Sparer du op til alderdommen i din mands ratepension, fordi det skattemæssigt bedst kan betale sig, eller du ikke synes, at du har råd til din egen? Har I lånt i friværdien i huset og betalt pengene ind på hans pension for at få den største skattefordel? Er din pensionsopsparing lille, fordi du har været på barsel, har gået hjemme og passet børn og hus i perioder?

Så lyder rådet: Gå til en advokat, få overblik over pensionerne og få eventuelt tegnet en ægtepagt, der sikrer dig del i pensionspengene. Og sørg for at gøre det inden nytår.

Kapitalpensioner og ratepensioner skulle tidligere deles mellem ægtefællerne ved en skilsmisse uanset, om det var hans eller hendes navn, der stod på policen. Men fra 1. januar 2007 skal rate- og kapitalpensionerne ikke længere deles ved en skilsmisse ifølge en ny lov om deling af pensioner ved separation og skilsmisse. Medmindre ægteparret har fået lavet en ægtepagt. Har man været gift i mindre end fem år, beholder hver ægtefælle sin pension ved en skilsmisse.
Og det er ikke småpenge, der er tale om. Eksperter vurderer, at det handler om 2,2 milliarder pensionskroner, der holdes uden for bodelingen.

Kritikere af den nye lov mener, at loven rammer kvinder urimeligt hårdt. Kvinder tjener færre penge end mænd. Det er kvinderne, der arbejder på deltid. Det er kvinderne, der går på barsel og tager orlov. Samtidig lever kvinder længere end mænd og er ofte yngre end deres mænd, når de går på pension.


Kvinder har mindre opsparinger end mænd

BG Bank vurderer, at med de nye regler skal en kvinde spare 13 pct. mere op på en pensionsordning, end hun gør i forvejen, hvis hun altså vil være sikker på at være lige så godt stillet som efter de gamle regler. I forvejen sparer kvinder betydeligt mindre op til pension end mænd. Ifølge BG Bank indbetaler mænd i gennemsnit 44 pct. mere end kvinderne til deres pension.

Færre kvinder end mænd har en privat pensionsordning. Mange kvinder fravælger at have deres egen kapital- eller ratepension og sparer i stedet op i deres mands. Han har i reglen den største løn og betaler topskat, så det er her, familien kan score den største skattegevinst.
De seneste år har en del familier taget lån i friværdien i det fælles hus og betalt pengene ind på hans ratepension, alt sammen på grund af skattefordelen. Og alt sammen en økonomisk model, som pengeinstitutter har anbefalet.

Men er der ikke lavet en aftale hos en advokat om, at disse penge også skal deles, hvis parret går fra hinanden, risikerer kvinden, at hun ikke får en krone med sig.
Kvinder uden ægtepagt, der skal skilles, kan fremover heller ikke være sikre på, at de får del i de pensionspenge, deres mand har sparet op, mens hun fødte, passede børnene og arbejdede på deltid af hensyn til familien.

Diskriminerer den nye lov kvinderne, fordi den ikke tager højde for kvinders særlige vilkår på arbejdsmarkedet og i familien? Eller er det bare helt rimeligt, at det er op til den enkelte, mand såvel som kvinde, at sørge for at spare op til sin alderdom? Og er det bare ærgerligt, hvis man ikke har sikret sig?

Folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard (S) stemte, ligesom partifællerne Klaus Hækkerup og Jytte Andersen, imod vedtagelsen af loven. Efter hendes mening er loven urimelig, både set i et ligestillingsmæssigt og familiemæssigt perspektiv:
– Loven diskriminerer kvinderne. Og det er for svagt, at vi laver en lovgivning, der gør det nødvendigt, at kvinder skal søge skilsmisse eller bruge tusindvis af kroner hos advokater på at få lavet en ægtepagt for at få ligestilling, siger Anne-Marie Meldgaard.


