Den 19. november 2013 afholdes der kommunalvalg i landets 98 kommuner, og ved den lejlighed skal det derfor også afgøres, hvordan kvinderepræsentationen i danske kommunalbestyrelser skal være de næste fire år.
Ved det seneste kommunalvalg i 2009 steg andelen af indvalgte kvinder fra 27.3 til de nuværende 31.8 %, og i det lys kunne mulighederne for en yderligere stigning synes gode. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at stigningen i 2009 var ekstraordinær – efter mange års konstant stigning havde kvinderepræsentationen nemlig ellers stået i stampe ved tre valg i træk (se figuren i faktaboksen nederst på siden).
Antallet af kvindelige borgmestre steg også markant (fra 7 til 15), men igen viser grafen, at der ikke er tale om en konstant stigende tendens, og at kvinderne stadig halter noget efter. En hurtig tolkning kunne være, at det er mændene, som holder kvinderne ude – de mandlige partiforeningsmedlemmer, som ikke vil have ret mange kvinder på kandidatlisterne, de mandlige vælgere, som ikke stemmer på de få kvindelige kandidater, og de mandlige kommunalpolitikere, der ikke peger på en kvinde, når borgmesterposterne skal fordeles. Dette kan være noget af forklaringen, men det skal her hævdes, at kvinderne også selv bærer en del af ansvaret. Og at der dermed også er et potentiale for at øge kvinderepræsentationen – hvis altså ellers kvinderne selv vil.

Stil op

Det er selvindlysende, at den første hurdle, som skal overvindes for kvinderne, er i det hele taget at komme på kandidatlisterne. Og som det ses af figuren, er det ret afgørende for andelen af valgte kvinder, hvor mange der er at stemme på. Udviklingen blandt kandidater og indvalgte følger klart det samme mønster. I den sammenhæng er det ikke mindst værd at lægge mærke til, at andelen af valgte ved kommunalvalget i 2009 for første gang blev højere end andelen blandt kandidaterne. Så hvis bare flere kvinder stillede op, ville flere kvinder sandsynligvis også blive valgt. Vi ved ikke, om der er mange kvinder, som har forsøgt at blive opstillet uden at få lov. Men generelt er billedet, at mange lokale partiforeninger ikke ligefrem har fyldt deres lister op, så en del steder vil en ekstra kvinde, der er villig til at stille op, med stor sandsynlighed blive budt velkommen på listen. Ellers kræver det jo i øvrigt kun 25 stillere for at stille op på sin egen liste.

Stem på en kvinde

Ved kommunalvalgene afgøres rigtigt meget af den personlige stemmeafgivning, idet 75 % af os normalt stemmer på en person frem for på partiet som sådan. Da de fleste lister (i 2009 var det 70 %) opstiller på en såkaldt sideordnet liste, hvor udelukkende de personlige stemmer har betydning for, hvilken af listens kandidater som bliver valgt, betyder de personlige stemmer således rigtigt meget.
En analyse af kommunalvalget i 2009 har imidlertid vist, at vælgerne ikke hjælper de kvindelige kandidater særligt meget opad på listerne, når de stemmer personligt. Andelen af kvinder steg med 0.7 % i valgfasen (fra 31.1 % blandt kandidaterne til 31.8 % blandt de valgte). Beregninger viser, at partierne prioriterede kvinderne nedad på listerne svarende til minus 1.4 procentpoint, mens vælgerne stemte dem opad svarende til 2.1 procentpoint. Så vælgerne er positive over for de kvindelige kandidater, men kun meget lidt. Og dette gælder – måske lidt overraskende for nogen – også den kvindelige del af vælgerkorpset. Spørger man de kvindelige vælgere, om de stemte på et parti, personligt på en mandlig kandidat eller personligt på en kvindelig kandidat, viste det sig ved det seneste valg i 2009, at kun 28 % af de kvindelige vælgere valgte at stemme personligt på en kvinde.

Gå efter de tunge udvalg

Som vist i figuren halter kvinderne også for alvor efter mændene, når det gælder borgmesterposter. Her sker udskillelsen i høj grad, når de enkelte partier skal vælge spidskandidat (og dermed borgmesterkandidat), hvor ikke mindst de store kommunale partier Venstre og Socialdemokraterne som oftest stiller med en mand.
Vi ved ikke præcis, hvor man lærer at blive en god borgmesterkandidat, men et bud kunne være i kommunernes magtfulde økonomiudvalg. Det er på mange måder her, mange af de tunge beslutninger træffes. Så vil man opad i det politiske hierarki i kommunen, er dette et af de interessante steder. Kun 22 % af pladserne i landets økonomiudvalg er imidlertid besat af kvinder i dag, mens der eksempelvis sidder kvinder på 43 % af pladserne i de udvalg, som har børneområdet under sig.
Nu bestemmer man jo ikke kun selv, om man kommer i økonomiudvalget, men en undersøgelse af valget i 2009 viser, at mens 63 % af de mandlige kommunalpolitikere havde et ønske om at komme i økonomiudvalget, gjaldt dette kun for 38 % af kvinderne. Og endnu mere interessant: De kvinder, som inden valget havde ytret ønske om at komme i økonomiudvalget, endte der rent faktisk ligeså ofte som de mænd, der havde økonomiudvalget på ønskesedlen.

Kommunalvalget 2013

Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at gå med kvinderepræsentationen ved kommunalvalget i 2013. Ingen tvivl om, at kvinderne kæmper dels med den traditionelle forestilling om, at en kommunalpolitiker er en hvid, midaldrende mand. Og ingen tvivl om, at kvinderepræsentationen hos partier og vælgere kæmper om opmærksomheden med aldersrepræsentationen og den geografiske repræsentation (der ønskes kommunalpolitikere fra forskellige egne af den enkelte kommune). Til gengæld er der i valgsystemet åbnet op for, at hvis der opstilles og stemmes efter køn, så kan kvinderepræsentationen hæves. Men det kræver, at der er flere kvinder, som vil være kandidater, at der er flere kvinder, som stemmer personligt på en kvinde, og at der er flere kvindelige kommunalpolitikere, som har ambitioner om at nå til tops i det kommunalpolitiske hierarki. Om kvinderne så vil en højere kvinderepræsentation nok, får vi først at se på valgdagen den 19. november.

Faktaboks:

Herunder ses udviklingen i andelen af kvinder blandt henholdsvis kandidater og indvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer i perioden 1909-2009. Fra 1970 og frem er ligeledes opgjort andelen af kvindelige borgmestre.

Kilde: Ulrik Kjær (2013): “Efter de første 100 år – kvinder i dansk kommunalpolitik 1909-2009”. I: Jørgen Elklit & Ulrik Kjær (red): “KV09. Analyser af kommunalvalget 2009”, pp. 321-338. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
De øvrige tal omtalt i artiklen stammer fra følgende to artikler:
Martin Bækgaard & Ulrik Kjær (2012): “The Gendered Division of Labor in Assignments to Political Committees: Discrimination or Self-Selection in Danish Local Politics?”. Politics & Gender vol. 8, no. 4, pp. 465-482.
Ulrik Kjær (2013): “Hverken partier eller vælgere er særlig vilde med kvindelige kandidater”, pp. 56-59 i Politologisk Årbog 2012-2013. København: Hans Reitzels Forlag.