Den hidtil største globale undersøgelse af kvindelige kilder i medierne gav sidste år Sverige topplacering i ligestilling. Hele 3 ud af 10 kilder i svenske avisartikler eller tv-indslag er kvinder. I resten af verden er det gennemsnitligt kun to kvinder, der får ordet, hver gang otte mænd optræder som kilder i avisen, radio- eller tv-nyhederne.

Det viser “Who makes the news?”, hvor Global Media Monitoring Project har undersøgt, hvor meget kvinder og mænd optræder i medierne, og hvordan de bliver fremstillet i 71 lande. Undersøgelsen er foretaget tre gange. I 1995, 2000 og 2005. På de 10 år er procentdelen af kvindelige kilder steget fra 17 pct. til 21 pct.

Nordamerika har langt størst kvinderepræsentation, Europa ligger på gennemsnittet, mens Mellemøsten skraber bunden, når det kommer til at have kvinder repræsenteret i medierne. Danmark har ikke deltaget i undersøgelsen, men en analyse af danske mediers kildebrug viste for nylig, at kvinderepræsentationen flugter meget præcist med det globale gennemsnit.


Avisernes troværdighed på spil

Göteborgs-Posten (GP) var en af de aviser, hvis artikler blev analyseret i den svenske delrapport under “Who makes the news?”. Inden tallene blev præsenteret den 8. marts 2006, besluttede GP sig for at få flere kvinder i avisen. Dagbladet, der har et oplag på 245.000 og 240 ansatte journalister, har vedtaget en handlingsplan for ligestilling og en løbende optælling af avisens indhold. Chefredaktør Jonathan Falck fortæller, at målet er, at GP skal være de bedste i svensk presse til at skildre mænd og kvinder i et ligestillet perspektiv.

Dermed vælger Göteborgs-Posten og en række andre svenske medier at udfordre den klassiske selvforståelse i medierne, der tilsiger, at medierne afspejler og kritiserer den bestående magt, men ikke selv er en aktiv spiller, der skal lave samfundet om. Medierne har ikke traditionelt et mål om at skabe ligestilling mellem kønnene, eller for den sags skyld mellem klasser eller etniske grupper. Og mindre kan også gøre det, fortæller chefredaktøren på GP.

– Alle vores læsere skal have mulighed for at genkende deres hverdag, når den beskrives i Göteborgs-Posten. Det handler om avisens troværdighed. Hvis vi spreder fordomsfulde og generaliserende billeder af mænd og kvinder, så støder vi læserne bort, siger Jonathan Falck.


Dovenskabens magt

En af journalistikkens ædleste roller er at udfordre magten. Også i Sverige er mange af de mest magtfulde stillinger besat af mænd. Skal medierne ikke netop holde øje med magthaverne i samfundet – og dermed fokusere på mændene?

Jonathan Falck svarer, at selvfølgelig skal der stilles kritiske spørgsmål til magthaverne. Men journalistik er så meget mere end det, siger han, og inden for alle områder findes der både mandlige og kvindelige repræsentanter, som han opfatter det som avisens pligt at vise.

– Det er alt for let at ringe til en mandlig ekspert af dovenskab, fordi han tidligere er blevet interviewet, fortæller Falck.

For at få gang i den daglige diskussion på hver redaktion, har GP fået en ligestillingsansvarlig, og avisen måler repræsentationen af kvinder og mænd i tekst og billeder hver dag. Det giver en øget bevidsthed om køn, og det er en forudsætning for, at avisen ikke skildrer mænd og kvinder stereotypt, mener Jonathan Falck.

Hvert år tæller avisen desuden fastansatte skribenter, stringere og korrespondenter, kommentatorer, freelancere, ungdomsreportere, fastansatte fotografer, freelancefotografer, tegnere, grafikere og medlemmer af projektgrupper ud fra køn. Det betyder ifølge chefredaktøren, at avisen hele tiden har ligestillingsperspektivet med, når den sætter grupper sammen eller ansætter nye medarbejdere. Endelig har GP lavet efteruddannelse om ligestilling for alle redaktionens medarbejdere.


Kvinder udretter ikke vigtige ting

– Journalistikken har fejlet, når det gælder om at sætte spørgsmålstegn ved den del af magten, der handler om køn. Det vil sige de strukturer, der fastholder uretfærdig behandling af kvinder og mænd, siger journalist Maria Jacobson.

