– Vi har fået en del hade-mails fra mænd, som er rasende over, at vi
synes, de skal betale mere i skat. Men vi har også mødt stor interesse.
Er man tilhænger af ligestilling mellem kønnene, kan man kun støtte
vores forslag.

Andrea Ichino, der underviser i økonomi ved
universitetet i Bologna i Italien, er ikke et øjeblik i tvivl om, at
han og hans kollega, Alberto Alesina fra Harvard University, har fundet
ligestillingens svar på alkymien. En magisk formel, der vil forvandle
diskrimination til ligestilling.

Ideen er simpel. Kvinders løn
er gennemsnitligt 15-20 procent lavere end mænds. Når man ikke kan få
has på dette lønefterslæb før skat, kan man i stedet regulere
beskatningen af kvinders og mænds løn. Så får vi det samme ud efter
skat. Keine hexerei… men en hel del økonomisk behændighed.


Vores forslag er udgiftsneutralt for staten, eftersom nedsat skat til
kvinder kompenseres af højere skat til mænd. Og fordi mænd tjener mere
end kvinder, behøver man kun hæve beskatningen af mænd en lille smule
for at opnå det samme skatteprovenu, siger Andrea Ichino.

Flere fluer med ét smæk

Ideen
spirede sidste efterår, da han mødte sin gamle studiekammerat, Alberto
Alesina, ved et cocktailparty i Boston. De havde ikke set hinanden
siden studietiden, men var i mellemtiden begge blevet ansete økonomer,
Ichino i den italienske universitetsverden, Alesina ved Harvard i USA.

Ichino
fortalte, at han netop havde lavet en undersøgelse, der dokumenterer,
at 11-13 procent af lønforskellene mellem mænd og kvinder skyldes, at
kvinder er mere fraværende på jobbet pga. menstruation eller syge børn.
Alesina svarede, at det burde kvinder egentlig kompenseres for, da de
bliver ringere stillet i konkurrencen på arbejdsmarkedet.

Ideen
om kønsbaseret beskatning var født. I marts 2007 offentliggjorde de to
økonomer en artikel i det italienske dagblad Il 24 Oro, hvor Alesina er
kommentator. Financial Times tog ideen op, og siden har økonomer og
ligestillingseksperter over hele verden skændtes om den.


Udgangspunktet er, siger Andrea Ichino, at kvinders erhvervsfrekvens er
mere elastisk end mænds. Det betyder, at hvis man ændrer beskatningen,
så kvinderne får mere ud af at arbejde, vil deres erhvervsfrekvens
øges. Mænd vil derimod arbejde lige meget, uanset om skatten hæves
eller sænkes.

– Vi er nu i gang med at beregne, hvor meget
skatteprocenterne skal ændres i forskellige lande. I Italien, hvor
kvinders erhvervsfrekvens er seks gange mere elastisk end mænds, skulle
kvinder typisk betale 70 procent af den skat, der kræves af en mand. I
Norge ville tallet være 90 procent, fordi elasticiteten er mindre,
siger Andrea Ichino.

Ved at sænke beskatningen for kvinder vil
man altså slå flere fluer med ét smæk. Reallønsforskellen mellem mænd
og kvinder vil blive udlignet, og kvindernes erhvervsfrekvens vil blive
øget, hvilket er en af målsætningerne for EU’s såkaldte
Lissabon-målsætning om EU som verdens mest konkurrencedygtige region.

– Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad der skulle tale imod vores forslag. Vi opnår det samme som ved kønskvotering og anden affirmative action.
Når nogen er imod kønsbaseret beskatning, skyldes det udelukkende, at
det er mere klart og gennemsigtigt, at man giver kvinderne en fordel.


Men man kan se det som et filosofisk spørgsmål, om ikke kvinder bør
kompenseres for den biologiske forskel, man ikke kan komme udenom,
nemlig at kvinderne føder børn. Samfundet giver jo i forvejen
kompensation i forbindelse med børn, men på en lidt paternalistisk
måde, gennem familieydelser eller finansiering af offentlig
børnepasning for skatteydernes penge, siger Andrea Ichino.

