– Hvis du står foran et aktiekøb, gør du klogt i at tjekke, hvor mange kvinder der sidder i ledelsen. Havde du gjort det sidste gang, havde du måske ikke tabt så mange penge under finanskrisen. Det konkluderer den franske professor i ledelse og Human Ressource, Michel Ferrary, fra Handelshøjskolen i Nice, CERAM Business School. Han er grundlægger og leder af CERAM’s l’Observatoire de la féminisation des entreprises, som er et observerende institut for kvinders betydning i erhvervslivet. 

Da finanskrisen var på sit højeste, sammenholdt han oplysninger om kvindelig repræsentation på direktionsgangen med udsvingene i aktiekurserne i de 40 virksomheder, som optræder i det franske børsindeks, CAC 40. Og her viste det sig, at der er en klar sammenhæng. Jo flere kvinder, jo mindre tab. Og omvendt. De virksomheder, som havde tabt mest i aktieværdi i kølvandet på den amerikanske nedsmeltning, var også de virksomheder, som har færrest kvinder i ledelsen. 

– Der er en klar og statistisk signifikant sammenhæng på 0,42 mellem antallet af kvindelige ledere og størrelsen på faldet i aktiekurserne. Det betyder, at 42 procent af udsvingene i aktiekurserne kan forklares med antallet af kvinder i den enkelte virksomheds ledelse. Antallet af kvinder i ledelsen forklarer dog ikke hele udsvinget, for der er altid flere faktorer, der spiller sammen i en forklaringsmodel, siger Michel Ferrary.

Louis Vuitton klarede sig bedre end Renault 

Ser man på både direktionen og på de lavere ledelsesniveauer er 28 procent af lederne i de 40 største franske virksomheder kvinder. Men dette gennemsnit dækker over meget store forskelle virksomhederne imellem. Fx har bilfabrikken Renault kun 22 procent kvindelige ledere, mens kvinderne udgør 56 procent af lederne i luksuskoncernen LVMH. LVMH er en forkortelse af Louis Vuitton Moët Hennessy, som i dag er verdens største og mest succesrige luksus-brand med over 64.000 ansatte, hvoraf mere end halvdelen er uden for Frankrig. Mens kurserne på LVMH-aktier tabte knapt 40 procent i værdi i perioden fra d. 1. januar 2008 til toppen af finanskrisen d. 10. oktober, mistede Renault-aktierne i samme periode 71 procent af den værdi, de repræsenterede den 1. januar. 

Det kan selvfølgelig skyldes, at netop bilindustrien er langt mere udsat end luksusindustrien. Salget af personbiler er raslet ned under det kombinerede pres fra stigende benzinpriser og den økonomiske krise, der følger i kølvandet på finansmarkedernes sammenbrud. Derfor har Michel Ferray også sammenlignet virksomheder inden for den samme sektor, men sammenhængen mellem antallet af kvindelige ledere og aktieværdi er alligevel meget tydelig, viser analysen.

Flest knubs til banker uden kvinder i toppen 

I banksektoren, som befinder sig i hjertet af finanskrisen, har den bank, som har reddet stormen af med færrest knubs, også været den bank, som har den højeste andel af kvindelige ledere. 

I den franske bank BNP Paribas er 38,7 procent af lederne kvinder, og tabet begrænser sig til 19,34 procent, hvorimod banken Crédit Agricole, som kun har 16 procent kvindelige ledere, har indkasseret et tab på 50 procent. 

CAC 40-indekset har omvendt også eksempler på, at virksomheder med mange kvindelige ledere har klaret sig markant dårligere end virksomheder med markant flest mænd. 

– Der er en statistisk sammenhæng. Men det siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem antallet af kvindelige ledere og virksomhedens modstandsdygtighed under finanskrisen, understreger Michel Ferrary. 

Undersøgelsen Women Matter. Gender diversity a corporate performance driver (2007) peger i samme retning og den konkluderer, at mange kvinder i toppen giver bedre resultater på bundlinjen. 

Bag undersøgelsen står det internationale konsulentfirma, McKinsey, i samarbejde med Women’s Forum for the Economy & Society, som er blevet kåret blandt de fem bedste fora i verden af Financial Times. Her har de udvalgt 89 virksomheder i det europæiske børsindex EuroStoxx, som har haft en børskapitalisering på over syv milliarder kr. Derefter har de sammenholdt andelen af kvinder i ledelsen med virksomhedernes resultater mellem 2003 og 2005, og ligesom i Michel Ferrarys undersøgelse ser der ud til at være en sammenhæng. 

