Det druknede måske lidt i gældskrise og nationale spareplaner. Men ligestilling har været en af prioriteterne for det spanske EU-formandskab, som udløb den 1. juli. Den spanske ligestillingsminister, Bibiana Aido, stærkt sekunderet af den spanske premierminister Luis Zapatero, der tidligere har betegnet sig selv som feminist, har sat ligestilling højt på EU’s dagsorden i den første halvdel af 2010, netop som EU er i færd med at forny sin ligestillingspolitik.

– Man har helt tydeligt kunnet mærke, at det spanske formandskab har haft ligestilling som en prioritet. Der er kommet temaer på dagsordenen, som vi har arbejdet med og konkrete forslag på bordet. Kønsligestilling har fra starten været bygget ind i EU’s traktater, men nu skal der turbo på. Og det er karakteristisk, at impulsen kommer fra Spanien, ikke fra Tyskland, Holland eller Storbritannien, som er langt mindre moderne i feministisk forstand, end Spanien er det i dag, mener det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Britta Thomsen, som blandt andet sidder som formand for Parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling.

Spansk fingeraftryk på bekæmpelse af kønsbaseret vold

– Meget af det, Spanien har bidraget med, bygger videre på det foregående svenske formandskab, men Spanien har formået at fastholde ligestillingen på dagsordenen og bidrage til en postiv udvikling på området i EU, siger Lise Rolandsen Agustin, som har fulgt det spanske EU-formandskabs arbejde i forbindelse med en PhD-afhandling om EU’s ligestillingslovgivning ved Aalborg Universitets Center for Kønsforskning, FREIA. 

Det spanske fingeraftryk er især synligt på EU’s strategi for bekæmpelse af kønsbaseret vold. Europa-Parlamentet har længe presset på for at styrke indsatsen mod vold mod kvinder, men det er det spanske formandskab, som har opnået afgørende gennembrud. Helt nye juridiske og politiske i instrumenter er på vej igennem EU-systemet, efter at Det europæiske Råd på kvindernes internationale kampdag den 8. marts vedtog en række anbefalinger til Kommission og medlemslande om at styrke ligestillingspolitikken og især definere en fælles strategi for bekæmpelsen af kønsbaseret vold.

Det mest konkrete initiativ er oprettelsen af et europæisk ligestillingsinstitut for kønsbaseret vold, som blandt andet skal bidrage til at skabe overblik over den kønsbaserede vold og om muligt udvikle nye statistiske redskaber til at måle fænomenet. Kommissionen skønner selv, at hver femte kvinde i EU udsættes for kønsrelateret vold på et eller andet tidspunkt i sit liv, og at hver tiende udsættes for seksuelle overgreb.

Princippet om at etablere ligestillingsinstituttet blev vedtaget i det Europæiske Råds konklusioner i marts, og det nye ligestillingsinstitut, som åbner i den lettiske hovedstad Vilnius i løbet af året, er blevet bedt om at arbejde videre med initiativet, som imidlertid ikke har eget budget og heller ikke hviler på en bindende beslutning.

Viviane Reding mener Spanien er gået over stregen

Et andet markant forslag er den såkaldte “Europæiske Beskyttelsesforordning”, en form for polititilhold, der gælder over hele Europa, så en voldelig ægtemand eller kæreste kan holdes på afstand af sit offer, også selv om hun flytter til et andet EU-land.

Den europæiske beskyttelsesorden fik opbakning af 19 stats- og regeringsledere ved Rådsmødet i juni og fortsætter nu sin vej gennem EU’s beslutningsprocedurer, på trods af voldsom modstand fra EU-Kommissionen.

Kommissær for retlige anliggender, Viviane Reding, der også har ansvaret for ligestillingspolitikken, er især vred over, at Spanien har fremsat direktivforslaget selv. Formelt set er det Kommisisonen eller Det Europæiske Råd, men ikke de enkelte medlemslande, der kan fremsætte direktivforslag. Og beskyttelsesforordningen ligger også på kanten af EU’s kompetanceområde, mener flere lande.

Men for Spanien er den europæiske beskyttelsesforordning en mærkesag, som nu vil blive videreført af det belgiske formandskab, der støtter ideen.

