Man skulle næsten tro, det var et forvarsel. To måneder før den danske forening Retten til Liv gav abort-spørgsmålet et comeback i de danske aviser, dukkede debatten op som en stikflamme et andet sted i Europa – i EU-parlamentet i Strasbourg.

Parlamentariker Britta Thomsen (S) var i midten af november på vej til møde i den store glasbygning, da fotos af fostre og børn i kz-lejre pludselig stirrede ned på hende fra parlamentets vægge. Udstillingen Børn og liv i Europa, der ligesom Retten til Liv sidestiller abort med naziforbrydelser, havde fundet vej til Strasbourg via det ultrakonservative, katolske parti Den Polske Familieliga, der har syv medlemmer i EU-parlamentet. Udstillingen var støttet af det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS).

– Jeg var dybt rystet, siger Britta Thomsen, medlem af parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling.

Hun var med til at få udstillingen fjernet, efter ukvemsord var føget gennem luften. Men selv om billederne for længst er væk, og de i dag hænger i det polske parlament med teksten “Udstillingen, der blev censureret af EU” – er udstillingen, ifølge Britta , udtryk for en højrereligiøs bølge, der lige nu skyller ind over Europa.

Mens danske Retten til Liv indtil for nylig levede et relativt anonymt liv, er der helt andre, stærke kræfter på spil i EU. Da det folkerige, katolske Polen blev medlem af Unionen i maj 2004, fulgte Vatikanet med i købet, lyder det fra flere sider. Og det har kastet EU ud i en rivende værdikamp, hvor det religiøse og det moderne Europa slås om at tegne EU’s værdier, mener Britta Thomsen:

– Den katolske lobby er blevet mere aggressiv, bl.a. efter Den Polske Familieliga kom i parlamentet. De forener sig med nykristne grupper på områder som fri abort, retten til kunstig befrugtning, forskning i stamceller og homoseksuelles rettigheder. Derfor skal EU til at kæmpe kampe, som Danmark og andre “ældre” EU-lande har overstået for længst.

Værdikampen viser sig, ifølge Britta Thomsen, på flere planer i hverdagen. Hun er fx meget kritisk over for, at det i dag er kristendemokraten Anna Zaborska fra det katolske Slovakiet, der er formand for udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling. Zaborska er imod fri abort og mener, at homoseksualitet er unormalt.

– Holdninger, som vi ikke synes passer til at være formand for det udvalg, siger Britta Thomsen.

Som reaktion på en abortdebat, som udstillingen Børn og Liv i Europa var med til at sætte i gang, udformede en gruppe kvindelige parlamentarikere tidligere på måneden en erklæring, der skal lægge pres på EU-kommissionen for at sikre kvinders reproduktive rettigheder, dvs. deres sikkerhed og helbred i forbindelse med graviditet og abort.

Flere EU-lande forbyder stadig abort og seksualundervisning.

– Det er en grundlæggende ret for kvinder at kunne bestemme over deres egen krop. Det har kvindebevægelsen kæmpet for i årevis, siger Britta Thomsen.


EU delt på spørgsmålet om religion og politik

Det religiøse højres påvirkning af den politiske debat i EU blev første gang synlig, da Italiens bud på en EU- kommissær, den konservative Rocco Buttiglione, i 2004 blev sendt retur til Rom efter udtalelser som “homoseksualitet er en synd” og “familien eksisterer for at give kvinder mulighed for at føde flere børn …”

Tidligere samme år var katolicismen med et slag blevet EU’s største religion, da lande som Polen, Malta, Letland og Slovakiet trådte over tærsklen til det europæiske fællesskab. Det har skabt et Europa, der går i to forskellige retninger, bl.a. når det gælder homoseksuelles rettigheder. Mens flere og flere “ældre” EU-lande som Spanien, Belgien og England nu tillader bøsser og lesbiske at indgå registreret partnerskab, gør flere af de nye medlemmer det stik modsatte og strammer det religiøse greb.

