“Rigtige mænd kan have en karriere med deltidsjob”. Det var essensen af en schweizisk kampagne, som blev skudt i gang i 2012,  og som stadig kører. Formålet er et opgør med traditionelle forestillinger om, at det ikke er socialt acceptabelt for en mand at være på deltid. Målsætningen er, at hver femte af bjerglandets mænd skal arbejde på nedsat tid i 2020.
Mandeforeningen männer.ch, der kæmper for at beskytte mænds og fædres interesser i Schweiz, tog initiativ til kampagnen sammen med grundlæggeren af Schweiz’ største deltidsjobportal, Andy Keel. Kampagnen blev støttet økonomisk af den schweiziske regering frem til udgangen af 2014. Ifølge Andy Keel bakker regeringen dog fortsat fuldt ud op om målsætningen om flere mænd på deltid. For den schweiziske regering er det væsentligt, at hvert enkelt – også kvinder for den sags skyld – skal have friheden til at arbejde mindre, hvis det er et ønske og en prioritet.

Schweiz og deltid

Schweiz er det land, der efter Holland har flest deltidsansatte i Europa, og tendensen er, at antallet er stigende. Men der er stor forskel på andelen af mænd og kvinder på deltid. Ifølge Det føderale schweiziske statistikkontor (FSO) arbejdede 60 procent schweiziske kvinder på nedsat tid i 2014, mens der var tale om cirka 17 procent mænd. Til sammenligning var 31,8 procent kvinder i EU på deltid i 2013, mens der var tale om 8,1 procent mænd.

Der er de seneste år er sket en lille udligning mellem deltidsarbejdende schweiziske mænd og kvinder. Således steg antallet af deltidsansatte kvinder med godt 10 procent fra 2009 til 2014, mens der i samme periode var tale om en stigning på mere end 33 procent for mændenes vedkommende. Kvinderne tjener gennemsnitligt 18, 4 procent mindre end mændene.

Over halvdelen af alle deltidsjob er motiveret af familiemæssige hensyn – særligt blandt kvinder. Andre årsager er videreuddannelse, ønske om fleksible jobordninger, hvor man eksempelvis kan varetage flere deltidsjob og helbredsmæssige årsager. For nogle handler det om, at det ikke er muligt at finde et fuldtidsjob.

Doktor i økonomi Irenka Krone-Germann har skrevet en bog om deltidsarbejde i Schweiz

Til forskel har den danske regering sendt et klart signal om, at den ikke ligefrem er fortaler for kortere arbejdstider. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og børne- og ungeminister Ellen Trane Nørby (V) gav for nyligt i et fællesinterview i Berlingske de danske børnefamilier en opsang om, at de skal glemme deltid og komme i gang frem for at arbejde færre timer. I Schweiz anser Andy Keel det for at være realistisk, at hver femte mand er på reduceret tid i 2020. Til forskel arbejder cirka hver sjette danske mand eller 16 procent på nedsat, viser tal fra Danmarks Statistik. Andy Keel pointerer imidlertid, at økonomien i sidste ende kan være afgørende for valget:
”Mange mænd siger, at de ville elske at gå på deltid, men det faktum, at der vil være mindre på lønkontoen, kan alligevel afholde dem fra at gøre det, fordi det traditionelt har været sådan, at mændene er hovedforsørgere. I sidste ende er det ofte et spørgsmål om livsstil. Når ægtefællen også bidrager til økonomien, burde det i mange tilfælde kunne lade sig gøre. Der er allerede sket en stor kulturændring, som jeg vil kalde en ”megatrend”. Alene de sidste tre år har 70.000 schweiziske mænd valgt at gå på deltid. Siden kampagnen blev skudt i gang i 2012 er antallet af mænd på deltid steget fra 12,6 procent til over 16 procent. Derfor tror jeg, at det vil være realistisk at nå målet på 20 procent inden 2020. Generelt tror jeg, at der vil komme flere deltidsjob fremover, fordi den yngre generation efterspørger fleksible jobordninger”.