Rimelighed – et nøgleord

To paragraffer i den nye lov giver mulighed for, at der kan dispenseres fra loven, f.eks. i tilfælde af “gamle” ægteskaber, hvor kvinden har været hjemmegående alle år, eller hvor det skønnes, at det er “urimeligt”. Loven præciserer, at det kun er “rimelige” eller “sædvanlige” pensioner, der skal følge personen.

“Jeg er glad for, at vi nu gør op med den urimelighed, som den nuværende retstilstand har ført til, når ægtefæller skal dele deres pensioner ved separation og skilsmisse. Som reglerne er nu, skal nogle pensioner deles, mens andre ikke skal. Den nye lov har et klart og forudsigeligt udgangspunkt om, at ægtefæller kan beholde egne rimelige pensioner uden at skulle dele med den anden. Samlet set er der tale om afbalancerede løsninger, som fører til en fremtidssikret og fleksibel lovgivning.”
– Daværende familie- og forbrugsminister Lars Barfoed i en pressemeddelelse om den ny lov, maj 2006

Loven åbner således op for en rimeligheds-kompensation: Hvis der er mere end 50.000 kr. i forskel på den årlige pensionsudbetaling mellem parterne, og hun har mindre end 135.000 kr. om året, kan der blive tale om, at manden skal give kvinden en kompensation. Størrelsen skal enten fastsættes af parterne i enighed – eller af domstolen.
Med andre ord er kvinder, der fx har været hjemmegående i årevis uden egen eller med en meget lille indtægt, nødt til at gå til domstolen, hvis ikke deres eksmand ved en skilsmisse frivilligt vil dele sin pensionsformue.

Det er grundlæggende urimeligt – og udtryk for dårligt politisk arbejde – at lovgivningen på den måde presser mennesker, der skal skilles, ud i en retssag, mener Anne-Marie Meldgaard.
– Det kan ikke være rimeligt, at kvinder skal rejse en retssag for at få en del af en sådan opsparing. Der kan spekuleres i det her ud over alle grænser af den part, der står økonomisk stærkest – og det er mændene, siger Anne-Marie Meldgaard.

Hun mener, at loven burde indeholde en bestemmelse om, at der skal kompenseres for skævheder, fx ved at den part – typisk kvinden – der har den mindste pension, får større del i de øvrige fælles værdier eller fx får en fripolice i mandens pension, der så kommer til udbetaling, når hans pensionspenge til sin tid bliver frigivet. På den måde ligestilles parterne.
– Og hvis man havde valgt denne løsning, så ville det ikke være nødvendigt at skulle rejse et privat søgsmål for at få en afgørelse, understreger Anne-Marie Meldgaard.

Advokat Jytte Lindgård er ikke enig. Efter hendes vurdering er rimeligheds-paragraffen en forbedring af vilkårene for den gruppe af kvinder, der har været hjemmegående i mange år, og derfor kun har en lille eller ingen pensionsopsparing. Disse kvinder havde tidligere næsten ingen mulighed for at få en kompensation i tilfælde af skilsmisse.


Familiens eller den personlige ret

Arbejdet forud for loven har været præget af to meget forskellige synspunkter: det familieretlige over for det pensionsretlige.
Ud fra det familieretlige synspunkt er pensioner i princippet ikke den enkelte ægtefælles, men “tilhører” familien på lige fod med huset, indboet og de fælles værdier. Derfor skal pensionerne som udgangspunkt også deles.
Set fra det pensionsretslige synspunkt er pensioner derimod et resultat af den enkeltes uddannelse og job og skal derfor også følge den enkelte person. Og så er det ellers lige meget, at en kvinde måske har en lille pension, mens hendes mand har flere millioner.

Derfor har det også været mere end svært for medlemmerne af Ægtefællepensionsudvalget, der står bag lovforslaget, at finde frem til fælles fodslag. Udvalget, der bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, pensionskasserne, ministerier og advokatrådet, har arbejdet otte år på at komme frem til et forslag. Det er da heller ikke et samlet udvalg, der stod bag betænkningen bag loven.