– I Spanien har vi konstateret, at 25 procent af de udenlandske kvinder, der myrdes af deres mænd eller samlevere, er EU-borgere, ligesom 29 procent af gerningsmændene. Den beskyttelse, et offer får i kraft af et polititilhold, må ikke undergraves, bare fordi offeret benytter sin ret til fri bevægelighed i EU, så gerningsmanden bare kan vente på en lejlighed til at slå til i et andet land. Dette er et fælles europæisk anliggende, siger Miguel Lorente, leder af det spanske ligestillingsministeriums indsats for bekæmpelse af kønsrelateret vold.

Danske EU-forbehold forhindrer ofres frie bevægelighed i EU 

Danmark vil i givet fald stå uden for en europæisk beskyttelsesforordning i kraft af de danske EU-forbehold, og det er forkert, mener Britta Thomsen, der varmt støtter det spanske forslag.
– Som det er nu, er det op til hvert enkelt lands myndigheder at udstede polititilhold. For eksempel lever en million rumænere i et andet EU-land. 8000 af dem har et polititilhold, og de kvinder, tilholdene gælder for, skal beskyttes, også hvis de flytter til et andet land eller tilbage til Rumænien. Spanien er et af de lande, som har den største viden idag om bekæmpelse af vold mod kvinder, og det er disse erfaringer, de nu bringer ind i EU, siger Britta Thomsen.

Spansk kønsrevolution

Bekæmpelsen af kønsrelateret vold er en af grundpillerne i det, som er blevet kaldt den spanske kønsrevolution. Landet, hvis ord for mandschauvinisme, machisme, er blevet næsten globalt, og hvor kvinder for et par generationer siden ikke kunne oprette en bankkonto eller arbejde uden deres mands skriftlige tilladelse, vedtog i 2007 en af Europas mest proaktive ligestillingslovgivninger.

Loven er kulminationen af en 20 år lang proces, hvor den før så magtfulde katolske kirke har mistet en stor del af sin indflydelse, samtidig med, at den spanske kvindebevægelse har presset på for forandringer, godt hjulpet på vej dels af EU’s ligestillingsdirektiver, dels af de såkaldte Instituto de la Mujer, Kvindeinstitutter, som i 1983 blev oprettet i alle spanske provinser.

Bekæmpelsen af kønsbaseret vold begyndte med en lovgivning fra 2004, der flyttede denne type sager væk fra de traditionelle domstole og lagde dem ud til særdomstole, de såkaldte Juzgados de de Violencia Sobre la Mujer, der udelukkende beskæftiger sig med sager om vold mod kvinder.

Et nationalt voldsobservatorium laver månedlige indberetninger af omfanget af den kønsrelaterede vold, og hele det offentlige hierarki, fra skolevæsen til socialarbejdere, gennemgår kurser, hvor de lærer at identificere symptomer på vold i familien og indberette enhver mistanke om vold. Man eksperimenterer desuden med at kontrollere voldsmænd med elektroniske armbånd, så politiet automatisk alarmeres – og griber ind – hvis en person med et polititilhold nærmer sig offerets bopæl.

– Vi har gennemført en overordnet, sammenhængende strategi for bekæmpelse af kønsbaseret vold frem for enkeltstående tiltag. Og vi ser, at holdningen til kønsbaseret vold ændrer sig markant, siger Miguel Lorente.

Andre EU-lande begynder også at vende blikket mod den spanske model. Det gælder for eksempel Frankrig, som er ifærd med at vedtage en lovpakke mod kønsbaseret vold, der er stærkt inspireret af den spanske lovgivning.

Den hurtige proces har gjort Spanien til foregangsland

Den spanske ligestillingslov fra 2007 svinger desuden pisken for at øge de spanske kvinders økonomiske ligestilling. Zapatero-regeringen, med lige mange mandlige og kvindelige ministre, har indført en minimumsgrænse på 40 procent for hvert køn på valglisterne. Offentlige administrationer og virksomheder skal have mindst 40 procent kvindelige ledere, og fra 2015 vil private virksomheder, der ikke har samme andel kvindelige bestyrelsesmedlemmer, blive sorteret fra ved offentlige licitationer og indkøb.

