Liberia slikker stadig sårene efter 14 års blodig borgerkrig, der sluttede i 2003. De seneste to år med Afrikas første demokratisk valgte kvindelige præsident i spidsen. Ellen Johnson-Sirleaf har regeret landet med overbevisende og sikker hånd siden januar 2006. Siden hun overtog magten, bl.a. med hjælp fra det overvældende opbud af kvinder, som stemte på hende, har kvinder indtaget flere af landets mest betydningsfulde poster.

Justitsminister Frances Johnson Morris er en af flere kvindelige ministre i Liberia. Da FORUM møder hende, er der ingen tvivl om, hvad der står øverst på ministerens dagsorden: 

– Den største udfordring, vi har lige nu, er at forsøge at genindføre lov og orden, siger Frances Johnson Morris. 

Den manglende retssikkerhed er en af krigens konsekvenser, som det lille vestafrikanske land har til fælles med mange andre konflikthærgede dele af kontinentet. 

Voldtægt mere reglen end undtagelsen 

Som i de fleste nyere krige og konflikter er voldsomme voldtægter og andre seksuelle overgreb mod kvinder og børn systematisk blevet brugt som et led i en berigelses- og undertrykkelses-strategi.

Ud fra meget sparsomme statistikker skønner man, at omkring 60-70 % af alle kvinder i Liberia har været udsat for en eller anden form for seksuelt overgreb. Blandt andet vurderer man, at 40 % af alle kvinder er blevet voldtaget under krigen. I nogle områder af landet har op til 75 % af kvinderne været udsat for voldtægt. 

Liberia er ikke det eneste land, hvor seksuelle overgreb er blevet brugt strategisk i en konflikt. På Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2007 lancerede FN tekst- og billedbogen The shame of war med vidnesbyrd om de seksuelle overgreb, som kvinder verden over bliver udsat for, når mænd drager i krig. Publikationens formål var netop at informere, chokere og sige “stop” til denne form for krigsførelse. 

Med borgerkrigens afslutning er de seksuelle overgreb imidlertid langt fra et overstået kapitel i det liberianske samfund. Voldtægt er i dag den mest almindelige forbrydelse i landet. Derfor arbejder FN og andre internationale organisationer i dag med forebyggelse af seksuelle overgreb, og det samme gælder lokale organisationer. Fra statens side handler det ikke mindst om at opbygge et retssystem, som kan varetage og dømme retfærdigt i sager om seksuel vold mod kvinder. 

Revolutionerende lovgivning 

Netop problematikken omkring voldtægt fik en del kvinder til at gå på barrikaderne allerede under borgerkrigen i Liberia. Frances Johnson Morris, som senere blev justitsminister, var allerede i 1994 med til at starte Foreningen af Kvindelige Advokater, AFELL (Association of Female Lawyers). Organisationen kæmper bl.a. for flere rettigheder til kvinder, samt effektiv retsforfølgelse af voldtægtsudøvere. 

Og AFELL’s langvarige lobbyarbejde har båret frugt hos politikerne. I 2003 førte det til en ny lovgivning om arverettigheder til kvinder, og i 2005 til en revolutionerende ændring af den eksisterende lovgivning om voldtægt. Gamle sager fra borgerkrigen er fortsat svære at retsforfølge, men med nye sager skal det være muligt at slå hårdt ned med den nye lov. Konklusionen var, at krigstidens brug af voldtægt og seksuelle overgreb ikke skal være en del af det genopbyggede Liberia. 

Strenge straffe men svagt system

De kvindelige advokater i AFELL mener, at hårde og hurtige straffe har en forebyggende effekt, og de gik derfor efter at få indført de hårdest mulige straffe til voldtægtsforbrydere. Dødsstraf kom også på tale. Selvom det ikke blev aktuelt, er AFELL alligevel godt tilfredse med den nye lovgivning. 