Dyrt for kvinder at være gift

Ichino
og Alesina er ikke de eneste, som har puslet med tanken om, at
skattesystemerne idag behandler kvinder uretfærdigt, i hvert fald gifte
kvinder i lande med sambeskatning.

Edward McCaffry fra
Southern Californian University vakte fx for nogle år siden en del
opsigt blandt amerikanske feminister med bogen Taxing Women.
Han havde beregnet, at skattesystemet sammen med udgifter til
børnepasning, færdigretter og hjemmeservice udhuler gifte kvinders løn
i USA. Og det i en grad, så en kvindes fuldtidsløn netto kunne tjenes
ind, hvis hun holdt op med at arbejde, og manden fik en lønforhøjelse
på bare 2.000 dollars eller 13.000 kr. om året.

Nancy E.
Shurtz, professor i skatteret ved Oregon School of Law, kan derfor godt
se ideen i forslaget om en kønsbaseret beskatning. I hvert fald til en
vis grænse.
– Jeg kan simpelt hen ikke tilbyde samme arbejdsmængde
med overtid og lange møder som en mand, fordi jeg også vælger at
prioritere mine børn. Derfor får kvinder heller ikke de høje
stillinger. Hvis jeg havde flere penge til overs efter skat, er det
muligt, at jeg kunne købe mig til mere hjælp og dermed få mere tid til
karrieren. Men spørgsmålet er, hvordan vi kan få mænd til at ændre
deres værdier, så de ikke længere synes, at livet bare handler om
karriere og magt. Det giver skattefordelen ikke noget svar på, siger
Nancy Shurtz.

I Tyskland, hvor weekendavisen Die Zeit har
præsenteret de to økonomers mirakelopskrift på ligestilling, er
reaktionerne også blandede. Katharina Wrohlich fra Tysk Institut for
Økonomisk Forskning i Berlin har skrevet ph.d.-afhandling om det tyske
skattesystem. Hun har beregnet, at kvinder rammes hårdere af
sambeskatning, selv om de tjener mindre end deres mænd. Mændene får til
gengæld en skattebesparelse ud af det, selv om de tjener mere. 400.000
tyske kvinder betaler mere skat under sambeskatningen, end de ville
gøre som enlige.

– Set ud fra et rent økonomisk synspunkt har
de [Alesina og Ichino, red.] ret. Men spørgsmålet er, om det kan
gennemføres politisk, spørger Wrohlich i Die Zeit.

En mulig katastrofehjælp til Italien

Det
er også den overvejelse, man gør sig i Italien. Her har en gruppe
erhvervskvinder besluttet at promovere forslaget inden for
erhvervslivets organisationer. Men det er så kontroversielt, at
kvinderne foreløbig foretrækker at være anonyme af frygt for, at deres
mandlige kolleger i arbejdsgiverorganisationen skal opfatte forslaget
som en kniv i ryggen. De er ikke desto mindre i tæt kontakt med Andrea
Ichino i den hensigt at udarbejde et konkret forslag, de kan forelægge
for deres organisation.

– Situationen er katastrofal i
Italien, både hvad angår kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og til
ledende poster, siger en repræsentant for de kvindelige erhvervsledere.

– Hvis dette forslag kan skaffe flere kvinder til tops, skal
det prøves af, især fordi det er udgiftsneutralt for staten. Men vi
skal gå meget forsigtigt til værks, hvis vi vil undgå, at mændene
skyder ideen i sænk med det samme, siger hun.

Nordisk skepsis mod permanent uligeløn

I
Norden har ideen om ligestilling over skattebilletten derimod svært ved
at slå an. Mette Verner, lektor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus,
har bl.a. forsket i ligestilling og arbejdsmarkedsspørgsmål. Hun kan
til nød se den økonomiske logik i kønsbaseret skat.

– For den
enkelte kvinde kan det være lige meget, om vi netto får mere ud af
vores arbejde, fordi arbejdsgiveren betaler mere, eller fordi vi
betaler mindre i skat. Og hvis nettoindkomsten er højere, er der også
flere kvinder, som vil vælge at arbejde. Hvis ellers der er
daginstitutionstilbud nok, og det er der mig bekendt netop ikke i
Italien. Men problemet med denne model er især, at man signalerer, at
det er ok, hvis arbejdsgiverne betaler kvinder mindre i løn, påpeger
Metter Verner.

