Staten skal gøre ligeløn til en mærkesag, hvis der virkelig skal rykkes på området. Der er behov for regler, så arbejdsgivere og arbejdstagere ude i virksomhederne er nødt til at sætte ligeløn på dagsordnen, diskutere det, kort sagt, tage det alvorligt. Det gør det også mindre følsomt for ansatte at tage emnet op, mener amanuensis, ph.d. og jurist Byrial Rastad Bjørst, Forskningsafdeling II, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet:
– Staten bliver nødt til at være mere aktiv på ligelønsområdet, ellers får vi ikke det vedvarende pres, der skal til. Man skal ikke skubbe parterne af banen, men man er nødt til at tage dem ind i et rum og trykke dem hårdt de rigtige steder.

Byrial Rastad Bjørst har skrevet afhandlingen Lige løn for job af samme værdi. Selv om ligeløn for arbejde af samme værdi er et dansk lovgivningskrav og en central rettighed i EU forstand, kniber det med at praktisere ligeløn. Så hvordan kan man skabe mere ligeløn?

Uden ligeløn ingen ligestilling

At juristen har valgt at udforske emnet i en tid, hvor debatten om og interessen for ligeløn i Danmark er noget valen, er ikke en tilfældighed. For uden ligeløn, ingen reel ligestilling mellem kvinder og mænd, mener Byrial Rastad Bjørst.

Hvis kvinder og mænd får lige løn for lige arbejde, vil det, efter hans mening, have indflydelse på familiernes valg og påvirke arbejdsmønsteret både ude og hjemme. Hvis mor tjener lige så meget som far, forsvinder et af argumenterne for, at det især er mor, der trækker det store læs i hjemmet. Kvinderne kan gøre sig mere gældende på arbejdsmarkedet, og mændene får bedre muligheder for at være sammen med deres børn.

Om den politiske vilje til at gøre noget aktivt for at fremme ligeløn er til stede for tiden er tvivlsomt, mener Byrial Bjørst. Han har fx ikke meget til overs for regeringens lovforslag om en kønsopdelt lønstatistik:
– Jeg er dybt skeptisk og tror ikke, at den får stor værdi, fordi det er så få virksomheder, den reelt vil kunne anvendes på. Jeg ser det som ren signalpolitik af værste skuffe.

I dag er lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark på mellem fem og 15 pct., alt efter hvilke beregningsmetoder, man anvender. Lønforskellene er større på det private arbejdsmarked end i det offentlige. Generelt er det ingen tegn på, at forskellene bliver mindre.

Nødvendigt med analyser

Forskelle i uddannelse, kvalifikationer og kompetencer er en del af årsagen til, at kvinder får mindre i løn end mænd. Men nogle af faktorerne kan ikke umiddelbart forklares, men er sandsynligvis betinget af køn, mener Byrial Rastad Bjørst:
– Der er ingen arbejdsgiver, der siger: “Jeg betaler fem pct. mindre i løn, fordi de er kvinder.” Derfor må vi analysere, hvilke lønforskelle vi kan forklare, og hvad der så er tilbage. Det er det, der er ” tilbage”, der er interessant.

Nogle brancher er markante kvinde- og mandebrancher. Men hvad er årsag, og hvad er virkning her i forhold til løn?
– Får kvinder en lav løn, fordi de er i fx rengøringsbranchen, eller er lønnen lav i rengøringsbranchen, fordi det er en kvindebranche? Det er vanskeligt at finde ud af, hvornår er det køn, og hvornår er det fx dårlig organisering, som gør sig gældende, understreger Byrial Bjørst.
– Den måde, vi laver løn på, er uendelig kompliceret. Man møder jo ikke op med ti rengøringskoner om morgenen på Børsen, og så står folk og byder på, hvor meget de vil betale for ti rengøringskoner i dag, vel? Vi har et indviklet system, hvor historiske forhold samt markedsforhold, organisationsforhold, villighed til at strejke, accept i samfundet af, hvad ting skal koste – gør sig gældende. Det er svært at få entydige svar, men man kan få nogle oplæg til diskussion.