Advokaterne fortæller, at definitionen på en voldtægt i dag er ændret, så den også omfatter anden kønslig omgang end samleje. Aldersgrænsen for en mindreårig er ændret fra 16 til 18 år. Loven har et helt afsnit med fokus på gruppevoldtægter, der under borgerkrigen var et stort problem. Straffen for “almindelig voldtægt” er efter den nye lov op til 10 år. For gruppevoldtægt eller voldtægt af en mindreårig kan straffen blive så høj som livstid uden mulighed for prøveløsladelse. 

Men det er stadig ikke godt nok, siger AFEEL’s leder, jurist Zeor Daylue-Bernard. Alt for få sager ender i retten, og de fleste bliver overhovedet ikke anmeldt på grund af et ikke-fungerende retssystem: 

– Det er netop det svage retssystem i landet, der vanskeliggør kampen mod voldtægterne, mener hun. 

En undersøgelse, som AFELL foretog i foråret 2007, viste også et stort efterslæb på 84 sager om seksuelle overgreb, der var under behandling uden at komme for retten eller blive dømt. 

Zeor Daylue-Bernard forklarer: 
– De fleste af retssalene i Liberia er ikke funktionelle, og der er stort set ingen kvalificerede advokater og dommere i landdistrikterne. Mange gange er det umuligt at samle tilstrækkelige beviser til at retsforfølge voldtægtsforbrydere, eller også bliver dommerne betalt for at glemme forseelsen. Det er ekstremt ydmygende for de mennesker, en voldtægt er gået ud over. 

Gratis retshjælp og rådgivning 

Psykologhjælp eller rådgivning er ikke noget, der er let tilgængeligt. Der er fx kun én uddannet psykiater i Monrovia. En del nationale og internationale organisationer forsøger med en eller anden form for individuelle samtaler eller gruppesamtaler. Kun et fåtal af befolkningen er dog privilegerede nok til at modtage denne form for hjælp. 

Men i hovedstaden har de kvindelige advokater åbnet en gratis retshjælp. Rummet bærer endnu præg af flytterod, papkasserne er ikke pakket ud, men borde og stole er linet op, så AFELLs rådgivere kan modtage deres klienter. Flytterodet forhindrer ikke klienterne i at strømme til. 

Der er gratis rådgivning hos advokaterne mandag til fredag fra kl. 14.00 til 17.30. De er i alt 29, hvoraf 8 sidder dagligt på rådgivningen, mens resten kommer ind på skift, når deres andre pligter er overstået. Advokaterne er specialister på hvert deres område og tager sig af mange forskellige typer sager. En del af disse bliver fulgt helt til dørs gennem retssystemet. 

Rådgiver og rollemodel 

Selv om AFELL er en kvindeorganisation, henvender mænd sig også i rådgivningen. I tilfælde af overgreb på børn er det meget ofte fædrene, der kommer med deres døtre for at få hjælp. Desuden har advokaterne mange sager, hvor en mand fx har fundet en anden kvinde, og moderen derfor forsøger at sabotere hans samvær med børnene. 

– Vi har en hel del mere “lette” sager, som fx at agere tredjepart i ægteskabstvister for at undgå lange og opslidende retssager om børnepenge og samkvemsret, fortæller jurist Dewey Gray. 

Gray er 42 år og mor til to børn på 18 og 20 år. Som 21-årig blev hun gravid med en mand, der droppede hende, og måtte forlade college. Men hendes forældre støttede hende, hun fik job i Udenrigsministeriet og blev i 2000 færdig som jurist. Siden sidste år har hun været ansat på fuldtid i AFELLs rådgivning. 

– Jeg bruger tit mit eget liv som eksempel. “Jeg har selv kæmpet, og det kan du også”, siger jeg til mine klienter som en opmuntring til at komme videre, fortæller juristen med et stort smil. 

