“Jeg har i årevis haft mareridt, hvor jeg gennemlever de værste angreb og overfald. Nu, hvor jeg er i USA, drømmer jeg ofte, at jeg er fanget i Moskvas lufthavn, og at ligegyldigt hvad jeg gør, kan jeg ikke komme ud.”
Sådan siger 27-årige Alexander Kargaltsev, der i dag bor og arbejder i New York. Han fik for et år siden asyl i USA efter en tilværelse præget af chikane, trusler og vold i hjemlandet Rusland, hvor homoseksuelle i disse år udsættes for grov diskrimination og systematisk vold.
Dette efterår er Kargaltsev, der er uddannet fotograf og filminstruktør, aktuel med udstillingen og fotobogen ‘Asylum’, bestående af en række fotografier af unge, homoseksuelle, russiske mænd. På fotografierne er mændene, enten alene eller med deres partner, klædt af til skindet og placeret midt i ikoniske New York-vartegn som Central Park, foran Unisphere- globussen i Queens eller på toppen af byens karakteristiske hustage. De er ligesom Alexander flygtet fra Rusland og har søgt asyl i USA. En kort tekst under hvert billede angiver, om den pågældende har fået asyl eller endnu venter på en afgørelse fra de amerikanske immigrationsmyndigheder.
“Billederne repræsenterer mændenes afsked med deres moderland. I Rusland har vi udtrykket ‘at tage sit gamle tøj af’ – det betyder at sige farvel til sit gamle liv og begynde på en frisk”, forklarer Kargaltsev, da KVINFO møder ham på galleriet 287 Spring i New York. Det er dagen efter udstillingsåbningen, og fra syv store fotografier på de hvidmalede vægge kigger Alexanders nøgne modeller ud på os.”
Foto: Alexander Kargaltsev
“Derudover er nøgenheden et symbol på den styrke og det mod, det kræver at komme ud af skabet. Man gør jo sig selv sårbar. Disse mænd er ikke bare afklædte, de er fuldkommen blottede”, understreger han.

Forbud mod homoseksuel ‘propaganda’

Mens det at komme ud af skabet i New York kan være grænseoverskridende nok, er det intet i sammenligning med de konsekvenser det kan få for homoseksuelle i Rusland. Myndigheder og statskontrollerede medier under Putins styre har de seneste år stemplet tilhængere af LGBT-samfundet som agenter for et liberalt Vesten, der står i vejen for Ruslands mål om at tilbageerobre sin status som international supermagt.
I februar i år vedtog guvernøren i St. Petersborg – der ellers er kendt som Ruslands kulturelle hovedstad og en af landets mest liberale byer – en lov, der forbyder såkaldt ‘homoseksuel propaganda’ over for mindreårige. (Link: Anti-Gay Law Stirs Fears in Russia). I lovteksten sidestilles homoseksualitet med pædofili, og det hedder sig, at bestemmelsen skal sikre “mindreåriges moralske og spirituelle udvikling”. (Link: St. Petersburg Approves Fines for ‘Gay Promotion’.)
I alt otte russiske stater har vedtaget lignende love, mens styret i Sibirien er gået skridtet videre og har foreslået at indføre forbuddet på føderalt niveau. I august vedtog Moskvas højesteret en lov, der forbyder gay pride-optog de næste 100 år, frem til 2112. (Link: Gay parades banned in Moscow for 100 years). Lovene har ført til international fordømmelse for overtrædelse af menneskerettighederne, men senest har den russiske højesteret konkluderet, at de nye bestemmelser ikke er forfatningsstridige, så længe man begrænser propagandaforbuddet til at rette sig mod mindreårige.