Det overvejende katolske Spanien står midt i et smertefuldt opgør med kirken, med den socialistiske ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero i front. Siden sidste år har Spaniens homoseksuelle kunnet gifte sig og er på alle områder ligestillet med heteroseksuelle. Desuden er landet nu positivt stemt over for forskning i stamceller, hvilket var utænkeligt for bare få år siden.

Belgien overvejer lige nu at lade homoseksuelle adoptere, og England gav kort før jul grønt lys for, at homoseksuelle kan indgå registreret partnerskab, ligesom det har været muligt i Danmark siden 1989.

Samme rettighed har lange udsigter i det nye medlemsland Letland, der netop har forbudt homoseksuelle vielser i sin grundlov – til stor fortrydelse for landets bøsser og lesbiske, der straks sendte en klage af sted til EU’s Menneskerettighedsdomstol.

I Polen har den ultrakonservative regering med præsident Lech Kaczynski fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS) ved magten bebudet en “moralsk genfødsel” af landet og nedlagde som en af sine første handlinger ligestillingsministeriet. Kaczynski forbød som Warszawas tidligere borgmester tillige homoseksuelle parader og talte for at fyre homoseksuelle lærere.

For nylig indgik Slovakiet en aftale med Vatikanet, der giver katolske læger og sygeplejersker ret til at nægte at udføre aborter eller fertilitetsbehandling af “samvittighedsgrunde,” selv om der er fri abort i Slovakiet. Dette blev tidligere på måneden kritiseret skarpt af en gruppe uafhængige eksperter, der rådgiver EU-kommissionen i menneskerettighedsspørgsmål.


Kampen om abort er tabt – nu gælder det stamcellerne

Skal man forstå, hvordan de religiøse strømninger i Europa bliver realpolitik i Bruxelles, er det ikke nok at tælle antallet af katolikker i EU-parlamentet, understreger lektor, cand.teol. og ph.d. Lene Sjørup. Hun har forsket i den katolske kirkes lobbyisme i EU og er stødt på et spindelvæv af religiøse NGO’ere, enkeltpersoner og interesseorganisationer, der promoverer katolske mærkesager på EU-plan. Ifølge Sjørup har Vatikanet erkendt, at kampen mod fri abort er tabt i store dele af EU – i stedet prøver man at få indflydelse på forskningsområdet og direkte påvirke lovgivningen om bl.a. stamcelleforskning i fostre – embryoer – der indirekte berører spørgsmålet: Hvornår opstår liv?

Mens tilhængerne argumenterer, at forskning i kvindens befrugtede æg kan føre til helbredelsen af sygdomme som type 1 Diabetes, Parkinson’s syge og muskelsvind, indvender modstanderne, at livet begynder ved undfangelsen, og brug af det befrugtede æg derfor er uetisk.

– Stamcelleforskningen er forbundet med abort-spørgsmålet, bare en tak længere ude. Her er man helt inde i laboratorierne, siger Lene Sjørup.

Spørgsmålet er højaktuelt i disse måneder, hvor EU’s forskningsministre er ved at sætte rammerne for europæisk forskning frem til 2013. I dag kan lande, der tillader stamcelleforskning, bruge EU-penge til formålet. Det kan snart være slut. Lande som Polen, Italien, Malta og Letland har meldt ud, at de fremover ikke vil betale til den fælles kasse, hvis den støtter stamcelleforskning. En stejl position, der kan vise sig at få gang på jord, bekræfter en dansk EU-diplomat, der har siddet med ved forhandlingerne.

– Mange lande er bekymrede for, at den katolske kirkes indflydelse er så stærk, at vi ender med den mindste fællesnævner på forskningsområdet, siger EU-diplomaten, der ønsker at være anonym.


Religion og politik svært at skille ad

Men én ting er landenes egne ministre, der på demokratisk vis forsvarer en politisk holdning. Noget andet er gråzonen – når f.eks. aktive katolikker udnævnes til centrale EU-organer.

I efteråret udpegede EU-kommissionens formand José Manuel Barosso fem udøvende katolikker til at sidde i EU’s etiske råd – European Group of Ethics in Science and Technology (EGE) – der vejleder kommissionen i spørgsmål om forskning og ny teknik, bl.a. stamcelleforskning. Udnævnelserne udløste højrøstet kritik i forskningsverdenen.