– Loven har været i kraft i lidt over to år, og vi ser positive resultater. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er vokset fra tre til ti procent. I offentlige virksomheder er andelen af kvindelige ledere vokset til 30 procent, påpeger Isabel Martinez Lozano, generalsekretær for ligestillingspolitik i det spanske Ligestillingsministerium.

– Det spanske samfund har været under forandring lige siden, vi fik en demokratisk forfatning efter Francos død i 1975. I dag er det utænkeligt at erklære sig som modstander af kønsligestilling, og kønsrollerne og forholdet mellem mænd og kvinder har ændret sig markant, bekræfter Maria Angeles Duran, professor i sociologi og grundlægger af Institut for Kvindestudier ved Madrids Universitad Autonoma i Madrid.

– De spanske kvinder har i vid udstrækning frigjort sig fra fortidens seksualmoral. Og især har de indtaget uddannelsessektoren, der er blevet et sandt paradis for kvinder. Der er idag flere kvindelige end mandlige studerende i Spanien, og kvinderne får generelt højere eksamensresultater end mændene. Men selv om kvinderne er i overtal på for eksempel medicin og arkitektstudiet, er der stadig en kønsskævhed i studievalget. Kvindernes indtog har været langt mindre markant i tekniske studier, siger Maria Angeles Duran.

Hun er imidlertid mindre optimistisk end Isabel Martinez Lozano, hvad angår de spanske kvinders økonomiske ligestilling. Med en erhvervsfrekvens på 56 procent, pænt under EU-gennemsnittet på 60 og langt fra den danske rekord på over 76 procent, er kvindernes uddannelsesindsats ikke blevet omsat i markant fremgang på arbejdsmarkedet.

– Der er stadig arbejdsgivere, der vægrer sig ved at ansætte kvinder. Men problemet er især, at den spanske velfærdsstat ikke er fulgt med og har udviklet de pasningstilbud til børn og gamle, som kunne frigøre kvinderne fra det ubetalte arbejde i hjemmet. Og spanierne har stadig de samme store forventninger til familielivet, måltiderne og hjemmet, som dengang kvinderne forventedes at gå hjemme. En af konsekvenserne er, at Spanien, i lighed med Italien, har et af Europas laveste fødselstal, påpeger Maria Angeles Duran, som understreger, at den spanske økonomi og den europæiske gældskrise ikke ligefrem favoriserer en oprustning af velfærdsstaten.

– Hvis Spanien alligevel kan ses som et foregangsland i Europa, skyldes det især, at kønsligestillingen har ændret og moderniseret det spanske samfund så hurtigt, mener den spanske forsker.

Flotte ord, men hvad med konkrete tiltag?

Evalueringen af det spanske formandskabs resultater følger nogenlunde samme skillelinie: Konkrete tiltag og en vis succes hvad angår bekæmpelsen af den kønsrelaterede vold, flotte ord, men begrænset konkret handling, hvad angår den økonomiske ligestilling, netop som EU er ifærd med at revidere flere af sine ligestillingsredskaber.

Til efteråret skal EU Kommissionen vedtage en ny såkaldt “Køreplan for ligestilling”, som skal gælde frem til 2015 til afløsning for den, som netop er udløbet. Køreplanen, som skal vedtages til efteråret, er endnu på tegnebrættet.

Ser man på de mange flotte erklæringer, EU-institutionerne har vedtaget, er der kun grund til at være optimistisk. I sit Kvindecharter, som blev offentliggjort den 8. marts med mål, lover Kommissionen at bekæmpe lønforskellene mellem mænd og kvinder, kønsstereotyper og det kønsopdelte arbejdsmarked. Næsten lige så målbevidst forekommer Det europæiske Råd i sin Pagt for Kønsligestilling.

Ser man derimod på de konkrete tiltag, er resultaterne mindre overbevisende. Det gælder for eksempel den såkaldte “Europa 2020-strategi for beskæftigelse og vækst”, som de 27 stats- og regeringschefer vedtog på Det europæiske Råds møde den 17. juni.

