og de er stort set aldrig medlemmer af en fagforening. Så første skridt er at få dem organiseret, give oplysning om deres rettigheder og pligter, fortæller Yamina Babaou.
Hun er ikke i tvivl om, at flere kvinder på ledelsesposter i fagforeningerne vil sætte de særlige arbejdsvilkår for kvinder i landbrugssektoren på dagsordenen. De har brug for at være repræsenteret og støttet. Når de ikke registreres i forhold til deres ret til sociale ydelser, frafalder f.eks. deres ret til pension, og de kan se frem til en alderdom i fattigdom. Et problem, der især gør sig gældende i den private sektor.

Kvinder støder på glasloftet

Selvom Marokko stadig halter bagefter nabolandet Tunesien på ligestillingsområdet, er det dog ét af de lande i MENA-området, der har en mere progressiv ligestillingspolitik. Kvinder har juridisk set den samme adgang til arbejdsmarkedet som deres mandlige medborgere. I praksis oplever de dog en række udfordringer, der betyder, at det stadig er et relativt særsyn at se marokkanske kvinder på ledende poster. KVINFO’s rapport viser også, at selvom der er kvinder ansat i de marokkanske fagforbund, bevæger de sig gennemgående horisontalt i organisationsstrukturen. De avancerer ikke vertikalt.
– Vi taler meget om paritet og ligestilling, men der er stadig mange begrænsninger for kvinder i Marokko. Ofte får vi de sekundære poster, eller vores tilstedeværelse er kun symbolsk, siger Yamina Babaou.
Jamila Ayegou forklarer, at problemet er, at kvinder ofte træder et skridt tilbage, når de politiske diskussioner indenfor organisationen spidser til. Det er dog ikke nok at styrke kvindernes egne kompetencer. Der skal en større mentalitetsændring på plads.
 – Vi vil gerne ændre hele mentaliteten på arbejdsmarkedsområdet. Der vil vi gerne involvere mændene. Det bliver meget svært at ændre på f.eks. den praksis, at man holder møder på en café efter arbejdstid frem for på arbejdspladen i arbejdstiden, hvis mændene ikke er med. Men kvinder kan ikke holde møder udenfor arbejdstiden, når de også har ansvaret på hjemmefronten. Derfor arbejder vi på mange niveauer, hvor vi konstant gør opmærksom på kvinders forhold, siger hun.


Kvindelig aktivisme

Yamina Babaou, Fatima El Achkar og Jamila Ayegou er alle tre enige om, at den største udfordring for den fremtidige udvikling ligger i at modernisere den marokkanske traditionstænkning, der i høj grad centrerer sig omkring familien. Så længe marokkanske kvinder står for så godt som 100% af arbejdet i hjemmet, betyder udearbejde i realiteten dobbeltarbejde for en stor del af de kvinder, der drømmer om egen karriere. At yderligere skulle involvere sig i fagforeningsarbejde ved siden af, kan for mange virke helt uoverskueligt, så længe døgnet kun har 24 timer.
Alligevel er feministisk aktivisme på alle samfundsniveauer vejen til forandring.
– Vi bevæger os hele tiden i den rigtige retning. Kvinders status på arbejdsmarkedet, i familielovgivningen og i konstitutionen er blevet forbedret i løbet af de seneste år. De forandringer er et direkte resultat af de mange kvinder, der er involverede i civilretslige organisationer. De har skubbet og skubbet på, og gør det stadig. Her har vores samarbejde med KVINFO betydet meget, fordi vi mødte en organisation, der allerede havde erfaring med den form for arbejde, og som både kunne give os moralsk støtte og praktiske råd, fortæller Fatima El Achkar.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Indtil videre har samarbejdsprojektet resulteret i, at 24 kvinder alene i 2014 er blevet valgt til tillids- eller ledelsesposter i de store marokkanske fagforbund. Et resultat alle tre kvinder er stolte over. De er i øjeblikket ved at udarbejde de træningsværktøjer, de skal bruge for at kapacitetsopbygge det næste hold af kvinder, der drømmer om indflydelse i fagforeningsarbejdet.