Lene Sjørup anfægter uigennemsigtigheden.
– Problemet er de to kasketter. Man kan ikke altid skelne mellem religion og politik, og det bør fremgå klart, hvilken hat, man har på, hvornår, og hvilke interesser, man har.

Hun forsvarer katolikkernes ret til at drive lobbyvirksomhed, men er betænkelig ved, at den katolske kirke har lettere adgang til magtens centrum end andre. Hvert halve år inviterer EU’s nye formandskab eksempelvis de europæiske biskoppers lobbyorganisation, COMECE (The Commission of the Bishops Conferences of the European Community), til møde sammen med andre kristne grupper, hvor de kan fremlægge deres synspunkter på specifikke områder.

– Så glider det, for det er en ret, som andre ikke har – heller ikke andre religiøse grupper, siger Lene Sjørup.

At det skulle være et problem, forstår man ikke hos COMECE, der holder til i en smal, brostensbelagt gade bag EU-kommissionen. Her byder pave Paul Johannes II velkommen fra en stor glasramme, flankeret af et lige så stort blå-gult EU-flag inde bag en stor port.

Vatikanets officielle repræsentant i Bruxelles er den såkaldte Nuntius, en ambassadør. Men siden 1980 har COMECE – med Vatikanets billigelse – som en ud af flere organisationer varetaget den katolske kirkes interesser bl.a. inden for socialpolitik og bioetik.

Kontoret repræsenterer 21 biskopper og drives af ti jurister, økonomer, cand.polit.er og to præster.

Kontoret var den 14. december 2005 inviteret til kaffe hos EU’s nye formandskab, Østrig, og generalsekretæren, præsten Noel Treanor, medgiver, at religion i dag spiller en større rolle i EU end for fem-ti år siden.
– Og hvad er problemet med det? Jeg tror, at politik og religion i fremtiden vil gå hånd i hånd på en lang række områder. Når det gælder handel, bioetik eller andre områder, hvor det er selve samfundets opbygning, der er på spil.

Han ser det som en succes, at EU er kommet over “de gamle polariseringer og gensidig mistro” mellem politik og religion.
– Det er lykkedes kirkesamfundene i fællesskab at skabe forståelse for, at politik, religion og etik er forbundet med hinanden. Det er en ny ting, man også ser i USA, som vi selvfølgelig skæver til, og hvor disse spørgsmål bliver analyseret, siger Noel Treanor.

COMECE var blandt de organisationer, der kæmpede hårdt for at få indskrevet kristendommen som EU’s kulturarv i forfatningstraktaten, sammen med en passus om respekt for liv. I 2000 lød organisationens forslag til EUs Charter om grundlæggende rettigheder:

Human life has an absolute value.
Every human being has the right to respect for his/her life from its beginning until its
natural end.
Every human being has the right to be born of a man and a woman.
These rights must be specially safeguarded in medical and biotechnological applications,
as well as in the context of research.

Citat fra Commission of the Bishops Conference of the European Community


Udfordringen skal mødes

Tiden er inde til at tage de religiøse kræfter mere seriøst end hidtil, mener både Britta Thomsen og Lene Sjørup.

Mens abort-debatten kun langsomt slår an i Danmark, er der først for alvor fyret op under værdidebatten i EU, forudser Lene Sjørup. Særligt med den nye pave Benedikt XVI som Vatikanets nye overhoved. Som tidligere religiøs arkitekt for pave Paul Johannes II ligger han på linie med forgængeren hvad angår en negativ holdning til skilsmisse, prævention, abort, kvindelige præster og fordømmelsen af homoseksuelle:

– Men hvor det for pave Paul Johannes II var kampen mod den marxistiske verden, der havde førsteprioritet, har den nye pave udpeget EU til sit område, advarer Lene Sjørup.

Marie Brynskov er freelance journalist og er bosiddende i Bruxelles. Se også Marie Brynskovs website