Avatar

Jørgen Poulsen

Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv

Der sker markante forandringer i de vilkår, vi som kvinder og mænd oplever undervejs i livet. Det dokumenterer data fra Danmarks Statistik. Livsvilkårene ligner hinanden mest, når vi er kommet i job efter endt uddannelse. Det store skift kommer, når der midt i 30’erne kommer børn. Endelige sker der forandringer i de to køns vilkår, når man går på pension. KVINFO har mødt de tre generationer for at høre, om deres hverdag matcher det billede, som ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistiks tegner.

Artikelserien “Tal og Fakta – Mænds og Kvinders Liv” består af en artikel om hver af de tre generationer

Og af fem artikler om statistik

Læs også introartiklen Tal og fakta – Mænds og kvinders liv via dette link.

Bent var 58 år, da han og de 60 medarbejdere, han var leder for, helt uventet blev afskediget fra Mayland. Men virksomheden, der bl.a. fremstiller den legendariske spiralkalender, var ramt hårdt af den internationale konkurrence. Ledelsen valgte derfor at udflage produktionen til Kina ligesom mange andre virksomheder. Her var arbejdslønnen meget lavere.

Den økonomiske krise, som kørte for fuld hammer, hjalp heller ikke på situationen. Det viste sig derfor at blive svært for Bent at finde et nyt job: ”Jeg fandt et job, men den virksomhed gik konkurs, da jeg var startet. Jeg skrev en masse ansøgninger uden resultat. Det havde selvfølgelig også noget med min alder at gøre, og at mit fag som bogbinder er forsvundet”.

Bent havde det især svært med den aktivering, han var nødt til at deltage i. ”På den 3. omgang aktivering opgav jeg. Det ville aldrig føre til noget job at deltage i den hovedløse aktivering. På det tidspunkt var jeg blevet 60 år, og så sagde jeg: Jeg går på efterløn og må nøjes med 80 % af efterlønnen, de 5 år efterlønnen varer.”

Dermed kom han til at starte sit seniorliv længe før, han havde planlagt eller ønsket det.

 Ungdomsvenner

Bent og Lisbet har kendt hinanden siden de var 15 år, men skæbnens vej førte til, at de for 11 år siden dannede par, og de er i dag gift. Vi sidder i deres stue med den fornemme panoramaudsigt over ”kyssebroen”, Skuespilhuset og Operaen for at høre om deres overvejelser om det at gå på pension.

Lejligheden ligger på Chistianshavnersiden af havneløbet i et byggeri fra 1970’erne, som københavnerviddet lidt respektløst har døbt ”Det hvide snit”. Men til trods for øgenavnet er det den store gevinst i boliglotteriet at få en lejlighed i det eftertragtede sociale boligbyggeri. Også selv om den ligger på 4. sal uden elevator. Den tid den udfordring.

Lisbet trak efterlønskortet, da hun var 62 år men af en helt andre årsager end Bent. Der var nok at lave som socialrådgiver i den social døgnvagt i København.

”Det var også et godt arbejde, hvis man sammenligner med de vilkår, som sagsbehandlere i fx en kommune har. Det prøvede jeg i 8 år. Der knokler du fra morgen til aften, og du knokler dobbelt, inden du skal på ferie. Selv om vi kunne opleve voldsomme ting i døgnvagten, var det et arbejde, hvor du var på, når du mødte ind, men var færdig, når du gik hjem, fordi andre overtog sagen. Hvis du havde spurgt mig et år før, om jeg ville gå på efterløn, når jeg blev 62 år, havde jeg sagt: Nej, det tror jeg ikke. Jeg elskede min arbejdsplads.”

Til gengæld var arbejdet med nattevagter i næsten 25 år begyndt at slide på fysikken, erkendte Lisbet. ”For mine jævnaldrende kolleger og mig, tog det tid at blive sig selv igen efter 3-4 nattevagter.”

Lisbeth er ret sikker på, at hun ville have arbejdet nogle år mere, hvis hun havde kunnet arbejde færre timer om ugen eller slippe for nattevagter. Københavns Kommune har nemlig en seniorordning for medarbejderne, hvor man kan skrue på forskellige håndtag. Men hendes lokale leder var meget imod særordninger, så det droppede hun.

Lisbet mener, at seniorordninger er noget, man både på det private og offentlige arbejdsmarked bliver nødt til at kigge nærmere på. ”Nu stiger pensionsalderen. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg som 67-årig skulle have endnu 3-4 år tilbage på fuld tid.”

