Den danske mediebranche har ikke kun haft et problem med seksuel chikane. Det har den stadig.

Det viser en ny undersøgelse af KVINFO, der har undersøgt omfanget og karakteren af seksuel chikane og krænkelser begået mod tv-og medietilrettelægningsstuderende i praktik og journalist-, fotojournalist- og kommunikationspraktikanter, der netop har afsluttet deres praktik i medie- og kommunikationsbranchen.

51 procent af de i alt 99 kvindelige respondenter svarer, at de har oplevet en eller flere konkrete hændelser, mens det samme gælder for 27 procent af de i alt 44 mandlige svarpersoner.

En kvinde uddyber sin oplevelse således:

”Jeg stod bukket ind over et bord mens jeg arbejdede, bag ved mig stod fire mandlige kollegaer. Den ene sagde ”Nå er I klar til at fotografere hendes numse?”. Ingen af de andre sagde fra men smågrinede bare. Jeg blev pludselig helt opmærksom på min krop mit i en presset professionel situation. Det er ubehageligt. Han har mere magt en mig, jeg var den eneste kvinde i rummet, og alligevel var det mig, der skulle sige fra.”

Samtidig fortæller 33 procent af de kvindelige respondenter også, at de har oplevet andre blive udsat for seksuel chikane, mens det gælder 23 procent af mændene.

Stødende og ubehageligt

Det er oftest kommentarer til køn, krop, seksualitet og udseende, respondenterne svarer, at de har oplevet. Mange respondenter har også oplevet spørgsmål eller vittigheder med seksuelle undertoner, flere har fået uønskede seksuelle tilnærmelser som omfavnelser eller kys og invitationer til dates. Endeligt har nogle også oplevet at få tilsendt eller vist billeder og filmklip med seksuelt indhold.

Baggrund for spørgemetoder

KVINFO har både spurgt ”har du været udsat for seksuel chikane i din praktiktid?” og ind til de konkrete hændelser. Det er gjort for at afdække problematikkerne mere retvisende. Hvis man alene stiller et generelt spørgsmål om respondenterne har oplevet seksuel chikane, svarer færre ”ja”, end hvis man spørger ind til specifikke episoder.

Det skyldes, at det overordnede spørgsmål om seksuel chikane ofte medfører rum for fortolkning hos modtageren, og svaret på spørgsmålet afspejler en holdning og samfundsdiskurs end den egentlige forekomst. For eksempel viser en undersøgelse fra CBS, at personer med forskellige køn opfatter begrebet sexchikane forskelligt.

Ved spørgsmålet ”har du været udsat for seksuel chikane i din praktiktid?” svarer ni procent i denne undersøgelse ”ved ikke”, hvilket også kan indikere, at flere respondenter ikke med sikkerhed ved, hvad der menes med seksuel chikane og dermed ikke kan svare ”ja” eller ”nej”.

Læs mere om tankerne bag KVINFOs spørgemetode her.

Fælles for de konkrete oplevelser er, at de tidligere praktikanter har oplevet dem som stødende og ubehagelige. Flest har oplevet det en enkelt eller to til fem gange i løbet af deres praktiktid. Enkelte svarer, at de har oplevet det månedligt.

Flere respondenter fortæller, at det var velkendt på arbejdspladsen, hvem man kunne risikere at havne i en uønsket situation med. En beskriver det således:

”Vi var en flok nye praktikanter, som blev oplyst af de gamle praktikanter om, hvem man skulle undgå til årets julefrokost.”

En anden sætter følgende ord på en konkret oplevelse:

”Jeg har kun oplevet en ting, mens jeg har været i praktik. Jeg har arbejdet sammen med en del kvinder, og til en julefrokost blev jeg advaret mod en specifik mand, og senere på aftenen pindede han mig ud og rørte rigtig slibrigt ved mine hofter. Først tænkte jeg det var mærkeligt, først nu har jeg tænkt, det var mega upassende – det var ikke ok, det var ubehageligt, de andre havde advaret imod ham.”

Aldersforskelle

Nogle respondenter beskriver en markant aldersforskel mellem dem selv og den person, hvis opførsel respondenten fandt stødende eller ubehageligt.

”Har fået en del lumre og seksuelle kommentarer fra en mandlig kollega. Det var kommentarer om mit udseende, og hvad han havde lyst til at gøre ved mig, hvis han havde været 20 år yngre (med seksuelle undertoner),” uddyber hun.

En anden beskriver en konkret situation således:

”Jeg oplevede en ældre mand til en firmafest, der lagde an på mange yngre piger, inklusiv mig selv. Samme mand havde til en anden fest nogle cigaretter, som han “lånte” til min kollega og veninde, men hentydede til at hun så skyldte ham noget andet til gengæld. For at undgå situationen gav jeg min veninde cigaretter resten af aftenen.”