Gerningsmænd går fri

Der er travlt ved alle borde denne tirsdag. Mange mennesker har behov for rådgivning og hjælp til at kunne føre en retssag eller komme videre i livet. En af dem er 20-årige Aminata: 

– Den 28. maj 2006 kl. 3.35 om morgenen trængte ti mænd med skydevåben ind i det hus, hvor jeg boede med min ældre bror, hans familie og en søster. De slog døren ind og stjal alt af værdi i huset. Da de havde tømt huset, voldtog de mig og min yngre niece foran øjnene af familien. Ingen af mændene er blevet dømt for hverken tyveri eller voldtægt, fortæller hun. 

Igennem det seneste år er Aminata kommet på retshjælpen for at få støtte til at komme videre efter voldtægten: 

– Vi støtter blandt andet hendes skolegang, så hun kan blive sygeplejerske, som hun drømmer om, fortæller Dewey Gray. 

Der blev aldrig rejst tiltale mod voldtægtsmændene – selv om Aminata genkendte en af dem. 

Flere kvinder i uniform

For at afhjælpe problemet med retssikkerheden blev hele landets eksisterende politistyrke for halvandet år siden fyret på gråt papir. Politiets opførsel og rolle under borgerkrigen havde været både hensynsløs og tvivlsom, så tilliden i befolkningen lå på et meget lille sted. 

I dag er chefen for landets politistyrke en kvinde. Beatrice Munah Sieh blev i 2006 udpeget af Ellen Johnson Sirleaf og hentet hjem til Liberia fra New Jersey, USA, hvor hun arbejdede som skolelærer. I samarbejde med det internationale samfund har man sat sig et mål om en nyuddannet politistyrke på i alt 3.500 – hvoraf kvinderne skal udgøre en femtedel. 

For at inspirere de liberianske kvinder til at springe i politiuniformen sendte FN for første gang i historien en ren kvindelig delegation af indiske politibetjente til landet. De ankom i marts 2007. Målet på 20 % kvinder i den liberianske politistyrke er ikke nået, men godt på vej med en allerede eksisterende kvindelig styrke på ca. 7 % og mere end 200 kvinder på politiskolen. Med flere kvinder i politistyrken regner man med at opnå bedre behandling af kvindelige ofre i ømtålelige sager som blandt andet voldtægtssager.

Bedre løn og ligestilling på landet

Der er trods alt langt større opmærksomhed om problemet med voldtægter nu end tidligere. AFELL’s arbejde med rådgivning af voldtægtsofre og undervisning af politi, dommere og anklagere har tilsyneladende været succesfuldt. Det samme har workshops i landdistrikterne for både kvinder og mænd, for at komme den traditionelle tankegang til livs om, at kvinder er mænds ejendom. 

300 mænd var fx for nylig samlet på rådhuset i Barnesville, en lille by i udkanten af Monrovia. På lange rækker sad de opmærksomme mænd og lyttede til en foredragsholders humoristiske opsang til mænds syn på kvinder. Det fortsatte hele dagen med fokus på rettigheder, lovgivning, internationale konventioner, traditioner og løsninger, der skal inspirere de deltagende mænd til at bringe budskabet videre ud i samfundet. 

Justitsministeriet arbejder desuden for at kunne betale rimelige lønninger til uddannede dommere og advokater, som vælger at flytte ud i landdistrikterne. Blandt andet har man indgået aftaler med jurister under uddannelse om, at de binder sig for en vis årrække i et bestemt distrikt til gengæld for økonomisk hjælp til uddannelsen. 

Rammer for retssikkerhed

I hovedstaden Monrovia bliver en af domstolene netop nu ombygget med støtte fra bl.a. Danida til udelukkende at varetage voldtægtssager. Retssalen bygges på en måde, så ofrene ikke bliver direkte konfronteret med deres overfaldsmand. 

Justitsminister Frances Johnson Morris tror på, at det kan få flere ofre til at turde anmelde overgreb. Og at Liberia dermed ad rettens vej får endnu flere kvinder fra alle samfundslag til at gå i front i den omfattende genopbygning af det krigshærgede land. 

Freelancejournalisterne Mette Byrgesen Jensen og Eva Nitschke har rejst med støtte fra Danidas oplysningsmidler.