Flere kvinder på efterløn

Som helhed går flere kvinder på efterløn. Kvinder er ofte også yngre end deres mænd, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Bent og Lisbets overgang fra arbejdsliv til efterløn adskiller sig fra de tendenser, vi ellers ser for mænd og kvinder.

Det siger statistikker om efterløn

Flere kvinder end mænd går på efterløn. De er også normalt et par år yngre end mænd, når de overgår til efterløn eller pension. Overordnet er andelen af mennesker, der benytter muligheden for at på efterløn, imidlertid faldet markant i de senere år.

Bent forlod således arbejdslivet som 60-årig, mens Lisbet ventede, til hun var 62 år. Konkret gav det en økonomiske fordel, at hun ventede 2 år, idet hun fik en efterlønsudbetaling, der svarer til 90 % af dagpengesatsen. Var hun var holdt op allerede som 60-årig, ville hun som Bent kun have fået 80 % af satsen. Ordningen er indført for at motivere ældre medarbejdere til at blive på arbejdsmarkedet. Men det økonomiske aspekt var slet ikke afgørende for hende:

”Jeg skulle bare ikke arbejde mere. Jeg havde i flere omgange set ældre kolleger blive forhandlet ud af deres job – måske med en pose penge i nakken. Enten var de blevet småsyge, eller de var ikke så hurtige på beatet mere. De yngre kolleger var også begyndt at lave himmelvendte øjne, når de vente ryggen til. Jeg oplevede, at det kom til at fylde meget hos dem, at de ikke selv havde valgt at holde op. Og der sidder stadig en bitterhed hos dem. De oplevelser fik mig til at sige, at jeg selv vil vælge, hvornår jeg skulle holde op.”

Det spillede selvfølgelig også en rolle for Lisbets beslutning, at Bent var holdt op. ”Hvis Bent stadig havde været på arbejdsmarkedet, kan det godt være, at jeg var blevet lidt længere”.

Uddannelses- og karrierevalg i opgangstider

Bent og Lisbet er enige om, at de har haft et super arbejdsliv. Også selv om Bents karriere kom til at ligge meget langt fra det, der optog ham som ung: ”Jeg ville gerne have arbejdet med fremmedsprog. Sprog er næsten min største hobby. Men i 9. klasse var jeg træt af at gå i skole, og jeg ville gerne tjene penge.”

Det siger statistikkerne om uddannelse og erhvervsvalg

Danskernes uddannelsesvalg er meget kønsopdelt. Det samme er arbejdsmarkedet. Desuden arbejder flertallet af mænd i den private sektor, mens flertallet af kvinder arbejder i den offentlige sektor. Bent og Lisbet passer perfekt ind i begge mønstre.

Det siger statistikkerne om overgang til folkepension

Antallet af pensionister stiger for hvert alderstrin efter 65 år, og det bekræfter, at mange både mænd og kvinder udskyder deres pension. Andelen af kvinder er højere, fordi kvinder lever længere end mænd.

En erhvervspraktik hos en bogbinder kom til at rulle sporet ud for de næste mere end 40 år for Bent: ”Jeg var helt lost, den 3. gang jeg skulle vælge praktik. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, så jeg trak et kort op af en kasse. Der stod ”bogbinder” på kortet, og jeg var ved at dø af grin. Men jeg kom hen et sted, der var fyldt med unge mennesker, super gode kolleger og en chef, der nærmest fik en farrolle for mig. Der var jeg i 7-8 år.”

1960’ere og de tidlige 1970’ere var præget af ekstrem højkonjunktur. Der var mangel på arbejdskraft. Det var let at få et job og udvikle en karriere, uden at man behøvede at have en videregående uddannelse i bagagen. Det står meget i kontrast til, hvad unge i de følgende årtier har oplevet.

Lisbet husker tydeligt perioden: ”Det var nærmest frit valg på alle hylder. Det var et medhjælperjob i en børnehave, der gav mig lyst til at bliver socialrådgiver. Her mødte jeg en socialrådgiver, der var familievejleder for en familie, der havde brug for hjælp. Og jeg fik lov til at skrive en observation af pigen. Det var jeg meget stolt over at få lov til. Men før jeg kunne komme ind på uddannelsen, skulle jeg være student eller have en HF. Selv om mine karakterer var ganske pæne, manglede jeg en ordentlig karakter i matematik. Før jeg kunne begynde på HF, måtte jeg derfor en hel vinter gå til matematik to aftener om ugen. Da jeg så kunne søge ind på den sociale højskole, var det virkelig blevet moderne at blive socialrådgiver. Jeg tror, at jeg kom ind i 3. forsøg.”

