Fakta om Sameena Mughal

 
Sameena Mughal er født i USA i 1972 af pakistanske forældre, der emigrerede til USA fra Uganda. Hun bor i staten Pennsylvania, hvor hun underviser i engelsk for fremmedsprogede. En af de faste opgaver for hendes kursister er at forfatte deres egen fortælling ud fra 1001 nats eventyr. De mange gendigtninger inspirerede Sameena Mughal til at skrive sin egen gendigtning.
 
Shaherazade’s Daughters er hendes debut.
 
Læs mere om Sameena Mughal på hjemmesiden for bogen. Her findes også et link til hendes blog, hvor hun bl.a. skriver om sit syn på køn indenfor islam.

I 1001 nats eventyr benytter dronning Shaherazade fortællingens kraft og transformationspotentiale til at redde sit liv. Sultanen, der har taget hende til hustru, har for vane at hugge hovedet af sine nye hustruer efter bryllupsnatten, for at hævne sig på kvindekønnet. Men Shaherazade skaber en ny fortælling hver nat, og sultanens lyst til at høre mere holder hende i live, og redder i sidste ende hendes liv.
Den amerikanske forfatter Sameena Mughal bruger de oprindelige temaer og fortællingens kraft til at skabe en ny transformation. Kønsstereotyperne udfordres gennem de ti fortællinger i hendes debut, Shaherazade’s Daughters, og det oprindelige værks passive og ofte negativt fremstillede kvinder får handlekraft og styrke til at styre deres egen skæbne.
Hvor Tahira, Anisa, Fatima, Zainab, Layla, Aisha, Zubeida, Salma, Aafren, Datma, Shabina, Akheena, Morgiana, Nur og Ezania enten er eller kunne have været bipersoner i 1001 nats eventyr, tager de i Sameena Mughals gendigtning førersædet som stærke, nysgerrige og modige hovedpersoner. De er ikke blot begærede prinsesser, men begærlige fuldblodskvinder, der stræber efter magt, viden og sex. Undervejs folder de sig ud som blodtørstige krigere, skriftlærde kvinder og kloge sultanaer. 
Fælles for dem er, at de har ordet i deres magt.
– Shaherazade har altid været en af mine yndlingskarakterer i litteraturen. Jeg har altid set hende som et litterært, feministisk ikon. Med det mener jeg, at hun er en kvinde, der er empowered indenfor sin egen kontekst, og som har et transformativt potentiale. Hun vidste, hvad der begrænsede hende, men indenfor de rammer hun var blevet udstukket, brugte hun sine evner til at redde sit liv. Hun var ikke mindst ekstremt intelligent. De kvindelige hovedpersoner i min bog er derfor bygget over hende; de bringer hendes arv videre, fortæller Sameena Mughal fra Pennsylvania i USA.

Muslimsk feminisme

Sameena Mughal, der har pakistansk-ugandesiske rødder, er opvokset i USA. Mest af alt ser hun sig selv som en hybrid. Hun er vant til den konstante identitetsforhandling, der opstår i krydsfeltet mellem flere kulturer. Et træk, hun har givet videre til sine fiktive alter egoer, der alle kæmper for eller leder efter et ståsted i en verden med mange sociale faldgruber. Hun definerer også sig selv som muslimsk feminist.
– Mange opfatter det måske som en selvmodsigelse, men det behøver det ikke at være, siger Sameena Mughal.
I hendes optik har islam, som den praktiseres mange steder i dag, bevæget sig væk fra sit oprindelige grundlag. På sin blog Behind and Beyond the Veil, skriver Sameena Mughal om den uretfærdighed, der rammer mange kvinder i den muslimske verden i dag, på baggrund af deres køn. Historisk set hviler islam på en afbalancering af de to køn, forklarer hun. Hvad ville profeten sige?, spørger hun retorisk på bloggen, han støttede kvinders rettigheder selv før, ordet ’feminisme’ fandtes’.
Det er det samme greb tilbage til de oprindelige kerneværdier i islam, der ligger til grund for Shaherazade’s Daughters.
– Jeg havde en større intention med at skrive bogen, selvom det måske var en mere stille intention. Historisk set udsprang 1001 nats eventyr fra islams guldalder. En af de mest prestigefyldte vidensinstitutioner på den tid (8-900-tallet, red.) var Visdommens Hus i Bagdad. Det var en tid, hvor videnskab og lærdom udviklede sig i den muslimske verden. I dag – og det siger jeg som muslimsk kvinde – føler jeg, at den muslimske verden befinder sig i et mørke. Der findes mange i verden, også blandt muslimer, der ikke kender til den muslimske guldalder. Så mit overordnede mål har været at oplyse verden om, at der findes en helt anden form for islam – at der historisk set har eksisteret en helt anden form for islam – men på en lettilgængelig måde, forklarer Sameena Mughal.
Flere af novellerne i Shaherazade’s Daugthers sender deres kvindelige hovedperson forbi Visdommens Hus, ikke mindst novellen Ezania’a Adventures in The House of Wisdom, der fremstiller Visdommens Hus som et sted, hvor videnskabskvinden Ezania arbejder på lige fod med sin mandlige kollega Jabir i jagten på en kur mod tuberkulose. Som i et ligestillings-utopia finder de to en ligeværdig balance både i arbejds- og kærlighedslivet.

