“Jeg har haft en muslimsk pige. Hun ville være flyveleder Gud fri mig
vel, for nå ja. Jamen, det havde jeg sgu aldrig prøvet før.(…) Altså jeg
siger ikke nej, når de kommer med nogle kugleskøre, åndssvage ønsker,
så synes jeg, at det skal prøves”. Citatet er ét blandt mange
tankevækkende fra skolevejledere, der er blevet interviewet i
forbindelse med undersøgelsen Kønsblind vejledning? – rapport om ligestillingsperspektivet i grundksolens uddannelses- og erhvervsvejledning.
Undersøgelsen, der er foretaget af forskere fra bl.a. Center for
Ligestillingsforskning (CELI), Roskilde Universitetscenter, er en del af
projektet, Unge, køn og karriere, som er støttet af EQUAL-programmet under Den Europæiske Socialfond.

Formålet har været at afdække, hvordan det forholder sig med
ligestillingsperspektivet, når unge 13-17-årige søger erhvervsvejledning
i den danske grundskole. Formodningen var, at vejlederne ikke er
tilstrækkeligt klædt på til at oplyse om, hvilke erhvervsmuligheder, der
reelt eksisterer for begge køn. Undersøgelsens overordnede mål var at
kaste lys på, at kønsblinde øjne skaber problemer for det enkelte
menneske og for samfundet. Problemer, der ifølge undersøgelsen, kan
løses via uddannelse og bevidstgørelse af vejlederne, nu hvor en ny
reform for bl.a. skolevejledning er på trapperne.

Vigtigt at krydse kønsgrænser

Undersøgelsen Kønsblind vejledning? har udmøntet sig i en rapport
af samme navn. Den er udarbejdet af projektleder Sine Lehn fra CELI,
der i øjeblikket er på barselsorlov. Rapportens undersøgelsesresultater
er baseret på interviews med 29 skolevejledere i folkeskolen. Vejlederne
har alders- og kønsmæssig såvel som geografisk spredning. Udover
interviewene har man fået lov til at overvære 3-4 dages
observationsforløb, individuelle elevsamtaler og forældremøder.

– Undersøgelsen viser, at de fleste skolevejledere ikke mener, at det
hører med til deres profession at inddrage kønnet i vejledningen,
fortæller konsulent Anette Wolthers, direktør i konsulentvirksomheden
Wolthers Consult. Sammen med CELI, Center for Ungdomsforskning på RUC og
Danmarks Pædagogiske Universitet er Wolthers Consult partner i
projektet.

– Herhjemme er det sådan, at der råbes vagt i gevær, så snart
diskussionen handler om køn, og især hvis der tales om at krydse
kønsgrænserne på arbejdsmarkedet. Det er en holdning, vi også ser
afspejlet hos skolevejlederne. Vi ser det, fx når en dreng gerne vil
være frisør – det forbindes med en latent homoseksuel disponering. Hvis
en pige har interesse i et typisk mandefag advares hun mod det maskulint
præget miljø, siger Anette Wolthers og fortæller, hvorfor det er så
vigtigt, at skolevejlederne bliver bevidstgjorte om de kønsstereotyper,
der forhindrer piger og drenge i at vælge utraditionelle uddannelser og
erhverv.

– Det er vigtigt, bl.a. for at undgå et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked.
Et kønsopdelt arbejdsmarked er ufleksibelt og er med til at fastholde
uligelønnen mellem mænd og kvinder og medfører nemt flaskehalsproblemer.
Det er social- og sundhedssektoren et eksempel på. I Danmark har den
sektor et kønsmærke, der hedder kvinder, og derfor er det så svært at
gøre den tilgængelig for mænd. – Men sådan er det ikke nødvendigvis i
andre lande – fx udøver mænd i muslimske lande sygepleje over for mænd,
og Norge har også nemmere ved at krydse kønsgrænserne på dette felt. Ved
at holde fast i det gamle mønster får vi i Danmark et ufleksibelt
arbejdsmarked, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft inden for
forskellige arbejdsområder og samtidig har vi arbejdsløshed inden for
andre fag.