Hun er national koordinator på den svenske delundersøgelse og aktiv i den mediekritiske organisation, Allt är möjligt. Maria Jacobson anser det for afgørende, at der kommer handling bag ordene om mere ligestilling i medierne. Hvis ikke medierne afspejler hele befolkningen, legitimeres mandlig dominans, siger hun:

– Indtrykket bliver, at kvinder ikke udretter vigtige ting i samfundet. Dermed bliver medierne en tilbageholdende, cementerende kraft, i stedet for at den eksisterende magtfordeling udfordres.


Kvinder er stjerner eller ofre

“Who makes the news?” bekræfter, at der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder optræder i medierne. Når det globale gennemsnit for kvindelige kilder når op på 21 pct., skyldes det ikke mindst, at kvinder i høj grad er med dels som berømtheder og dels som “helt almindelige mennesker”. Kvinder udgør således 42 pct. af de kendte og 33 pct. af de kongelige i medierne, mens 75 pct. af kilderne blandt de “almindelige mennesker”, der passer et hjem, er kvinder.

Til gengæld er der længere mellem kvinderne i de historier, der er øverst i nyhedspyramiden. Historier, der handler om politik og regeringsførelse, har kun 14 pct. kvindelige kilder. I Norge, der med 30 pct. havde den højeste andel af kvindelige politikerkilder, er 38 pct. af politikerne kvinder i det virkelige liv. Heller ikke i andre lande nåede andelen af kvindelige politikerkilder op på den andel af kvindelige politikere, der var i det virkelige liv.

Kvindelige politikere citeres altså i mindre målestok end deres mandlige kolleger. Resultatet stemmer overens med en undersøgelse af de barrierer, kvindelige politikere i Danmark oplever. I Ulrikke Moustgaards bog Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner (2004) identificerer kvindelige politikere netop medierne som den største forhindring for lige behandling af mænd og kvinder i politik.

Når det gælder autoriteter og eksperter, er medierne heller ikke gode til at bruge kvindelige kilder. Mænd udgør 83 pct. af alle eksperter og 84 pct. af talspersoner, der citeres i medierne. Kvinder kommer i højere grad til orde som øjenvidner eller som kilder, der har personlige holdninger eller i form af vox populi, men udgør også her kun omkring 30 pct. af kilderne.

Til gengæld optræder hver femte kvinde i rollen som offer. 19 pct. af de kvinder, der kommer med i nyhederne, er ofre, mens det kun gælder for 8 pct. af de mandlige kilder.

Alder er afgørende for kvinders optræden i nyheder. Mens næsten halvdelen af alle mandlige kilder er over 50 år, forsvinder kvinder næsten fra nyhederne, når de bliver ældre. Næsten trefjerdedele af kvindelige kilder er under 50 år.

Kvinder identificeres også langt oftere med deres familiestatus. 17 pct. af de kvinder, der optræder i nyhederne, beskrives som hustru, mor, datter osv. i modsætning til de 5 pct. af mændene, der beskrives som mand, far, søn osv. Selv kvindelige kilder, der optræder som eksperter, talspersoner o.lign., bliver langt oftere beskrevet med deres familiestatus.


Virkeligheden skal beskrives

Chefredaktør Ulf Johannsson fra lokalavisen Nerikes Allehanda i Örebro Len arbejder også med ligestilling på sin avis, der var med i den svenske del af GMMP. Ud over målinger ifht. køn har Nerikes Allehanda også efteruddannelse om ligestilling for avisens journalister.

Chefredaktøren siger, at avisens opgave er at beskrive virkeligheden så godt som muligt. Godt nok er der flere mænd i magtpositioner, men kvinders virkelighed skal også belyses. Mediernes fremstilling af virkeligheden påvirker læserne og seerne meget, siger Ulf Johannsson. Hvis der kun er mænd i avisen, så får læserne det billede af virkeligheden.

– Jeg synes, det er en god ide at tælle kvinder, men det er ikke nok. Det gælder også om at diskutere, hvordan kvinder fremstilles i avisen, og i hvilke roller de deltager, understreger Ulf Johansson.


