– Når det kommer til stykket, er der kun én vej til at hjælpe de fattige kvinder i landdistrikterne: at give dem en indkomst.
Det mener marokkanske Manal Elattir, social entreprenør og grundlægger af designwebshoppen, Anarouz. Elattir har arbejdet med socialt entreprenørskab (profitbaseret virksomhed med et socialt formål, red.) de sidste fem år. I 2011 grundlagde hun designfællesskabet Anarouz, hvor fattige, ufaglærte kvinder fra landdistrikterne i Marokko i samarbejde med internationale designere producerer kunsthåndværk som smykker, tasker og broderede puder, og på den måde genererer en indkomst til sig selv.
– Jeg havde været involveret i kvinders rettigheder og havde set et hav af uddannelsesprogrammer, men i sidste ende handler det om penge. Vi kan sagtens tage ud til landdistrikterne og undervise i kvinders rettigheder eller lave træningsprogrammer, men kvinderne, vi møder, siger: Det er fint, men vi har produkter, vi gerne vil sælge, fortæller Manal Elattir.
Filosofien bag Anarouz er ikke kun profitbaseret. Det handler om at ændre hele synet på fattigdomsbekæmpelse ved at betragte fattige kvinder som en kreativ ressource, som kan skabe fremdrift for både sig selv og deres lokalsamfund via arbejde og initiativ frem for at se dem som hjælpeløse ofre.
For Manal Elattir skabes social forandring ikke ved endnu et fattigdomsstudie, der analyserer fattigdommens årsag, men ude i marken, i dagligdagen, hvor kvinderne får konkrete redskaber og muligheder at arbejde med.

Indkomst investeres i uddannelse

11. oktober 2013 mødtes FN’s generalforsamling til en tre dage lang diskussion om ligestilling som vejen til at bekæmpe fattigdom. 70 % af verdens fattige er ifølge FN kvinder, og særligt kvinder bosat i landområder er udsatte. De har ofte dårlig eller ingen adgang til sundhedstilbud, uddannelse eller indkomstmuligheder. Deres arbejde består som regel i ulønnet husarbejde.
Samtidig viser FN’s studier, at når kvinders muligheder for at generere indkomst forbedres, investeres deres indkomst i familiens sundhedstilstand (f.eks. bedre ernæring) og uddannelse til familiens børn, inklusive døtrene.
Det er et billede, Manal Elattir kan nikke genkendende til. Øget indkomst til disse kvinder styrker deres selvstændighed og er med til at hæve familiens generelle levestandard på en række vigtige punkter.
– Først og fremmest ser jeg en forandring hos kvinderne selv. Det at have penge og at være økonomisk uafhængig, giver dem en selvstændighed. F.eks. skal de ikke spørge deres mand om lov til at købe alting. Selv en lille ting, som at kunne købe sine egne hygiejnebind, kan have stor betydning. De får også en helt anden magt i de hjemlige forhandlinger. I det øjeblik ægtemanden forstår, at kvinden rent faktisk bidrager økonomisk til husholdningen, og at han også er afhængig af den ekstra indkomst, får hun en helt anden stemme i hjemmets beslutningsprocesser. Det giver respekt, og gør det sværere for ham at overskride hendes grænser.
Derudover understøtter kvinden ofte familien og børnene på andre måder. Kvinder investerer gerne i uddannelse. Hun kan lettere insistere på, at døtrene ikke behøver at arbejde, men kan blive i skole, når hun selv arbejder og bringer penge til familien, forklarer Manal Elattir.

Rollemodeller giver inspiration og selvtillid

Anarouz involverer i øjeblikket omkring 100 kvinder fordelt på forskellige kooperativer. De indgår i et mentor-mentee netværk, hvor de støtter hinanden i arbejdsprocesserne og skaber en fælles udvikling. Samtidig arbejder Anarouz for at styrke kvindernes lederevner gennem en større mentorordning, hvor lederne af kooperativerne mødes med kvindelige virksomhedsledere.
Det sidste sker, når kvinderne rejser ud med Anarouz Karavanen. En rejse, der går gennem hele Marokko, og som ofte er en skelsættende oplevelse.
– At rejse er næsten magisk. De kvinder, vi arbejder med, har normalt ikke mange muligheder for at rejse, og ofte er det første gang, de overhovedet forlader deres landsby. Rejsen giver dem for det første et rum at udtrykke sig i. De kan dele deres erfaringer og tale fortroligt med hinanden. For det andet møder de kvinder, der selv har klaret sig godt. Det rykker noget indeni dig at blive konfronteret med andre kvinders succes og giver dig tro på, at du også selv kan klare det. Karavanerejsen kommer altså til at styrke deres selvtillid. Samtidig sørger vi for at have det sjovt undervejs, og det styrker kvindernes tillid til – og solidaritet for hinanden. Når vi kommer hjem igen, arbejder vi videre med workshops, hvor deres behov, ambitioner og mål bliver konkretiseret, siger Manal Elattir.

