PENSIONER OG SENIORLIV
Det siger statistikkerne om efterløns- og pensionsalder samt økonomi som pensionist
Flere kvinder end mænd går på efterløn. Kvinder er sædvanligvis også et par år yngre, når de overgår til efterløn eller pension. Overordnet er andelen af mennesker, der benytter muligheden for at gå på efterløn, faldet markant i de senere år. Det er der flere grunde til: Der er flere jobåbninger, og arbejdsløsheden er faldet. Samfundet opfordrer ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og efterlønsordningen er strammet i 2011 og pensionsalderen hævet for mange grupper.
Danmarks Statistik
Alle data i artiklerne stammer fra Danmarks Statistik. Du kan finde flere tal om køn og ligestilling på Danmarks Statistiks ligestillingswebsite, som samler en lang række statistikker, der vedrører ligestilling.
I løbet af arbejdslivet indbetaler mænd mere til arbejdsmarkedspensioner, end kvinder gør, fordi de også tjener mere. Desuden indbetaler mændene oftere til privat pensionsopsparing end kvinderne.
Kvinder er dermed økonomisk ringere stillede end mænd, når de bliver pensionister. Enlige kvinder bliver dog i nogen grad kompenseret på grund af højere tillæg i folkepensionen og andre ydelser, fordi de har mindre formue.
Kvinder er i reglen yngre end mænd, når de går på pension, fordi mange vælger at følge deres mand ind i den 3. alder. Typisk er ægtefællen nemlig et par år ældre og når dermed pensionsalderen, før hun gør. Det giver kvinder et par år mindre at spare op i. Samtidig skal den mindre pensionsformue holde i flere år, fordi kvinder har en højere gennemsnitlig levealder.
Såvel kvinder som mænd ser i langt højere grad i dag ud til at vælge en glidende overgang mellem arbejds- og pensionslivet. Mange arbejder således også efter, de er fyldt 65 år, der er den officielle folkepensionsalder i Danmark i 2017.
Læs mere om mænds og kvinders økonomiske forhold i gennem livet i artiklen: Uligeløn en langtidsholdsbar arv – https://kvinfo.dk/2015/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv
FLERE KVINDER END MÆND UDNYTTER DERES EFTERLØN
Figur 1
Tabel 1
| 60 år | 61 år | 62 år | 63 år | 64 år | 65 år | ||
| I alt: | |||||||
| 2015 | 5.140 | 13.311 | 21.307 | 25.323 | 28.550 | 86 | 93.171 |
| 26,9 | 33,7 | 53,1 | 62,1 | 66,9 | 0,2 | 42,5 | |
| 2010 | 12.583 | 17.688 | 30.867 | 38.100 | 40.069 | 87 | 139.394 |
| 29,5 | 37,6 | 60,4 | 70,8 | 75,7 | 0,2 | 48,6 | |
| Kvinder | |||||||
| 2015 | 3.194 | 8.264 | 12.598 | 14.344 | 15.986 | 36 | 54.422 |
| 32,7 | 40,7 | 61,8 | 70,5 | 74,4 | 0,2 | 49 | |
| 2010 | 7.841 | 10.925 | 17.366 | 20.932 | 21.731 | 48 | 78.843 |
| 36,9 | 46,8 | 69,1 | 79,1 | 83,4 | 0,3 | 56,3 | |
| Mænd | |||||||
| 2015 | 1.946 | 5.047 | 8.709 | 10.979 | 12.564 | 50 | 39.295 |
| 20,8 | 26,3 | 44,2 | 53,8 | 59,3 | 0,3 | 35,9 | |
| 2010 | 4.742 | 6.763 | 13.501 | 17.168 | 18.338 | 39 | 60.551 |
| 22,1 | 28,5 | 52 | 62,7 | 68,2 | 0,2 | 41,3 |
Tabel 1: Kvinder benytter i højere grad end mænd deres mulighed for at gå på efterløn. I 2015 var udnyttelsesgraden for kvinder 49%, mens mænd havde en udnyttelsesgrad på knapt 36%. Man skal være opmærksom på, at efterlønsordningen er fleksibel. Man har mulighed for at arbejde ved siden af efterlønnen mod, at indtægten modregnes. Den mulighed benytter en del efterlønsmodtagere.
Antallet af personer, der helt eller delvist er på efterløn, er for både mænd og kvinder faldet markant fra næsten 140.000 i 2010 til knapt 94.000 i 2015. De nyeste tal fra 2017 viser, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet yderligere og nu er på 73.640 personer.
Tal og Fakta – Mænds og kvinders Liv
Denne oversigt med statistik er en del af artikelserien “Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv”.