Virksomheder med flere kvinder i direktionen og bestyrelsen har et gennemsnitligt afkast af ejenkapitalen på 11,4 procent mod 10,3 procent i hele gruppen. I de virksomheder, hvor kvinder befinder sig på toplederniveau, er overskuddet vokset med 11,1 procent mod 5,8 procent i gruppen som helhed, og hvad angår børskapitaliseringen er tallene henholdsvis 64 og 47 procent til de virksomheder med kvinder i deres favør. 

– Undersøgelsen giver solid statistisk dokumentation for, at virksomheder med en høj andel af kvinder i de ledende organer også har de bedste resultater. Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en årsagssammenhæng. Men det er et faktuelt fotografi af virkeligheden, som kun kan plædere for øget kønsdiversitet, konkluderer Women Matter. Gender diversity a corporate performance driver.

Ud med de virile vovehalse, ind med de forsigtige kvinder 

McKinsey er altså ligesom Michel Ferrary forsigtig med at drage forhastede konklusioner og gå fra den statistiske sammenhæng til en årsagssammenhæng. Hvis den franske professor alligevel skal give et bud på, hvorfor virksomheder med flere kvinder i ledelsen har klaret sig bedre igennem finansstormen, lyder det sådan her: 

– Det kan for eksempel skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig adfærd i forhold til at løbe en risiko, hvor mænd er mere risikovillige og kvinder mere forsigtige. Hvis ledelsen er notorisk overoptimistisk og satser på 40 procent vækst i omsætningen, træffer den andre beslutninger, end hvis den har en mere realistisk vurdering af fremtidsperspektiverne. I tilfælde af børskrak, præmierer investorerne de virksomheder, som har haft en mere forsigtig investeringspolitik, siger Michel Ferrary. 

Det lyder unægteligt, som om professoren kører gamle kønsstereotyper i stilling, godt hjulpet på vej af tidsåndens pludselige kritik af the golden boys, som efter at have været indbegrebet af succes nu klandres for at have spillet hasard med verdensøkonomien og vores allesammens sparepenge. 

Lamia Walker, vicedirektør i Center for Women i Business vedLondon School of Economics tror da heller ikke på den med kvindernes manglende risikovilje. Derimod er hun overbevist om, at mænd og kvinder griber til forskellige managementredskaber i værktøjskassen, og det kan være med til at skabe mere eller mindre effektive organisationer og forskellige bundlinjeresultater. 

– Både McKinsey-undersøgelsen og forskning foretaget af den amerikanske psykolog Alice Eagly viser, at kvinder har en mere varieret lederstil og benytter sig af et bredere udvalg af lederredskaber end mænd. Kvindelige ledere vil typisk pege på fem forskellige ledelsesmetoder, som fx gruppebeslutninger og gensidig inspiration, hvorimod to andre ledelsesmetoder går igen, når mandlige ledere skal pege på deres redskaber, nemlig beslutningstagning på egen hånd og kommando og kontrol. Et bredere udvalg af ledelsesmetoder kan medvirke til større fleksibilitet, som igen betyder, at virksomhederne har lettere ved at tilpasse sig en ny situation, siger Lamia Walker. 

Center for Women in Business har selv forsket i sammenhængen mellem kvindelige ledere og innovation i vidensbaserede virksomheder, og her er konklusionen blandt andet, at det ikke så meget er en overvægt af kvinder, men tilstedeværelsen af forskellige profiler i ledelsen, der skaber betingelserne for innovation. 

– En virksomhed med 100 procent kvindelige ledere er ikke mere innovativ end en virksomhed med 100 procent mandlige ledere. Det, der skaber resultaterne, er forskelligheden. Jo flere forskellige erfaringer og indfaldsvinkler et lederteam kan trække på, jo bedre og mere effektiv er det. Og her er kønsdiversiteten en af akserne, men ikke nødvendigvis den eneste, konstaterer Lamia Walker. 

– Undersøgelsen af finanskrisen er en interessant illustration af, at diversitet i ledelsen tilsyneladende skaber fleksibilitet og mere effektive beslutningsprocesser, mener hun. 

Det er netop denne forskning i diversiteten, som fik Michel Ferrary til at undersøge sammenhængen mellem tilstedeværelsen af kvindelige ledere og udviklingen i aktiekurserne under finanskrisen. 

– Uanset om kvinder er forsigtige eller risikovillige, så er det helt tydeligt, at finanskrisen har ført til en form for kulturrevolution i virksomhederne. Hvor det tidligere var glorværdigt at løbe den store risiko og få den store genvinst, så er det ikke i særlig høj kurs idag. Det kan godt skabe et mentalt klima, der favoriserer udnævnelsen af kvindelige ledere, fordi mænd betragtes som mere risikovillige, mener Michel Ferrary.