Sexisme er et begreb omgivet af myter. Nogle mener, at de, der råber op, kun er ude efter opmærksomhed. Andre mener, at de fleste anmeldelser af seksuel chikane er falske. Og så er der de, der mener, at det hele handler om misforstået flirt. Men hvad siger forskningen?

Vi går en del af påstandene efter med den mest grundige forsker på området, professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Påstand: Sexisme er bare misforstået flirt. De kvinder, der føler sig krænkede, bør se de mange tilnærmelser som komplimenter.

Forskning: Gensidig frivillig flirt foregår på de fleste arbejdspladser, og op til 20 % af den voksne befolkning møder deres partner på jobbet. Uønsket seksuelle tilnærmelser og seksuel chikane er et helt anderledes problematisk fænomen. Det udspringer af magtdynamikker, hvilket er særlig tydeligt, når det er en chef eller leder, der krænker en ansat.

Påstand: Sexisme er kun mulig, fordi kvinder ikke er gode nok til at sige fra. De må lære at sige nej, hvis de vil klare sig på arbejdsmarkedet.

Forskning: Langt de fleste, der oplever sexisme og seksuelle krænkelser, frygter konsekvenserne ved at sige fra. De er bange for at miste job og indtjening, eller de frygter at blive mødt med en forværring af krænkelserne, fratagelse af arbejdsopgaver eller social isolering på arbejdspladsen. Samtidig er sexisme ofte noget, der udvikler sig gradvist, og det kan være svært at vurdere, hvornår man skal sige fra.

Påstand: Anklager om seksuel chikane kan være fatale for en mands karriere. Hvis en mand bliver anklaget for seksuel chikane, kan det ødelægge hans liv, så man skal være meget varsom med, hvad man går frem med.

Forskning: En gennemgang af 150 sager om sexchikane viser, at det i de allerfleste tilfælde er den krænkede, der forsvinder fra arbejdspladsen. Risikoen for en langtidssygemelding er 60 % højere for en, der har været udsat for seksuel chikane. Effekterne er både økonomiske, sociale og psykiske, for eksempel angst og stress. Langtidssygemeldtes tilhørsforhold til arbejdsmarkedet forringes væsentligt på den lange bane.

Påstand: Kvinder stiller sig kun frem med deres gamle historier, fordi de vil have opmærksomhed. Se bare på Sofie Linde! Ville hun ikke have fortalt om det noget før, hvis det virkelig var sandt?

Forskning: Det har stor betydning, at mange kvinder står frem med deres historier, fordi det bliver synligt, at der er et problem. Der har i mange år været den holdning, at der ikke fandtes seksuel chikane i Danmark, eller at problemet er stærkt begrænset, men nu er det blevet tydeligt, at problemet findes overalt på arbejdsmarkedet og dermed er et mere strukturelt problem. Derfor er det langt nemmere at stå frem med konkrete historier. Desuden viser vores forskning på området, at det har meget store konsekvenser for kvinder at stå frem, og at det ikke er noget, nogen har lyst til at gøre for sjov.

Påstand: Man kan ikke sige, at en mand er skyldig i sexchikane, hvis han ikke er blevet dømt af en retsinstans.

Forskning: De første sager om sexchikane kom frem i Danmark i slutningen af 1980’erne og blev efter amerikansk eksempel afgjort i retten. Herefter er et stort antal sager om sexchikane i Danmark løst med forlig, der ikke kommer for retten.

Påstand: Der er mange falske anmeldelser af seksuel chikane. Det er jo heller ikke muligt, at så mange kvinder som for eksempel de 1.600 kvinder fra mediebranchen, der stod frem med navn i Politiken, har oplevet sexisme.

Forskning: Underskriftsindsamlingen handlede om kvinder, der selv have oplevet seksuel chikane eller havde oplevet, at andre blev udsat for det. Faktisk er vores indtryk, at der er i hvert fald indtil nu har været en stærk underrapportering på området, og at de sager, vi har set, kun er toppen af isbjerget. Det kan muligvis være ved at ændre sig nu med de mange historier, der er kommet frem.

Påstand: Sexisme handler ikke om ligestilling. Kvinder er jo for længst ligestillede i Danmark.

Forskning: Sexchikane er defineret som kønsdiskrimination i ligebehandlingsloven, så, ja, det er et ligestillingsproblem. Det ligger også i det, at seksuel chikane og sexisme handler om magt og magtdynamikker på arbejdspladsen. Vi ser også, at det har konsekvenser for kvinders karriereforløb og arbejdsmarkedstilknytning, når de udsættes for seksuel chikane. Det skal nævnes, at der også rapporteres om mænd, der udsættes for seksuel chikane, men tallene her er meget lave.

Denne gennemgang har oprindeligt været publiceret i Femina nr. 45, 2020.