Vi skriver i Berlingske

Stop med at behandle #metoo-sager som noget fuldstændig exceptionelt

Når man følger #metoo-sagerne, skulle man tro, at der gjaldt helt andre regler for dem, men der er i princippet ikke noget, der adskiller den ansættelsesretlige eller foreningsretlige behandling af sager om dårlig ledelse og magtmisbrug fra sager om #metoo, mener Henriette Laursen fra Kvinfo.

I april fratrådte Danske Banks administrerende direktør efter mistanke om hvidvask. Det er meget tænkeligt, at Danske Bank forud for afskeden bad deres advokat om en vurdering af sagen, og at de på den baggrund traf beslutning om opsigelse.

Debatindlæg bragt i Berlingske den 15. september 2021.

Af Henriette Laursen, Direktør, KVINFO

Se indlægget i Berlingske ved at bruge dette link.

Hvad har den sag med #metoo at gøre?

Den viser, hvordan ledelsen i en virksomhed håndterer en sag og bruger sin ret til at fyre ansatte. Fremgangsmåden er helt normal og gælder i mange slags sager, for eksempel hvidvask, dårlig ledelse, mobning og ja, #metoo.

For virksomheder har ret til at fyre deres ansatte, ligesom foreninger har ret til at ekskludere et medlem. Og fremgangsmåden kan sagtens være den samme: At ledelsen bruger en advokats vurdering til at træffe sin endelige beslutning på.

Netop som det er tilfældet i den vidt og bredt diskuterede sag om Det Konservative Folkepartis farvel til Naser Khader.

Danske Bank kan selvfølgelig ikke leve med en chef, der beskyldes for hvidvask. Ligesom virksomheder og foreninger ikke kan leve med, at chefer eller tillidsvalgte beskyldes for dårlig ledelse, magtmisbrug eller seksuelle overgreb. De pågældende bliver fyret eller ekskluderet uden at involvere en dommer. Det er ledelsens ret.

Den afskedigede kan bagefter lægge sag an om uberettiget afsked og måske få en godtgørelse. Men det ændrer ikke på den private virksomheds ret at bestemme, hvem man vil have ansat.

Når man følger #metoo-sagerne, skulle man tro, at der gjaldt helt andre regler for dem, og det til trods for, at seksuel chikane ligesom for eksempel hvidvask er forbudt ved lov.

Pludselig bliver ellers liberale og frihedselskende politikere vilde med regulering. Pludselig er det suspekt at søge råd hos en advokat, før man fyrer eller ekskluderer. Og pludselig har vi alle krav på indsigt i sagens detaljer.

Weekendavisens offentliggørelse af dele af advokatrapporten i sagen om Khader illustrerer ideen om #metoo-sager som helt exceptionelle.

Avisen trykte forklaringer, som var afgivet i fortrolighed til De Konservatives whistleblowerordning. Hvilke tanker har Weekendavisen mon gjort sig om, hvad offentliggørelse gør ved de ordninger, der har til formål at få sager frem, som ellers bliver fortiet?

Vi må holde hovedet koldt, også når det gælder #metoo. Der er i princippet ikke noget, der adskiller den ansættelsesretlige eller foreningsretlige behandling af sager om dårlig ledelse og magtmisbrug fra sager om #metoo.

Når vi som samfund insisterer på at behandle #metoo-sager så forskelligt, er jeg bange for, at årsagen er den mistænkeliggørelse, der i årtier har ramt kvinder, som fortæller om overgreb.

Nu er tavsheden endelig brudt, så vi kan gøre op med overgreb. Den udvikling skal ikke sættes over styr. Derfor skal vi holde op med at behandle #metoo-sager som noget helt særligt. De er sager som alle andre, hvor firmaer eller foreninger vil stoppe en negativ kultur – om den så er udtrykt i hvidvask eller #metoo.