Skolevejlederne skal foretage et reality check

Anette Wolthers fortæller, at der traditionelt har været en klar tendens
til, at drengene dirigeres i retning af et arbejde inden for
industrien, hvis de ikke er interesseret i gymnasiet eller en
håndværksmæssig uddannelse. Det er et stort problem, da netop tusindvis
af jobs er forsvundet inden for industrien i løbet af de seneste år.

– Det er vigtigt, at skolevejlederne foretager et reality check og ser,
hvad der er ved at ske på arbejdsmarkedet. Man er nødt til at gå
pragmatisk til værks og forholde sig til, om der overhovedet er jobs at
få inden for et givent felt, samtidig med at man tager hensyn til den
enkelte elevs ønsker. Det hører med til vejledernes opgave at vide, hvad
der sker på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er alfa og
omega for god vejledning hele tiden at være opdateret.

Drømmeknusning er samtidig et begreb, som folkene bag projektet Unge, køn og karriere benytter til at beskrive konsekvensen af den nuværende skolevejledning.
– Ja, man kan jo næsten sige, at det ofte ikke engang når at blive til
en drøm, men en forsigtig idé, som viftes væk i vejledningssituationen,
siger Anette Wolthers.

Kønsblind vejledning? viser, at hvis eleven har et utraditionelt
uddannelses- og eller erhvervsønske bliver det oftest omtalt som noget
eleven skal have “lov at prøve” Man opfatter det som en fiks idé eller
noget fjollet.

“Hvis der kommer en (pige) og siger: Jeg vil gerne være portør. Så vil
jeg da sige, at det er vigtigt at vide, at det er en rigtig
mandsdominret verden. Så hvis der kommer en lille forsigtig pige, så
skal hun selvfølgelig have lov til at prøve det af. Men hun skal også
vide, at hun går ind til en meget mandsdomineret verden. Det er da
vigtigt”.

Drengene glemmes

Hvis vejlederne overhovedet har erfaringer med køn i utraditionelle fag,
så er det ofte piger, der er ude at prøve kræfter i et typisk mandefag,
hvorimod der er tendens til, at drengene glemmes.

En mandlig vejleder svarer fx i rapporten på spørgsmålet: Har du nogle
erfaringer med drenge, der har været ude i nogle utraditionelle
praktikker eller ønsker?
“Det tror jeg slet ikke, at jeg har oplevet. Ja, altså kok og tjener.
Det ved jeg ikke, altså det er blandet. Jeg har aldrig haft en frisør
(griner), vel? Det tror jeg simpelthen ville gå deres ære for nær. Det
er også noget med, at man jo kan forestille sig lidt mobning. Altså, man
er også præget af dem, man er i blandt.” Peter Plant, ph.d. og lektor i
uddannelses- og erhvervsvejledning ved Danmarks Pædagogiske
Universitet, er overrasket over, at vejlederne ifølge Kønsblind vejledning? har så lidt fokus på drengene.
– Det er jo hos drengene, vi ser de mange problemer. Det er fx ofte dem, der dropper fra deres uddannelser.

Ifølge Peter Plant skyldes de traditionelle opfattelser af køn blandt
skolevejlederne, et forfejlet forsøg på at få piger og drenge ud i
utraditionelle fag i 1980’erne.
– Det var en kampagne anlagt som en Alt for Damerne-pastiche med piger i
lyserøde overalls. Den var noget firkantet tænkt på de rene
håndværkerfag og blev ikke en succes. De erfaringer ruller stadig blandt
skolevejlederne.

Peter Plant underviser selv skolevejledere. Kunne han ikke være med til at ændre på billedet?
– Jo, men den traditionelle opfattelse af køn er stadig den dominerende.
Det viser rapporten også. Problemet er nok, at folk ikke tænker på
kønnet, selvom man skulle tro, at den del har vi forstået. Altså hele
den dér mainstreaming, som det nu kaldes, er slet ikke kommet ud! Folk
ved slet ikke, hvad det betyder.