Mænd har højere pension end kvinder


Før Bent blev arbejdsløs og gik på efterløn, var det ham, der kom hjem med den største løncheck hver måned: ”I dag er det Lisbeth, der hiver de fleste penge hjem. Fordi jeg mistede mit arbejde så tidligt, standsede opsparingen. Derfor er min pension i dag ikke så stor.”

Det er atypisk for par, at det er kvinden, der har den største samlede pensionsudbetaling. Men Bent arbejdede inden for den grafiske sektor, hvor man indtil for få år siden ikke har haft en arbejdsmarkedspension som en del af lønaftalen. ”Jeg kom først i gang med en privat pensionsopsparing, da jeg var 50 år. Det er lidt sent at komme i tanker om det. Til gengæld gjorde jeg en rimelig indsats. Vi lider ingen nød, men vi kunne have foretaget os noget andet i dag, hvis jeg havde sparet op i 7 år mere. Vi måtte også tære på reserven. Det er et stort skift at gå fra fuld løn til 80% af en efterløn. Man skulle tænke sig om.”

Det siger statistikken om pensionsopsparing

Mænd har en større pensionsopsparing end kvinder. I aldersgruppen 40-49 år er gabet 21%. I aldersgruppen 70-79 år har mænd 43% mere sparet op end kvinder. Kvinder bliver dermed dårligere stillet økonomisk, når de bliver pensionister. Enlige kvinder bliver dog i nogen grad kompenseret pga. højere tillæg i folkepensionen og andre ydelser, fordi de har mindre formue.

Om sin overgang til efterløn siger Lisbet: ”Økonomisk var det tåbeligt at gå på efterløn. Jeg gik glip af et skattenedslag på op til 100.000 kr. Man fik fradraget, hvis man var født mellem 1946 og 1952 og blev ved at arbejde, til man fyldte 65 år. Desuden ville jeg have fået en efterlønsbonus på 150.000 kr. skattefrit, hvis jeg havde arbejdet fuld tid alle tre år. Begge dele er lavet for at motivere os til at bliver på arbejdsmarkedet. Så jeg vidste godt, at det havde økonomiske konsekvenser, og jeg gjorde det med fuldt åbne øjne.”

Lisbet havde en pensionsordning via arbejdsgiveren og også en tjenestemandspension efter de 8 år hun havde været tjenestemand i Tårnby Kommune.

I modsætning til, hvad der gjaldt for Bent og hans kolleger, har de fleste i dag en eller anden pensionsordning via deres arbejde, men Lisbet er stærk bekymret for pensionsvilkårene for en gruppe af dagens unge: ”Nogle af dem, der kommer i klemme i fremtiden er unge akademikere, som måske aldrig får et fast job. Der er mange der er i projektstillinger og korttidsansættelser. Hvis ingen gør noget ved det, kan vi risikere, at man får et ældreproletariat af nogle af de unge mennesker i mellem- og akademikeruddannelserne”.

Forberedelser til seniorlivet

Det siger statistikkerne om overgang til pension

Såvel mænd som kvinder ser ud til i stigende omfang at vælge en glidende overgang fra arbejdsliv til pension. 30% af mændene og 20% af kvinderne arbejder stadig fuld tid, når de er fyldt 67 år. Men endnu flere arbejder på deltid. I 2015 have næsten 80% af de 67-årige kvinder en eller anden form for deltidsjob. Hos mændene i samme aldersgruppe var det næsten 70%.

Flere og flere fortsætter arbejdslivet efter den officielle pensionsalder, der i dag er 65 år. Blandt dem, der arbejder fuld tid, er der flere mænd end kvinder, mens flere kvinder end mænd vælger en deltidsløsning. Med alderen stiger deltidsfrekvensen for begge køn.

Efter at Lisbet er gået på folkepension, er hun også fortsat med et bijob på deltid: ”Jeg arbejder stadig 10 timer om måneden. Jeg rådgiver pensionister og efterlønnere i Faglige Seniorer, en paraplyorganisation for LOs efterløns- og pensionistafdelinger. Jeg bruger også tid på at opdatere udgivelsen ”Seniorhåndbogen”.

Bent havde slet ikke tænkt over eller planlagt, hvordan en pensionstilværelse skulle være, før han havnede midt i det. Det hele skete meget hurtigt. ”Men jeg har altid haft et aktivt liv ved siden af mit arbejde. Det gled jeg simpelthen bare over i. Og det fungerer den dag i dag. Jeg har altid dyrket sport.”