Oprejsning for en kvindelig biperson

The Women and Memory Forum

The Women and Memory Forum i Cairo arbejder ligeledes med gendigtning af arabiske folkeeventyr i et kønsperspektiv, bl.a. også fortællingerne fra 1001 nats eventyr.
 
 
Eller se Women and Memory Forums egen beskrivelse af deres projekt.

Indenfor rammerne af Sameena Mughals historiske gendigtning, får kvinderne lov at tage magten tilbage. De tavse baggrundsfigurer får deres egen stemme.
For selvom rammefortællingen omkring 1001 nats eventyr er lagt i munden på Shaherazade, er der ingen tvivl om, at den ikke oprindeligt har været en kvindes fortælling. Mange af historierne har eksisteret som arabiske og asiatiske folkeeventyr allerede inden de blev indskrevet i det samlede værk, og har opereret ud fra folkeeventyrets funktion om at afspejle de kulturelle og sociale konventioner og sanktioner i en underholdende form.
Her har kvinderne ofte trukket det korteste strå, som Sameena Mughal udtrykker det.
Særligt en fortælling faldt hende for brystet under læsningen af det oprindelige værk. I denne historie bliver en ung kvinde kidnappet på sin bryllupsnat af en besidderisk og ond ånd, der holder hende fanget som sin ’hustru’. Hun tager hævn over ånden ved at have sex med alle de mænd, der krydser hendes vej og stemples som løsagtig og svigefuld.
I Shaherazade’s Daughters får hun ikke bare et navn, Alheena, hun får også lov til at fortælle sin egen version af historien.
– Det var tydeligt for mig, at historien var skrevet af en mand. Der er ingen empati i forhold til hendes kidnapning. Jeg følte, at jeg var nødt til at give hende oprejsning. Jeg ville gerne give hende en baggrundshistorie og give hende flere dimensioner. Skrive kød på hendes karakter. For i virkeligheden betød kidnapningen for hende, at hendes liv og fremtid var ødelagt. Selv hvis ånden opgav hende igen, ville hun aldrig kunne blive gift (fordi hun ikke længere var jomfru, red.). Jeg kan ikke se for mig, hvordan en kvindelig fortæller på samme måde ville nedgøre en kvinde, der allerede er et offer, fortæller Sameena Mughal.
I Sameena Mughals version bliver Alheena en kvinde, der ikke er knækket af sin skæbne. Sex bliver hendes subversive strategi. Den eneste måde hun kan undgå at blive åndens ejendel er ved at gå i seng med andre mænd, når ånden sover. På den måde holder hun fast i sig selv, men hun mister også sig selv. Det sidste går op for hende, da hun overværer to mennesker have sex af kærlighed. Det er den erkendelse, der får hende til at finde styrken til at stå op mod ånden og kræve sin frihed på trods af de konsekvenser, det risikerer at få.

Kvinder skal finde deres egen styrke

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Et fællestræk for Sameena Mughals karakterer er, at de føler sig utilpasse indenfor konventionerne. De slår sig i tøjret. De vil giftes med den, de elsker, ikke med den familien har valgt. De vil ikke sidde stille, hvis det er det, der forventes af dem, men rejse til Bagdad og studere i Visdommens Hus. De går op mod sultaner og visirer, men de begrænsninger de møder, spejler ifølge Sameena Mughal de begrænsninger, som kvinder også lever med i dag.
– Vi gør ofte bare det, der er forventet af os. Vi bliver i de kasser, andre har puttet os i. Vi kvæler os selv, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal bryde ud af de kasser, eller også føler vi, at vi ikke har lov til at bryde ud. Det gælder ikke mindst os kvinder, der har en Sydasiatisk kulturbaggrund. Vi forventes at være på en bestemt måde. Det tog mig personligt lang tid at komme overens med, at jeg ikke behøvede passe ind i den skabelon, og det vil jeg gerne give videre til andre kvinder. For det er ikke kun begrænset til en bestemt kultur, det er et globalt mønster, fortæller Sameena Mughal.