Bæredygtig økonomi vs. hjælpearbejde

Selvtillid og selvstændighed er netop centrale elementer i Manal Elattirs arbejde med kvinderne. Anarouz må ikke blive en krykke, som kvinderne bliver afhængige af at læne sig op ad. 
– Det er vigtigt, at kvinderne ikke ser mig som en NGO, der kommer og hjælper dem. Jeg er deres forretningspartner. Vi vil gerne have, at de udvikler sig til at blive selvstændige forretningskvinder. Hvis du producerer og ønsker at sælge dit produkt, er du jo allerede forretningskvinde. Vores ultimative mål er at styrke dem frem mod en bæredygtig økonomi og at give dem redskaberne til at markedsføre deres produkter – selv uden Anarouz. De her kvinder er stærke! Jeg tror på, at måden, man behandler mennesker på, gør en forskel. For hvis man behandler dem, som om de ingenting kan, kommer de heller aldrig fremad, fortæller Manal Elattir.
Hun støttes af Yamina El Kirat El Allame fra Universitetet i Rabat, der bl.a. underviser i socialt entreprenørskab. 
– NGOer er ofte begrænset af forholdet til deres bidragydere, der ofte har en anden vision for hjælpeprojektet end NGOen selv. I modsætning hertil arbejder man i det sociale entreprenørskab hellere med forretningspartnere. Ideen er ikke at yde hjælp til et isoleret problem eller en isoleret gruppe, men netop at bryde ”isolationen” og skabe synergi. Det gør man blandt andet ved at understrege det forretningsmæssige aspekt. Bæredygtighed er et nøgleord her. Det handler om at skabe en forretningsmodel, der både holder fokus på sin vision for at forbedre mulighederne for den specifikke samfundsgruppe, man arbejder med, og samtidig genererer et økonomisk overskud, der kan gøre projektet selvkørende på den lange bane, forklarer hun.
Også Yamina El Kirat El Allame understreger, at indkomstmuligheden handler om meget andet end penge for landkvinderne i Marokko.
– Disse kvinder har ingen basale rettigheder. De er analfabeter og uvidende om, at det burde være anderledes. De tror, at de ikke kan stille spørgsmålstegn ved deres status uden at gå imod islam. De er økonomisk afhængige af deres fædre eller ægtemænd. At give dem økonomisk selvstændighed er at give dem magt over eget liv, understreger hun.

Mere end fairtrade

De kvinder, der via deres kooperativer samarbejder med Anarouz, er kvinder, der er vant til at arbejde med traditionelt marokkansk kunsthåndværk. Det stod dog allerede i begyndelsen klart for Manal Elattir, at det ikke var nok, hvis Anarouz skulle finde fodfæste på det globale marked. Derfor arbejder kvinderne i Anarouz sammen med internationale designere for at skabe en moderne designlinje med udgangspunkt i den marokkanske tradition. Anarouz’ målgruppe er ikke fair-trade-købegruppen, men moderne købestærke kvinder, der gerne shopper luksusvarer online.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Webshoppens etableringsproces har dog ikke været uden udfordringer.
For det første har det været en udfordring at få produktkvaliteten i top. Fra at producere varer til det lokale marked til små penge, har kvinderne skulle omstille sig til et helt andet kvalitetsniveau. Ofte har råmaterialer skulle udskiftes, nye teknikker udvikles eller hele designet har skullet laves om, fordi det ikke fungerede.
I den proces viste en anden udfordring sig, for Manal Elattir havde nok erfaring med at skabe netværk og opbygge et brand, men hun havde ikke tidligere haft fingrene helt nede i produktionskæden.
– Hvis du opbygger et brand, forventer folk også at modtage et helt bestemt produkt. Og det skal du leve op til. Så er det lige meget, om det hjælper fattige kvinder, at du køber det. Vi producerer ikke fair-trade-produkter, vi leverer et bestemt brand, og så skal produktet også matche brandet.
Jeg havde erfaring med at udvikle et brand og med at bygge et stort internationalt netværk op, begge dele er meget nyttige, men det er noget helt andet at stå på gulvet og være en del af produktionskæden. Det er udfordrende på en helt anden måde, og det har været en lang læreproces, forklarer Manal Elattir.