– Læs intro-artiklen til artikelserien
– Læs ”Min egen lykkes smed” om de unge voksne
– Læs ”Med tid til børn” om børnefamilien
– Læs ”Seniorliv på kajkanten” om livet efter pension
Omfattende ændringer af efterlønsordningen
Faldet i andelen af efterlønnere skal ses i lyset af omfattende ændringer i efterlønsordningen, som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre gennemførte i 2011. Den nye ordning bliver indfaset over en længere årrække. Når den er fuldt indfaset, er de økonomiske vilkår for dem, der fremover går på efterløn, forringet. De får desuden forkortet efterlønsperioden fra 5 til 3 år, ligesom starttidspunkt gradvist bliver skubbet fra 60 år til 65 år. Målet er, at færre går på efterløn.
Da den nye ordning ikke er slået fuldt igennem, kan man ikke sige, om faldet i antallet af efterlønsmodtagere har rod i reformen, øgede beskæftigelsesmuligheder eller politikernes kampagner for at bliver længere på arbejdsmarkedet. Eller om det er en måske en kombination af disse elementer.
MÆND HAR DEN STØRSTE PENSIONSFORMUER
Figur 1
Tabel 2
| alder | 2014 | 2015 | |
| Formuegab % | 18-29 år | 27 | 26 |
| Formuegab % | 30-39 år | 21 | 18 |
| Formuegab % | 40-49 år | 21 | 21 |
| Formuegab % | 70-79 år | 47 | 43 |
Figur 1 og tabel 2: Mænd har i alle aldersgrupper en større pensionsformue end kvinder. I aldersgruppen 40-49 år er gabet 21%. For aldersgruppen 70-79 år er forskellen 43%. Til gengæld er gabet mellem kvinders og mænds pensionsformue faldet fra 2014 til 2015. Der foreligger ikke tal for årene før 2014, og det er derfor ikke muligt at afgøre, om der er tale om en faldende tendens over tid.
FORSKELLEN MELLEM MÆNDS OG KVINDERS INDKOMST UDLIGNES AF TILLÆG
Figur 2
Figur 2: Selv om mænd har større pensionsformuer end kvinder, udlignes forskellen noget i mænds og kvinders samlede A-indkomst i pensionsalderen, idet enlige kvinder i nogen grad bliver kompenseret igennem højere tillæg i folkepensionen og andre ydelser, fordi de har mindre formue.
Figur 3
Tabel 3
Forskellen i procent mellem mænds og kvinders A-indkomst for 65-årige og op
| 2.012 | 2016 | |
| Mænd 65-69 år | 242.404 | 268.134 |
| Kvinder 65-69 år | 191.254 | 217.273 |
| Forskel i kr. | 51.150 | 50.861 |
| Forskel i procent | 21,10% | 18,96% |
| Mænd 70-74 år | 212.739 | 241.724 |
| Kvinder 70-74 år | 170.126 | 194.757 |
| Forskel i kr. | 42.613 | 46.967 |
| Forskel i procent | 20,03% | 19,43% |
| Mænd over 74 år | 192.167 | 214.160 |
| Kvinder over 74 år | 170.066 | 186.448 |
| Forskel i kr. | 22.101 | 27.712 |
| Forskel i procent | 11,50% | 12,93% |
Figur 3 og tabel 3: Forskellen i A-indkomst mellem mænd og kvinder fortsætter ind i pensionistlivet. Fra 2012 til 2016 er gabet mellem mænd og kvinders A-indkomst reduceret marginalt, idet kvinder procentuelt har haft større fremgang i indtægten. Men mænd har stadig en højere A-indkomst end kvinderne. Forskellen er størst for de to yngste aldersgrupper. Men her er forskellen i de senest 4 år skrumpet med lidt over 2 procentpoint for de 65-69-årige og knapt 1 procentpoint for de 70-74-årige. Til gengæld er forskellen øget med over 1 procentpoint for aldersgruppen over 74 år.
BÅDE MÆND OG KVINDER VÆLGER AT UDSKYDE FOLKEPENSIONEN
Figur 4
Tabel 4
| køn | alder | 2012 | 2017 | |
| Folkepension | Mænd | 65-66 år | 70460 | 57683 |
| Folkepension | Mænd | 67-69 år | 93227 | 97615 |
| Folkepension | Mænd | 70-74 år | 113991 | 155874 |
| I alt | 277678 | 311172 | ||
| Folkepension | Kvinder | 65-66 år | 75959 | 64755 |
| Folkepension | Kvinder | 67-69 år | 100250 | 105864 |
| Folkepension | Kvinder | 70-74 år | 125741 | 168419 |
| I alt | 301950 | 339038 | ||
| Pensionister i alt (65-74 år) | 578628 | 650210 | ||
Figur 4 og tabel 4: Fra 2012 til 2017 sker en vækst i antallet af pensionister på grund af de store efterkrigsårgange og en øget levealder. Antallet af pensionister stiger for hvert alderstrin efter 65 år, og det bekræfter, at mange, både mænd og kvinder, udskyder deres pension. Andelen af kvinder er højere, fordi kvinder lever længere end mænd.
Find flere statistikker i Danmarks Statistiks databank.