Lønfastsættelse i Danmark er, ifølge Byrial Bjørst, præget af manglende systematik og tilfældigheder. Og det gælder også for de retssager, han har analyseret i afhandlingen:
– Der er tradition for, at løn er noget, man gør. Man går ikke sådan systematisk til det, man tager det sådan hen ad vejen, og så får du et tillæg og så får du et tillæg og så videre. Der er ikke tradition for, at arbejdsgiver tænker systematisk over, hvad det er, han vil belønne, og hvad det er, han vil sikre. Det vil være en fordel for ligelønnen at få mere orden på lønfastsættelsen, og ligelønsreglen kræver det også. Hvis der opstår en sag, skal arbejdsgiver kunne forklare, hvad han har gjort.

Mænds arbejdskraft mere værd – dengang

Arbejdsgiverne er heller ikke særlig bevidste om, at de har pligt til at sikre lige løn for lige arbejde.
– I en individuel lønforhandling, hvor tillidsrepræsentanten argumenterer for, at fx en mandlig medarbejder skal have mere i løn, er arbejdsgiveren faktisk nødt til at sige: “Jamen, det kan godt være, du har et argument der, men så skal jeg også betale det samme til den og den kvindelige medarbejder, der har de samme kvalifikationer og samme arbejde,” siger Byrial Bjørst.

Det er i det lange løb i arbejdsgivernes interesse at sørge for, at der er orden i lønfastsættelsen. Jo mere retfærdig lønfastsættelse, man får på en virksomhed, jo mere tilfredse medarbejdere får man også, jo bedre arbejdende medarbejdere får man, mener Byrial Bjørst

At måden at tænke løn på historisk set spiller en stor rolle i forhold til manglende ligeløn, er forskeren ikke i tvivl om.

I afhandlingen har Byrial Rastad Bjørst foretaget en historisk analyse af spillet om ligelønsreglernes indførelse i Danmark. Går man tilbage til 1940´erne, var det fx alment accepteret, at mænds arbejdskraft var mere værd. Derfor skulle de selvfølgelig også have mest i løn.

Under ligelønsdebatten løber da også en debat om mænd og kvinders værdi på arbejdsmarkedet, siger Byrial Bjørst. Og ser man på produktiviteten er svaret nej:
– Kvinder har et højere fravær end mænd på grund af sygdom og barnets første sygedag. I det offentlige får man fuld løn under sygdom, så hvis man ser på statistikken pr. produktiv time, så får kvinderne faktisk højere løn end mændene – selv om deres timeløn er lavere – fordi de er mere væk fra arbejdet. Hvis man laver et lønsystem, der aflønner pr. produceret enhed, så vil det medføre lavere løn til kvinderne.

For Byrial Bjørst er det væsentligt, at kvinder og mænd får samme løn for det job af samme værdi:.
– Man må spørge: “Skal vi have løn for præcis dét, vi præsterer? Eller skal vi have en løn som er rimelig og retfærdig og måske ikke ned til sidste krone passer præcist med, hvad vi præsterer? Skal vi have løn i forhold til, hvad vi præsterer, så vil det, sådan som lønsystemerne er indrettet i dag, være til ulempe for kvinderne, fordi de er mere fraværende. 

Er det ikke naivt at tro, at sådan et argument vil veje tungt?
– Lønsystem har mange underlige skævheder i forvejen og mange tilfældigheder. Jeg tror godt, at det er en tilfældighed, man kan leve med. Vi skal finde ud af, hvordan vi får kvinder til at have mindre sygefravær. En af vejene er at lave ordninger, så begge forældre får taget ansvar for familie og børn, så skævhederne kan opvejes. Så slipper vi også for diskussionen om kvinders værdi på arbejdsmarkedet, mener Byrial Bjørst.