Bliv i skabet

Amnesty International kalder loven drakonisk og advarer om, at forbuddet vil ramme alle offentlige begivenheder afholdt af eller på vegne af LGBT-samfundet, ligesom tiltag, der relaterer sig til rettigheder, assistance, vejledning eller netværk for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede vil blive voldsomt indskrænket. I det hele taget er homoseksualitet ikke noget, man skilter med i Rusland, forklarer Alexander:
“Da jeg først indså, at jeg var bøsse, troede jeg, at jeg var syg. Jeg lovede mig selv hver eneste dag, at jeg ville stoppe med at onanere, fordi jeg var overbevist om, at mine følelser var en forfærdelig perversion. Jeg troede, jeg var den eneste i hele verden, der led af denne sygdom – vi havde ingen seksualundervisning i skolen, og russere har ikke for vane at tale om sex derhjemme.”
Da Alexander var i 14-årsalderen fandt han ud af, at han ikke var alene med sin seksualitet. Det gik op for ham, at han måske ikke var så unormal, selvom hans omverden gjorde alt, hvad den kunne for at få ham til at blive i sin barnetro.
“Det første år efter jeg sprang ud var ekstremt hårde. Mine forældre udsatte mig for hyppige forhånelser og ydmygende spørgsmål. De forsøgte konstant at skubbe ‘skylden’ for min homoseksualitet over på den anden: Min far sagde til min mor, at hun havde forkælet mig, mens min mor beskyldte min far for ikke at have været mere engageret i min opdragelse.”
Alexander Kargaltsev tilføjer: “Det er svært for mig at tale om. Jeg har altid ønsket, at mine forældre skulle være stolte af mig, og i dag ved jeg, at jeg er en fiasko i deres øjne. Det gør ondt, at de aldrig har accepteret mig.”
Men de værste ydmygelser blev han udsat for i skolen og på gaden.

Date var bagholdsangreb

I skolen blev Alexander mødt med mobning og nedværdigende kommentarer fra både lærere og elever. Selvom han fik gode karakterer, blev han udelukket fra to universiteter på grund af sin seksuelle orientering. Lærerne undlod at give ham bøger til deres undervisning og kom med sjofle vittigheder på hans bekostning i undervisningen.
På det anerkendte Moscow State University blev han efter blot et par dages undervisning kaldt op til dekanen. Hun fortalte ham uden at blinke, at der var brug for ‘rigtige mænd’ på instituttet, hvorpå hun opfordrede ham til at droppe ud af universitetet – ellers ville hun personligt sørge for, at han ikke bestod sine eksaminer.

Foto: Alexander Kargaltsev
“Jeg var ydmyget og bange. Jeg havde troet, at livet på universitetet ville være anderledes end i grundskolen,” siger Alexander Kargaltsev, der ikke så andre muligheder end at forlade universitetet. Først i tredje forsøg fik han lov at gennemføre sin uddannelse – denne gang på filmskolen Gerasimov Institute of Cinematography – men også her døjede han med daglige tilfælde af chikane og diskrimination.
I sommeren 2007 havde Alexander arrangeret en date med en fyr, han havde mødt over nettet. “I et land, hvor der er så meget fjendtlighed over for homoseksuelle, er online dating en af de få måder man kan møde romantiske partnere på, fordi det er privat, og man kan være anonym,” fortæller Alexander Kargaltsev.
“På sitet mødte jeg en fyr, som jeg blev interesseret i med det samme. Han virkede sød, venlig, interessant og tiltrækkende.” Alexander Kargaltsev havde godt hørt om, hvordan ‘homojægere’ oprettede falske profiler på datingsites, og for at være på den sikre side foreslog han at mødes på Mayakovskaya-pladsen – en stor, offentlig plads i Moskvas centrum. Han regnede ikke med, at nogen ville turde angribe ham ved højlys dag midt på åben gade.
“Da jeg ankom, opdagede jeg, at der i stedet for min date stod fire store mænd og ventede på mig. De spurgte om jeg var Sasha (kælenavn for Alexander), og da jeg svarede ja, sagde de: ‘Tag den, svans’ og begyndte at tæske løs på mig. Mens de slog mig, spurgte de, om jeg stadig var bøsse.”
Mændene efterlod Alexander blødende fra næse og mund og med kvæstelser i ansigtet, på brystet, ribbenene og armene. “Ingen kom mig til undsætning. Folk gik bare forbi som om ingenting var hændt, selvom jeg blev tæsket brutalt for øjnene af dem.”