Minoritetsunge behandles anderledes

70 % af de interviewede i Kønsblind vejledning? mener, at det
ligger uden for vejledningens rækkevidde at være med til at forbedre
ligestilling på arbejdsmarkedet. Rapporten karakteriserer dem som
kønsblinde, fordi de ikke reflekterer over eller ser betydningen af køn i
forhold til deres praksis som vejledere. 20 % afviser helt at
beskæftige sig med ligestilling i vejledningen, fordi de ser det som et
udtryk for social kontrol og ikke ønsker at gå regeringens ærinde. Kun
10 % af vejlederne betragter arbejdet med ligestilling som vigtigt og
nødvendigt.

Undersøgelsen viser samtidig, at mens køns- og ligestillingsaspektet
ikke er væsentligt for vejledningen af danske elever, kommer det
pludseligt op til overfladen, når det gælder vejledningen af unge drenge
og piger med minoritetsbaggrund.

En mandlig vejleder citeres bl.a.:
“Muslimsk har kønnet enorm betydning. Det er det eneste, der har
betydning stort set. Det er helt vildt. Derfor er det så utroligt dumt
af os danskere, at vi ikke sætter klare regler op: Hvis man vil bo og
leve i Danmark, så må man følge de almindelige normer og regler her, og
her i Danmark er kvinder og mænd lige gode. I Danmark bliver man
uddannet, og kvinder bliver uddannet lige så meget som mænd. Sådan skal
det være. (….) Fordi nu har vi kæmpet – guderne vide hvor mange,
halvanden hundrede år eller sådan noget lignede – for kvindernes
ligestilling. Og når det så er opnået, så må vi også holde fast i det og
ikke bare bombe det tilbage til stenalderen, vel?
Int.: Så det er endnu mere på banen med de muslimske…?
Jamen, det er det – det er kun der, synes jeg.
Int.: Det er ikke i forhold til de danske børn?
Nej, nej, nej overhovedet ikke”. – Årsagen til at køn bliver så
nærværende i vejledningen af unge fra etniske minoriteter er, at der har
været en offentlig debat om tvangsægteskaber og dét at gå med slør.
Derfor er det næsten en refleks, at man kommer til at tænke på køn. Når
det drejer sig om danske unge, giver vejlederne udtryk for, at vi har
ligestilling. Det er meget pinligt at tale om køn, når det gælder
danskere. Det er åbenbart en meget smertelig diskussion for mange, men
når det gælder etniske minoriteter, så synes man, at her er et stykke
arbejde, der skal gøres mht. ligestilling, lyder det fra Anette
Wolthers. Hun tilføjer, at der er stor forskel blandt etniske
minoriteter, når det gælder pigernes uddannelse. Inden for nogle grupper
lægger man stor vægt på, at pigerne tager en lang uddannelse, mens
andre grupper ikke motiverer pigerne til at uddanne sig.

– Her er det ikke mindst vigtigt at forstå, at forældrene – danske som
nydanske – også spiller en stor rolle. Vi ved fra en række
undersøgelser, at forældrene er den primære vejleder, når de unge skal
videre fra grundskolen. Derfor er det vigtigt, at man inddrager
forældrene via løbende møder, fortæller Anette Wolthers, der i
forbindelse med EQUAL-projektet og på baggrund af Kønsblind vejledning? underviser både forældre og vejledere som et frivilligt tilbud.

– Undervisningen af forældrene handler om information og spørgsmål til
eftertanke. Vi fortæller fx, at det ikke er nok at vælge, men at vælge
rigtigt, for der er mange, der dropper ud af en uddannelse. Vi viser
hvilke muligheder, der eksisterer uanset køn og fortæller, at kønnet
ikke umiddelbart er en barriere for at vælge et fag. Vi gør opmærksom
på, at drenge lige så godt kan passe børn som piger kan lappe en cykel.

Wolthers fortæller, at forældreundervisningen er blevet vel modtaget og
at ikke mindst nydanske forældre har vist stor interesse for
initiativet.

Udover forældrene, spiller skolevejlederne en stor rolle for de valg, de unge træffer senere i livet.
– Men når det gælder kønsperspektivet i vejledningen mangler
skolevejlederne viden, viden og atter viden. Derfor er målet med
undervisningen at bevidstgøre vejlederne og give dem metoder til at
vejlede udfra en viden om, hvordan kønnet spiller ind.