Han har spillet bordtennis lige siden læretiden. ”Da jeg startede, sagde min chef til mig, at det allerførste jeg skulle lære var at spise min mad på 10 minutter og stå omklædt ude på lageret i gummisko og korte bukser.” Chefen var landsholdsspiller, og han trænede Bent og en anden fyr op, så de kunne gå ind i elitesport. I dag dyrker Bent stadig bordtennis. Jeg fandt jeg ud af, at DGI har et 60 plus-koncept. I dag spiller jeg mellem 5 og 10 timer om ugen. Jeg spiller også en del turneringer og har fx været i Kina for at spille. Jeg er meget glad for, at jeg har kunnet tage min gode fysik med mig ind i pensionistlivet. Det betyder alt, at man er rask. Så overgangen fra arbejdsliv til fritidsliv var helt uproblematisk for mig.”

”Da Bent var holdt op, havde jeg jo et arbejde, hvor jeg tit var hjemme om dagen. På den måde blev det ikke så forskelligt, da jeg selv stoppede. Men jeg skulle lige tænke over, hvordan det ville blive ikke længere at være en af de garvede på arbejdspladsen, som der blev lyttet til. Jeg var derimod ikke bekymret for, om jeg skulle have nok at foretage mig i hverdagen. Jeg er ikke så sportsaktiv som Bent. Jeg går til yoga 1 ½ time om ugen. Jeg bevæger mig ikke helt nok. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal være.”

Lisbet og Bent har også en fællesinteresse. Onsdag har hidtil været afsat til kulturdag: ”Og så har vi kajakklubben til fælles. Det var også der, vi mødte hinanden igen,” forklarer Bent. Han har roet kajak de sidste 17 år, og Lisbet har haft et endnu længere medlemskab af klubben, men holdt op som aktiv roer for 5 år siden pga. en brækket skulder og slidgigt i fingrene.

Stort netværk

Kolonihaven i Kløvermarken er det, der betyder virkelig meget for dem. De bor derude 6 måneder om året. ”Vi har verdens skønnest kolonihave lige ned til Ydre Stadsgrav. Huset fra 1939 ligger på en skrænt, så vi ligger højt oppe. Den eneste ulempe er, at man skal ud af huset og ned ad trappen for at komme på toilettet. Om natten i september, når det begynder at bliver mørkt, regnfuldt og blæsende, er det noget andet end om sommeren”, siger Lisbeth og griner.

Bent drømmer om, at deres tilværelse kan fortsætte mange år endnu på samme måde. ”Det ved jeg godt, at det ikke kan, for en eller anden dag kommer der fysiske skavanker.” 7 år mere på arbejdsmarkedet ville have givet flere penge i alderdommen, resonerer Bent: ”Men arbejdet havde også slidt på mig. Det kunne godt have fjernet noget af den energi, som jeg har. I dag kan jeg godt være glad for, at det udviklede sig, som det gjorde.”

Det sociale liv betyder meget for begge. Kajakklubben er en af omdrejningspunkterne, understreger Lisbet: ”Jeg ved ikke, hvor mange forskellige grupper og netværk af gamle kolleger, jeg indgår i. I kajakklubben er vi 11 gamle venner, der tager en forlænget weekend fx i en storby. I maj var vi på Bornholm. Før det havde vi lejet en stor villa i Stockholm, som stod, så man gik lige ind i1960’erne med teaktræ og orange puder.”

Via kajakklubben møder de også nye og yngre mennesker, som de kan gøre noget sammen med, supplerer Bent.

Lisbeths råd til folk, der nærmer sig pensionsalderen, handler netop om netværk: ”Man kan godt få det svært, hvis man først begynder at tænke over, hvad man skal bruge sin tid til, når man stopper. Det vigtige er at skaffe sig nogle relationer, inden man går på pension. Selvfølgelig kan man finde nye venner i pensionistforeningen. Det, der er guld værd for os, er at ses med gamle venner, hvad enten det er i sportsklubben eller kolleger.”

Hvis man skal vælge en sport, forslår Bent, at man vælger noget, der er vidt forgrenet: ”Hvis jeg brugte det samme antal timer i et motionscenter, ville jeg jo kun lære dem at kende, som stod ved siden af.”

Lisbet har også et råd til de unge: ”Selv om det er sure penge her og nu at indbetale til pension, så giv det absolut alligevel en tanke. De unges bekymring om, hvorvidt folkepension fortsætter, kan være meget reel.  Den vil nok fortsætte mange år endnu. Men den kunne godt blive forringet”.