Tag ikke dig selv for seriøst

Felix Howald og Nicolas Schneider er eksempler på schweiziske mænd, der mestrer både karriere og deltidsjob. De har skruet ned for blusset af familiemæssige hensyn og arbejder begge 80 procent af en konventionel arbejdsuge.
Felix Howald er direktør i Industri- og Handelskammeret i Centralschweiz. Foreningen organiserer blandt andet events og tilbyder forretningsydelser til medlemmerne. Foreningen laver også lobbyarbejde og repræsenterer medlemmernes interesser i forhold til de kantonale og føderale myndigheder.
For ham handler det først og fremmest om identitet: ”Jeg har ønsket at få mange børn, og det har min kone været enig i – men på den betingelse, at jeg er til stede derhjemme og ikke overlader alt det praktiske til hende. Jeg har i dag fire børn, og identitetsmæssigt føler jeg mig først og fremmest som en familiefar. For mig er det en vigtig motivation at kunne tage en lille pause i løbet af ugen, og jeg sætter stor pris på at foretage mig nogle ting sammen med mine børn, hvad enten det handler om at lave lektier eller at tage dem med på udflugt i bjergene. Jeg har indtryk af, at mange mænd på den ene side gerne vil tilbringe mere tid sammen med familien eller kan opleve et pres fra ægtefællen, men på den anden side er bange for at tale med chefen om at gå på deltid. Jeg kan anbefale dem at gøre forsøget, hvis de har mulighed for det, for det er virkelig en gave”, siger Felix Howald.
Da Felix Howald for fem år siden anmodede om være direktør på deltid, kom det som en overraskelse, for det var ikke kutyme blandt virksomhedens topledere. Han har dog oplevet, at der har været fuld opbakning til beslutningen. Felix Howald har typisk en ugentlig fridag, og det mener han sagtens kan lade sig gøre, selvom man er leder, hvis man har et godt team – og ikke tror man er uerstattelig:
”Du bliver nødt til at stole på dine medarbejdere og på, at du i de fleste tilfælde kan erstattes. Det handler om ikke at tage sig selv for alvorligt. Jeg bliver nødt til at delegere arbejdet, så andre eksempelvis kan tage et møde i mit sted. Fra tid til anden kan det dog være en udfordring. Man bliver nødt til at være konsekvent og sætte grænser, så man alligevel ikke ender med at blive ædt op af arbejde”.

Tør ikke spørge chefen

Nicolas Schneider er senior manager i forsikringsselskabet AXA Winterthur, der har omkring 4000 ansatte. Her arbejder 18 procent af mellemlederne på Nicolas Schneiders niveau på nedsat tid, så det er ikke ualmindeligt. Nicolas Schneider gik ned i tid i 2009 i forbindelse med, at han fik det andet barn:
Jeg har altid sagt, at jeg vil arbejde mindre, når jeg får børn. Jeg har fri hver fredag, men tager dog en gang imellem en telefon eller lignende, selvom jeg har tre børn hjemme, og så kan det ske, at jeg arbejder lidt i weekenden. Det har ikke været sådan, at jeg er blevet spurgt om, hvad jeg så ikke længere laver. Det har jeg selv måttet planlægge og tilrettelægge, og det kræver selvfølgelig lidt omstilling. I starten skulle min chef og mine ansatte også lige vænne sig til det. I dag sker det ikke så tit, at de kontakter mig, når jeg har fri”, siger han.
Nicolas Schneider mener, at det, der først og fremmest afholder mænd fra at tage springet, er, at de er bange for at få et nej af chefen, og at de frygter for deres karriere:
”Man skal tænke over konsekvenserne, før man henvender sig til virksomheden for at anmode om deltid. Hvordan vil man reagere, hvis man får en negativ tilbagemelding? Vil man så alligevel blive eller søge væk? Man må være indstillet på, at pilen kan pege i begge retninger. Jeg tror usikkerheden over, hvordan chefen vil reagere kan virke afskrækkende på mange mænd. Og så frygten for, at man ikke kan have en karriere på deltid. Efter min mening er karrieren generelt vigtigere for mænd end kvinder, som har mere fokus på familien. Personligt har jeg ikke oplevet det som et tab af indflydelse, og der er også min kones karriere at tage hensyn til. Jeg synes, at det har skabt en god balance mellem os”, siger forsikringschefen.