Propagandaforbud legitimerer vold og chikane

Oplevelsen er langt fra det eneste overgreb, Alexander har været udsat for. En af gangene overværede politiet, at han og hans venner fik tæsk af en gruppe skinheads, og gjorde ingenting. En anden gang – da han i 2009 deltog i et gay pride-optog i Moskva – var det politiet, der uddelte slagene. “Problemet i Rusland er, at man ikke kan gå til politiet og bede om hjælp, hvis man er homoseksuel. Alle ved, at de ikke vil hjælpe én,” lyder det fra Alexander, der for længst har mistet troen på fremskridt i Rusland. “Enhver regerings funktion bør være at uddanne sit folk, at tilbyde dem uddannelse, lægehjælp, at udvikle landet og folket. Men det ønsker Rusland ikke.”
I oktober måned trængte en gruppe maskerede mænd ind på homoklubben 7 Freedays i Moskva. Her ødelagde de klubbens inventar og gik til angreb på gæsterne, så fire personer – tre kvinder og en mand – måtte på hospitalet, mens resten slap med mindre kvæstelser. Angrebet er blot et af mange i kølvandet på de ultrakonservative love, som flere russiske byer har indført de seneste par år. Igor Kochatkev, der er formand for LGBT Network i St. Petersborg, udtalte efter angrebene: “Selvfølgelig er der en sammenhæng – vi noterer en stigning i voldsaktivisme, når den slags love om propaganda bliver vedtaget eller blot diskuteret.” (Link: Gang attack blamed on Russia’s ban on ‘gay propaganda‘)
Ophavsmanden til den omstridte propgandalovgivning er Vitaly Milonov, repræsentant for Putins Forenede Rusland i parlamentet i St. Petersborg og ortodoks, religiøs aktivist. Ifølge Milonov er homoseksualitet en sygdom, der “skal behandles som en dårlig tand, der gør ondt.” Og meget kunne tyde på, at han ikke stå alene med denne opfattelse. En undersøgelse fra det uafhængige analyseinstitut Levada Centre fra juli 2012 viser, at 74% af russerne ser homoseksualitet som en sygdom eller resultatet af løs moral, mens 41% støtter forskelsbehandling af homoseksuelle på grund af deres seksuelle orientering.

‘Propaganda’ på mælkekartoner

De nye love nyder med andre ord opbakning fra store dele af den russiske befolkning. Og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt myndighederne er villige gå i jagten på homoseksuelle og deres ‘propaganda’. Senest har det russiske moralpoliti udpeget en ny trussel mod folkets værdier: det amerikanske selskab PepsiCo og deres serie af mejeriprodukter med navnet ‘Vesyoly Molochnik’. Oversat betyder det ‘den glade mælkemand’, og på produkternes indpakning er afbilledet en glad mejerist med favnen fuld af Vesyoly Molochnik-produkter. Han står på en grøn eng, og i horisonten bag ham strækker en farvestrålende regnbue sig henover himlen.

Det lyder umiddelbart uskyldigt, men ifølge Anatoly Artyuch fra den ortodokse gruppe People’s Council, er regnbuen på mælkekartonerne homoseksuel propaganda og det globale symbol på ‘sodomi-bevægelsen’, og han har derfor fået landets domstole til at kigge på sagen. (Link: Russia’s War on Gays and Lesbians Intensifies). 
Også popikonet Madonna er kommet i myndighedernes søgelys, efter at hun under en koncert i St. Petersborg i august måned opfordrede til respekt og tolerance over for bøsser og lesbiske. Anklagerne, anført af Vitaly Milonov, mener, at popsangeren forårsagede ‘kolossal moralsk skade’ og kræver, at hun dukker op til en høring i retten, hvor hun står til at skulle betale 333 millioner rubler – svarende til 61 millioner danske kroner – for sin forseelse.

Politisk statement

Da Alexander Kargaltsev i 2010 kom til New York og første gang så to mænd, der holdt i hånd på gaden, var han ved at falde bagover. Og han besluttede sig for at bruge sin nyvundne frihed til at kæmpe for de homoseksuelles rettigheder i Rusland. “Fotografierne er i høj grad politiske. De viser unge, stærke, kreative, veluddannede mænd, der er i New York i stedet for Rusland. De kunne have været med til at bidrage til fremgang og velstand i deres hjemland, men i stedet valgte deres hjemland at skille sig af med dem.”
Han kan ikke vende hjem til Rusland, hvis han vil beholde sit asyl i USA. Men det gør ham ikke noget. “I mange år troede jeg, at det var normalt at blive slået og udsat for konstant chikane og mobning. Senere forsøgte jeg at kæmpe imod. Men så indså jeg, at jeg kunne tilbringe hele mit liv med at kæmpe – eller jeg kunne flytte til et bedre sted og være tilfreds med mit liv og gøre de ting, der gør mig glad.”

http://www.youtube.com/watch?v=DIlgaVPguAs