Modstand mod ligeløn i fagbevægelsen

Han savner en fagbevægelse, der er indstillet på virkelig at rykke på ligelønsområdet. Bredt set, sker der ikke det store inden for ligeløn i dag, når man ser bort fra kvindedominerede forbund som HK og 3F, det tidligere KAD, mener Byrial Bjørst.
– I Industriens overenskomst står der ikke et sted i denne her bog på 250 sider noget om, at kvinder har krav på ligeløn. Ligelønsloven er lavet, så overenskomster, som har samme indhold som loven, erstatter loven. Det lagde man meget vægt på fra parternes side, da man fik den her bestemmelse. Men den er aldrig blevet brugt. Ligeløn er en sidefunktion, der hænger på siden af fagforeningen. Ligestillingsrepræsentanten er aldrig en af de rigtig vigtige folk. Det er en, der står og råber lidt på siden og får lidt penge til en konference, og måske kommer der nogen, måske kommer der ikke nogen, siger Byrial Bjørst.

Han mener, der er dybereliggende modstand mod ligeløn hos magtfulde personer i fagbevægelsen.
– Vi rører ved noget så tungt som løn – og det er kernen, ikke? Mænd ved godt, at hvis kvinder skal have mere i løn, er der kun et sted, hvor penge kan hentes, hvis kvinders højere løn ikke medfører en produktionsforøgelse, og det er hos mændene. Det handler om kroner og ører. Sådan er det.

Byrial Bjørst vil gerne have større åbenhed omkring lønninger, som man har fx i Sverige.
– Krav til privatliv og et hensyn til offentlighed rammer sammen med krav om ligeløn og ligestilling. Efter min mening må ligeløn og ligestilling veje tungest. Hvis man vil holde lønnen hemmelig, så er det, fordi man er bange for at miste de privilegier, man har. Det er ikke nogen særlig beskyttelsesværdig interesse, mener forskeren.

Større åbenhed vil skabe muligheder for at diskutere lønninger og fremme en mere saglig lønpolitik. I det øjeblik lønninger er offentligt tilgængelige, er arbejdsgiveren også nødt til at kunne forklare sig og stå inde for lønningerne. Det vil fremme en systematik og regelmæssighed og retfærdighed i lønningerne i Danmark, mener Byrial Bjørst.
– Hvis mere offentlighed er vejen til et mere ligeligt samfund, et mere retfærdigt samfund, hvor folk får den løn, de fortjener, så skal vi gå efter det.

Ligestilling hitter ikke blandt jura-forskere

I dag er der ikke den store interesse for forskning i ligestilling blandt jurister i Danmark, i modsætning til Norge. Juridisk institut har 40 forskere, der skal tage sig af al juridiske forskning i Danmark og et område som ligeløn hører ikke til blandt de foretrukne.

For Byrial Bjørst er kønspespektivet i ligeløn ikke det væsentligste. Det vigtigste har været at skrive en bog, der kan bruges juridisk, når det handler om ligeløn – både for mænd og kvinder. Og hvis afhandlingen kan være med til nye lovgivningsinitiativer fra statens side på ligelønsområdet, bliver forskeren glad:
– Vores nuværende ligelønslov er særdeles rodet. Og så ser jeg gerne, at afhandlingen bliver brugt at fagforeninger og domstole til at føre principielle sager om ligeløn – og særligt spørgsmålet om ligeløn, ikke kun når folk laver det samme eller er i samme produktionslinje, men også når de udfører forskelligt arbejde. Er den måde vi vælger at aflønne forskellige fag på rimelig? Er jordemødres løn rimelig? Er sygeplejerskers løn rimelig, er rengøringskonernes løn rimelig? spørger Byrial Bjørst:
– Hvis man sammenligner rengøringskoner og renovationsarbejdere, så står begge grupper tidligt op, laver beskidt og hårdt arbejde og bliver nedslidte. Alligevel får renovationsarbejderne 30 kroner mere i timen hele livet. Hvorfor? Grundlæggende skal løn fastsættes på arbejdsmarkedet og ikke i retssalene. Men man kan godt bruge retssalene til at få sat gang i diskussionen.

Lisbet Holst er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.

Lige løn for job af samme værdi af Byrial Rastad Bjørst, DJØF Forlagene, 590 sider. Det kan lånes på KVINFOs bibliotek.