Vejlederen skal forstyrre

Vejlederne opfatter generelt deres rolle som neutral. Det fremgår, at
idealet for størstedelen af vejlederne er at optræde neutralt lyttende
og indsamle information om elevens tanker om uddannelse. Denne
opfattelse står i skærende kontrast til rapportens opfordring og hvad
uddannelsesfolk indenfor skolevejledningen mener.

– Vejlederen skal forstyrre. Opgaven er at forstyrre så effektfuldt, at
valgresultatet bliver så godt som muligt, lyder det fx fra pædagogisk
konsulent Per Bram Hinløv fra CVU Storkøbenhavn. Centeret står sammen
med fem andre CVU-centre for udarbejdelsen af indholdet i den nye
Pædagogisk Diplomuddannelse for vejledere og for undervisningen.

Regeringen besluttede ved årets begyndelse at omlægge den nuværende
struktur for erhvervsvejledning, herunder også vejledningen for de
13-17-årige. Vejledningen skal placeres i 50 kommunale og landsdækkende
Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Samtidig skal vejledningen, som
nævnt, professionaliseres med en ny uddannelse. I Kønsblind vejledning?
lægges der ikke skjul på, at det er oplagt at gøre status med henblik
på at integrere kønsaspektet i den fremtidige vejledning.

Til spørgsmålet om hvorvidt bevidstgørelse af køns betydning i
vejledningen bliver et selvstændigt modul eller fag, siger Per Bram
Hinløv:
– Nej, det er ikke målet, men vi er opmærksomme på kønsproblematikken og
de barrierer, den kan skabe. Køn vil falde naturligt ind i
undervisningen. Etnicitet er jo også en væsentlig faktor for alle, der
beskæftiger sig med køn.

Forelagt at det er bestemt, at køn skal indgå naturligt i undervisningen, siger Anette Wolthers:
– Det overrasker mig, og jeg er uenig i den prioritering. Jeg tror ikke,
at det er tilstrækkeligt, at køn indgår naturligt. Det er så vigtigt et
emne, at det er nødvendigt at sætte særligt fokus på det, og det vil
sige at tage det så seriøst, at køn bliver et selvstændigt emne. Det er
fuldstændig oplagt, at den nye uddannelse også omfatter et modul, der
hedder køn og vejledning.

Undervisningsministeriet ikke interesseret

Med Kønsblind vejledning? ligger der nu et forskningsmateriale
med konklusioner, som folkene bag undersøgelsen håber, at
Undervisningsministeriet vil tage i betragtning, når den nye uddannelse
af skolevejledere skal tilrettelægges. – Men Undervisningsministeriets
Vejledningskontor, der har det overordnet ansvar for implementeringen af
den nye reform, herunder uddannelsen af skolevejledere, kender slet
ikke rapporten.
– Der er jo et utal af rapporter, og jeg kan ikke se, at denne rapport
skulle have speciel relevans, siger kontorchef Steffen Jensen fra
Vejledningskontoret. Han fortæller, at han mener, at køn vil blive en
del af uddannelsen, men tilføjer:
– Jeg kan ikke se hvorfor, der skal lægges vægt på en enkelt rapport.
Der er jo tale om en meget stor reform, og jeg forstår ikke, hvorfor der
fokuseres på køn. Jeg kan slet ikke se relevansen af det.

Det har ikke været muligt at træffe undervisningsministeren for en kommentar.

Anne-Mette Klausen er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.

At være kønsblind: Begrebet forklares som en ureflekteret handlen i
forhold til de til enhver tid gældende kulturelle forestillinger om mænd
og kvinder og er det modsatte af at være kønsbevidst. Begrebet
forklares i rapporten som at være sig bevidst om, hvilken rolle kønnet
spiller, sådan at man har mulighed for at gøre sig ligestillingsmæssige
overvejelser og på den baggrund kan arbejde på at udvide mulighederne
for både piger og drenge.