Spørgsmålet er derfor, om lønudligning via
skatten i det hele taget fører til ligestilling, eller om det blot
cementerer de eksisterende uligheder. Karen Sjørup, leder af Center for
Ligestillingsforskning ved RUC, hælder klart til den sidste vurdering.


Det er noget af det mest tåbelige, jeg nogensinde har hørt. Ved de mænd
i det hele taget, hvad ligestilling er? Problemet er jo ikke, at
kvinder tjener mindre end mænd for det samme arbejde. Lønforskellen
mellem mænd og kvinder opstår, fordi kvinder i højere grad end mænd har
lavtlønnede jobs, og i mindre grad end mændene får de høje stillinger
med de rigtig fede lønninger. Det tager forslaget ikke højde for, siger
Karen Sjørup.

Børn = skattelettelse?

Lektor
ved Aalborg Universitetscenter Annette Borchorst er bl.a. specialiseret
i ligestillingspolitik, og hun kan godt se pointen i, at kvinder
kompenseres for den biologiske barriere, der hedder børn, og som
bremser kvinders karriere langt mere end mænds.

– Forslaget er
interessant, fordi det tager udgangspunkt i, at det ikke nytter noget
at behandle folk fuldstændig lige, når de har ulige vilkår. Vi har jo i
forvejen et skattesystem, som i princippet er progressivt i forhold til
indtægten. Hvorfor så ikke forestille sig en form for differentieret
beskatning, spørger hun.

Alligevel tilslutter Anette Borchorst sig ikke heppekoret bag de italienske økonomer.

Forslaget er for amerikansk til danske kvinder. Danske kvinder er i
forvejen massivt ude på arbejdsmarkedet, så forudsætningen om
arbejdskraftens elasticitet holder ikke i samme grad. Og jeg tror
heller ikke på, det vil få flere kvinder i topstillinger, rent bortset
fra at det i Danmark også er meget kontroversielt at regulere ifht.
køn, siger Annette Borchorst.

Mette Verner er også skeptisk over for kønsdifferentieret skat som en løsning, når det handler om børn:

Det er rigtigt, at kvinder rammes på karrieren af børnefødslerne. Men
skattesystemet er ikke det rigtige sted at give kompensation. Man
skulle hellere løse det problem på arbejdsmarkedet, dels ved at få
fædrene til at tage mere barselsorlov, dels ved at fordele
omkostningerne på forældreparret, så begge forældres arbejdsgivere
rammes lige meget og ikke kun kvindens, mener hun.

Enlige mænd de eneste tabere

Al
denne danske kritik tager Andrea Ichino helt roligt. Han er inderligt
overbevist om, at kønsdifferentieret skat med et snuptag kan ændre
magtforholdet mellem mænd og kvinder, også derhjemme.

– Hvis
kvinden i et parforhold har mere til overs efter skat end manden, vil
det ændre forhandlingsvilkårene. Det vil sige, at det måske er mere
rentabelt at lade manden blive hjemme og passe et sygt barn, mens mor
går på arbejde, siger Andrea Ichino.

Han erkender, at forslaget har fået en blandet modtagelse.

Alle reformer har vindere og tabere. I dette tilfælde vil der være få
tabere, fordi manden i et ægteskab vil drage fordel af, at hans kone
får en højere realløn, selv om han selv går lidt ned i realløn. De
eneste klare tabere vil være enlige mænd, siger han, og lader den stå
et øjeblik i tavshed som det ultimative argument mod skeptiske kvinder.

– Vi er nu i gang med at udvikle simulationsmodeller, der kan
vise, hvordan kønsdifferentieret beskatning virker i praksis. Vores
intuition siger os, at det skaber øget ligestilling, og at det er mere
effektivt og mindre markedsforvridende end kønskvoter og andre
ligestillingsfremmende tiltag som for eksempel forældreorlov. Men vi
vil gerne kunne bevise det.