Tæl hver dag

SVT, den svenske pendant til DR, opererer også med ligestillingsmål for tv-stationens ansatte. Målet er, at kønssammensætningen i alle afdelinger skal være ligelig eller have en afvigelse på højst 10 pct. I programmerne skal der også være en lige andel af kvinder og mænd blandt de medarbejdere, som ses på skærmen, og det skal specificeres, hvad deres roller er i produktion og program.

Ifølge en veteran i branchen, Patrick Oksanen, nuværende Bruxelles-korrespondent for regionalstationerne under SVT og tidligere nyhedschef på stationen Västerbottensnytt, afhænger den konkrete udmøntning af SVT’s ligestillingsmål dog meget af personligt engagement. Han har selv været en drivende kraft i optællinger af kvindelige kilder på Västerbottensnytt. Flere engagerede medarbejdere og chefer drev udviklingen frem, og med tiden er “Västerbottensmodellen” vokset frem. Patrick Oksanen opsummerer modellen sådan:

  • Tæl hver dag, sammenhold hver uge. Analysér både fremgang og modgang. Hold spørgsmålet levende!
  • Vær udholdende. Forandring tager tid, arbejdet bliver aldrig færdigt.
  • Vis lederskab. Uformelle og formelle ledere må vise, at det er vigtigt og lade prioriteringen få konsekvenser, både i udvælgelse af nyheder og værter.
  • Hav målbare og realistiske mål. Det er sjovere at nå målene og forhøje dem stykke for stykke og give belønninger undervejs. Med andre ord, hav ikke 50-50 som mål, det giver for meget skyldfølelse, selvom man når f.eks. fra 25 til 38 pct.

Modellen har overlevet de oprindelige grundlæggere, og i dag tælles der stadig på Västerbottensnytt, der ligger stabilt i spændet 44-50 pct. kvinder hver måned. Ifølge det helt almindelige regneark, hvor optællingen foregår, er de første måneder af 2007 forløbet ret ligestillet på Västerbottensnytt. 46 pct. af kilderne har været mænd, mens 54 pct. har været kvinder.


Kvinder i medierne er lig med ytringsfrihed

Lavinia Mohr har en række forslag til forbedring af den generelle kønsskævhed i medierne. Hun har overtaget ansvaret for Global Media Monitoring Project, og siger, at det største skridt vil være, at medieejere, redaktører, journalister, journalistuddannelser og journalisternes foreninger forstår, at det er professionelt uetisk at fremstille mænd og kvinder ulige i medierne.

– Fair fremstilling af kvinder i nyhederne bør være et professionelt, journalistisk kriterium ligesom de andre journalistiske kriterier, siger Lavinia Mohr.

Derfor mener hun, at medierne skal udfordres til at sætte mål, overvåge fremskridt og fortælle læsere, lyttere og seere om processen. Et helt konkret forslag er at lave lister over kvindelige eksperter, så journalister får lettere adgang til at interviewe eksperter af begge køn.

Maria Jacobson fra Sverige mener også, at første skridt er, at man på redaktionerne begynder at stille spørgsmål som: Hvilke dele af virkeligheden beskrives? Hvorfor er såkaldt hårde nyheder mere interessante end bløde? Tager dækningen hensyn til mænds og kvinders forskellige vilkår? Hvornår får kvinder lejlighed til at udtale sig, og hvornår gør mænd – og om hvilke emner? Eller hvordan fotograferes kvinder henholdsvis mænd?

– Medierne værner gerne om pressefriheden og er bange for indskrænkninger. Men de ser ikke, hvor indskrænket pressefriheden allerede er, netop på grund af underrepræsentationen af kvinder, siger Maria Jacobson.

Hun påpeger, at når man påberåber sig demokratiske rettigheder som pressefrihed, har man også pligt til, at de overholdes på andre områder, f.eks. når det kommer til ligestilling.

Med de nye undersøgelser er der mere viden til rådighed om, hvordan kvinder optræder i medierne. Det helt store spørgsmål er naturligvis, om det har nogen betydning for journalistikken, hvor mange af hvert køn, der repræsenteres i artikler eller indslag.

Det er også oplagt at se på andre grupper, der ikke repræsenteres i medierne. De lavtuddannede, dem med anden etnisk baggrund, dem, der bor på landet osv. Göteborgs-Posten er allerede på vej. Næste skridt er en mangfoldighedsplan, der skal synliggøre de 20 pct. af Göteborgs befolkning, der har anden etnisk baggrund end svensk.