Hvem står bag hændelserne

Undersøgelsen viser, at det oftest er en kollega eller en anden leder end den nærmeste, som har opført sig stødende eller ubehageligt over for praktikanten. Men flere fortæller også om, at de ubehagelige oplevelser sker, når de er ude af huset på opgaver og har med kilder og eksterne samarbejdspartnere at gøre. Dermed er det altså ikke blot et problem på arbejdspladserne i sig selv, men også når man som ansat går ud af døren for at løse sit arbejde.

Uanset lokation er det i høj grad kvinder, der udsættes for grænseoverskridende adfærd af mænd. Undersøgelsen viser, at mænd har stået bag 149 af de konkrete oplevelser, svarpersonerne fortæller om, mens kvinder står bag ni af hændelserne.

Baggrund for præsentationen af resultater

Med i alt 143 respondenter har undersøgelsen har en svarprocent på 46 procent, da den blev sendt ud til 314 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. RUC fik også tilbud om at deltage, men vendte ikke tilbage.

KVINFO præsenterer ikke resultaterne opdelt efter uddannelse eller uddannelsesinstitution, da nogle uddannelser er meget små, og der dermed ikke kan sikres anonymitet.

Til gengæld er undersøgelsen opdelt efter mænd og kvinders oplevelser. KVINFO har også spurgt til andre køn, men ingen af respondenterne har angivet at være andre køn. Derudover har KVINFO også spurgt til seksualitet og etnicitet. 91 procent har angivet at være heteroseksuelle, 6,2 procent biseksuelle, 2,1 procent homoseksuelle og 0,7 procent andet. 99,3 angiver at være majoritetsetniske, der i undersøgelsen bruges som en samlet betegnelse for mennesker med dansk eller vestlig oprindelse.

KVINFO præsenterer ikke resultater fordelt på seksualitet og etnicitet, da der er for få respondenter til dels at sige noget meningsfyldt og dels at sikre anonymitet.

Læs hele KVINFOs undersøgelse her.

Oplevelser med mænd beskrives blandt andet således:

”Mine besvarelser, der tilkendegiver uønskede kommentarer/oplevelser mm. har primært drejet sig om sexistisk/lummer humor på arbejdspladsen. Desuden har jeg været vidne til værre ting, som fx en mands omtale af en anden praktikants bryster foran hende, samt en gammel mandlig ansat som forsøgte at følge med en ung kvindelig ansat ud på toilettet under en julefrokost, selvom hun tydeligvis ikke lagde op til noget.

Der er også en respondent, der beskriver episoder med en kvindelig kollega sådan her:

”Jeg har haft en kvindelig kollega som i en periode ofte kommenterede på min påklædning og kunne finde på at sige ‘den er godt nok udfordrende’ om en helt almindelig sommerkjole, eller ‘der er nogen, der godt kan lide opmærksomhed’. Det stoppede dog, efter jeg konfronterede hende med det.”

Hvem går man til

KVINFOs undersøgelse viser, at det i ringe grad er det formelle system på arbejdspladserne i form af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller ledere, som de tidligere praktikanter har delt deres oplevelser med.

Dette kan skyldes, at man ikke oplever, det gør en forskel at gå til ledere eller praktikant-vejlerede, som denne respondent uddyber det:

”I et socialt arrangement efter arbejde, hvor der blev indtaget alkohol, var en af mine kvindelige medpraktikanter udsat for seksuel chikane af en fultidsansat kollega fra en anden afdeling. Selvom hun tydeligt sagde til ham, at han skulle stoppe med at røre ved hende, fortsatte han med at ae hende på ryggen og komme med seksuelle bemærkninger. Han lagde hånden på hendes baller og kørte fingeren ind mellem min kollegas baller. Det blev pointeret over for ham i situationen, og der blev sagt, at han skulle holde op. Episoden blev berettet om til vores leder og praktikantvejledere, men der er efterfølgende ikke sket mere.”

Frem for det formelle system har de tidligere praktikanter enten undladt at dele deres oplevelse med nogen, eller så er de gået til personer, som de kender privat eller er på niveau med rent formelt på arbejdspladsen: kæreste, ægtefæller, anden familie eller andre praktikanter.

TV, radio og produktionsselskaber

KVINFOs undersøgelse viser, at kvinder hyppigere har været udsat for stødende eller ubehagelige oplevelser som praktikanter hos TV-, radio- eller produktionsselskaber. Et resultat er eksempelvis, at 46 procent af de 44 kvinder i praktikstillinger i disse firmaer været udsat for hændelser to til fem gange i deres praktiktid, mens syv procent har oplevet det månedligt.

Størstedelen af de mænd, de har oplevet en enkeltstående hændelse, har også været i praktik hos TV-, radio- eller produktionsselskaber. Men undersøgelsen viser også, at hvis enkelte og hyppigere hændelser lægges sammen, er der lige så mange mænd, der har oplevet stødende eller ubehagelige hændelser ved Dagblade, et mediehus eller hos nyhedsbureauer.

Helt grundlæggende viser undersøgelsen, at ingen medier endnu kan sige sig fri at have lagt hus til hændelser, som praktikanter har fundet stødende eller ubehagelige.