Strategien er en forlængelse af den tidligere såkaldte Lissabon-strategi, der skulle gøre Europa til verdens førende og mest konkurrencedygtige videnssamfund. Styrkelse af befolkningens uddannelsesniveau, øget investering i forskning og makroøkonomisk stabilitet er nogle af de redskaber, som skal gøre Europa til et vækstsamfund. Ligestillingen nævnes derimod ikke med ét eneste ord i de konklusioner, Det europæiske Råd vedtog den 17. juni.

Hertil svarer EU-kommissær Viviane Reding, som har ansvaret for ligestillingsområdet, at “øget ligestilling og øget kvindelig erhvervsdeltagelse er en af forudsætningerne for, at vi kan nå EU2020-strategiens målsætning om at få befolkningens samlede erhvervsfrekvens op på 75 procent”.

Alle talenter skal i spil, hvis EU skal klare krisen

– Vi giver klart udtryk for, at hvis vi skal komme over krisen og konkurrere med de øvrige økonomier, skal vi gøre fuldt brug af vores potentiale. Kvinder skal spille en grundlæggende rolle i denne nye “smarte, bæredygtige og inkluderende økonomi”, som strategien taler om. Derfor vil politikker, der promoverer kønsligestilling, være nødvendige for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, siger Viviane Reding.

– Fint nok, men hvor er redskaberne, der skal gøre det muligt? Vi er i stigende grad skeptiske over for EU2020-strategien, der ikke lever op til de flotte ord om at give ligestillingen en central placering, svarer Cécile Gréboval fra Europan Women’s Lobby, paraplyorganisationen for 2000 kvindeorganisationer i EU.

– Mange forslag er tilsyneladende faldet ud undervejs, blandt andet som følge af den økonomiske krise, mener også Lise Rolandsen Agustin fra Aalborgs Universitets FREIA-center for kønsforskning.

– Allerede de såkaldte Barcelona-mål sigtede mod, at der skulle være pasningstilbud til 90 procent af alle børn under tre i 2010. Det mål er langt fra nået, og de retningslinier for beskæftigelsestiltag, der skal sikre gennemførelsen af EU2020, omtaler det heller ikke. Holdningen er formentlig, at der ikke er råd til det i den nuværende økonomiske situation, siger Lise Rolandsen Agustin.

Den spanske ligestillingsminister Bibiana Aido har ikke haft held til at gennemtrumfe bindende løfter, selv om hun ikke har sparet på kræfterne og afholdt den ene konference om økonomisk ligestilling efter den anden, for eksempel i Valencia i marts for sine europæiske ministerkolleger. Men EU’s ligestillingskommissær lover, at tiltagene er på vej.

– I kvindecharteret fastslog Kommissionen sin vilje til at arbejde for ligestilling. Det vil nu blive fulgt op med en række tiltag over de næste fem år, som jeg vil fremsætte til efteråret, siger Viviane Reding.

Danmark kan hente masser af inspiration

– Man kan diskutere, om glasset er halvt tomt eller halvt fuldt efter det spanske formandskab. På den ene side er der ikke kommet meget konkret ud af det. På den anden side har der været et fokus, og især hvad angår vold mod kvinder, er der blevet talt om problemet på en helt ny måde. Det er første gang, man hører Rådet tale om kønsbaseret vold som et strukturelt problem, ikke som et invidividuelt eller socialt problem, siger Lise Rolandsen Agustin.

– Spanierne er nogen af dem, der ved mest om, hvordan man bekæmper vold mod kvinder. Og de har sat spørgsmål på dagsordenen, som vi i Europa-Parlamentet har arbejdet på og presset på for i lang tid, siger også Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.

– Der er fokus på ligeløn i EU, for eksempel med Kommissionens ligelønskampagne, og Køreplanen vil også beskæftige sig med problemet. EU2020-strategiens mål om, at 75 procent af befolkningen skal ud på arbejdsmarkedet, kan ikke nås, hvis ikke kvindernes erhvervsfrekvens øges i mange lande. En række store virksomheder i Europa begynder på egen hånd at udvikle ligestillingspolitikker for at få flere kvinder i ledelsen og udnytte hele den tilgængelige talentmasse. Den spanske kvindebevægelse går, i modsætning til for eksempel den danske, meget efter lovgivning, der kan favorisere ligestilling. I den forstand er der masser af inspiration at hente for Danmark, hvis man retter blikket lidt mod syd, siger Britta Thomsen.