Kulturændring

Deltidsjobportal-grundlæggeren Andy Keel er enig i, at der i mange virksomheder og særligt blandt mænd er en opfattelse af, at man ikke kan forene en karriere og et deltidsjob. I sit daglige arbejde prøver han at få ændret denne holdning. Han deltager blandt andet i frokostevents på virksomheder, hvor han taler om fordelene ved deltidsarbejde og coacher lederne. Han vejleder også mænd om, hvordan de skal gribe det an over for virksomheden, så de kan blive motiveret til at tage springet:
”Vi opfordrer dem til at have en ”køreplan” klar, når de kontakter lederen. På den måde er de proaktive og på forkant med, hvordan de kan rekonstruere deres arbejdsliv. Det er en vigtig forudsætning, for på den måde viser de, at det kan løses rent praktisk. Vi forsøger at bygge en bro mellem medarbejdere og virksomheder, der kun kender til fuldtid. Ni ud af ti mænd kan godt se fordelene ved at færre timer, særlig af familiemæssige årsager. Så der er en stor eftersåørgsel på deltidsstillinger, og det skal virksomhederne kunne håndtere. Det er dog ofte vanskeligt for dem at finde ud af, hvordan de konkret skal organisere et deltidsarbejde, fordi de skal ændre deres arbejdskultur og den måde, de ’plejer’ at gøre tingene på”.
Andy Keel mener, at nøglen til flere kvalificerede deltidsjob ligger i, at mænd også kommer mere med på banen:
”Problemet med mange deltidsjob er, at det er svært at avancere, fordi det ikke ligger i kortene. I mange virksomheder er det underforstået, at man skal have et fuldtidsjob for at gøre karriere. Du bliver derfor ikke skudt i stilling til en forfremmelse. Vi forsøger at ændre kulturen ved blandt andet at fremhæve de gode eksempler, som viser, at det i den grad er muligt. Der er allerede mange mænd derude, der gør karriere, selvom de ikke arbejder på fuld tid”.

Overraskende forskel

Ifølge doktor i økonomi Irenka Krone-Germann, der er forfatter til bogen: ”Deltidsarbejde i Schweiz, relevans, indvirkning og udfordringer” er forskellen mellem andelen af kvinder og mænd på deltid i Schweiz iøjnefaldende – ikke mindst når man ser på de respektive køns uddannelsesniveau og kvalifikationer:
”Forskellen mellem deltidsarbejdende mænd og kvinder i Schweiz er en af de største i verden. De seneste 20-30 år er schweiziske kvinders uddannelsesniveau steget markant, og i dag tager flere kvinder end mænd en gymnasial uddannelse, en såkaldt maturité fédérale. Selv inden for uddannelsesområder som medicin og jura, der tidligere nærmest var forbeholdt mænd, har kvinderne i dag overhalet mændene indenom. Men dette afspejles langt fra altid i kvindernes professionelle karriere”, påpeger hun.
Ifølge Irenka Krone-Germann er beslutningen om deltid som oftest et personligt valg foretaget af kvinderne. Det er sjældent, arbejdsgiveren der eksempelvis anmoder dem om at arbejde mindre af økonomiske hensyn. Statistisk set, er der flere kvinder end mænd som ønsker at drosle ned for arbejdet for at kunne tage vare om børnene eller et ældre familiemedlem. Valget er derfor ifølge Irenka Krone-Germann knyttet til en kønsbestemt samfundsmodel:
”Men selvom deltidsjobs kan skabe mere balance mellem arbejdslivet og familielivet, kan der være nogle klare ulemper”, påpeger hun og fortsætter: ”Det er sjældent, at man kan have et tungt og ansvarsfuldt job og samtidig være på nedsat tid. Deltidsjobs kan have den uheldige konsekvens, at højtkvalificerede medarbejdere bestrider stillinger med begrænset prestige og mulighed for at stige i graderne. Derfor holder de ikke deres kvalifikationer ved lige. Når vi tager den høje procentdel af kvinder på nedsat tid i betragtning kan det lede til en ny form for diskrimination mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen. I Schweiz har vi såkaldte jobdelingsordninger, hvor to medarbejdere, der arbejder på deltid, kan gå sammen om at bestride et fuldtidsjob. Efter min mening skulle der være flere karrierefremmende delejobs, så folk på deltid også kan få et godt og attraktivt job med karrieremuligheder”, understreger Irenka Krone-Germann.