Jytte Lindgård sad i udvalget som repræsentant for Ligestillingsrådet. Hun vurderer, at netop den grundlæggende uenighed mellem det familiemæssige og det individuelle synspunkt er grunden til, at lovforslaget har været så længe undervejs. Men Jytte Lindgård undrer sig stadig over, at fagforeningerne fulgte det pensionsretlige synspunkt og ikke valgte hensynet til familien. Dermed blev det pensionssynspunktet, der “vandt”.

– Mit synspunkt er, at den formue, man har, skal deles, når ægtefæller, der har fælleseje, bliver separerede. Og det gælder selvfølgelig også alle pensionerne. Om pensioner kan deles eller ej er jo kun et spørgsmål om lovgivning. Hvis ægteparret havde købt et sommerhus i stedet for at oprette en kapitalpension – en investering, som mange vælger at gøre – så skulle sommerhuset deles. Hvorfor skal pensionerne så ikke deles? spørger Jytte Lindgård.


Lovgivning langt fra realiteterne

Principperne i loven – at både mand og kvinde skal tage ansvar for deres økonomiske situation mv., når de skal pensioneres – er sund fornuft, mener mange af kritikerne. Faktum er bare, at loven er tilpasset en virkelighed, der (endnu?) ikke eksisterer. Hvis vi havde et arbejdsmarked, hvor begge køn fik lige løn for lige arbejde, gjorde karriere i lige omfang, delte barselsperioden, begge i perioder arbejdede på deltid og tog orlov i samme omfang, så ville loven være ganske rimelig.

Men det er langt fra realiteterne, mener advokat Anja Cordes, advokat med speciale i familieret og formand for Danske Familieadvokater:
– Loven er tilpasset en ikke-eksisterende virkelighed. Man ved godt fra politisk hold, at loven formentlig betyder, at de svagest stillede bliver ramt – og de svagest stillede er kvinderne, siger hun.

Advokatsamfundet har længe presset politikerne om at få en enkel og tydelig lovgivning på pensionsområdet. Der var behov for en lov, ikke mindst fordi danskernes pensionsformue vokser og vokser, samtidig med at antallet af skilsmisser stiger. Og det har også betydet mange retssager, hvor ægtefæller har kæmpet om delingen af meget store beløb.

Anja Cordes har årligt mere end 100 sådanne skilsmissesager. Og som familieadvokat er hun ikke tilfreds med loven, men mener, at den er præget af hastværk.
– Loven burde sikre, at den part i skilsmissen, der har de færreste pensionspenge, får en kompensation på anden vis i boet. På den måde undgår man en urimelig økonomisk skævhed. Og det kunne f.eks. ske ved, at hun fik en fripolice i hans pension, der først kom til udbetaling, når han gik på pension. Dermed behøver han ikke at skulle realisere værdier her og nu, siger Anja Cordes.

Advokater har ligesom pengeinstitutterne pt. besvær med at rådgive ægtefæller på området. Fx er det ikke heldigt, hvis en bank i dag anbefaler et ungt, nygift part, at de sparer op i hans ratepension – også selv om det skattemæssigt set er en god idé.
– I stedet anbefaler vi begge parter at spare op i hver deres pension, siger cheføkonom Anne Buchardt, BG Bank. Og så venter hun ligesom mange andre på de første retsafgørelser i sager om pensioner og skilsmisse.

Loven understreger (endnu engang), hvor vigtigt det er, at kvinder tegner en pension – og i det hele taget sørger for at sikre sig økonomisk i alderdommen og ikke bare overlader det med pensionen til manden, siger Anja Cordes:
– Mit råd er: Rust jer, kvinder! Der er ikke længere nogen, der tænker på os, så derfor må vi sørge for os selv. Kvinder er dårligere lønnet, de er dårligere positioneret i samfundet. Koncentrér jer om at få en opsparing som sikrer jer, for samfundet tænker ikke længere på det.