Norden

Læs om kvinders indtog i politik i alle fem lande.

Samlet artikel

 

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Island

Andelen af kvinder i Riksdagen toppede med 47% efter valget i 2006. Efter valget i 2010 faldt andelen af kvinder dog til 45% og i 2014 røg den ned på 43,6%. Som det eneste land i Norden har Sverige endnu ikke haft en kvinde på posten som statsminister. Internationalt set er Sverige det nordiske land, der med en 6. plads klarer sig bedst, når det kommer til kvinders repræsentation i parlamentet. Men selv for Sverige er det gået tilbage. I 2000 lå de i den absolutte spids, på en 1. plads. I dag er det Rwanda, der topper listen.

Fire kvinder i 1919

Det første valg efter, at Riksdagen indfører almindelig valgret til mænd og kvinder i 1919, bragte fire kvinder ind i andenkammeret og én kvinde i førstekammeret. Samlet set udgjorde kvinderne blot 2% af alle folkevalgte.

Først i 1953, med 12,2% kvinder i parlamentet, oversteg andelen af kvindelige riksdagsmedlemmer tærskelen på 10%. Sverige var det første af de nordiske lande, der indhentede Finland, som allerede passerede denne milepæl ved valget i 1908, kort tid efter indførelsen af stemmeret til kvinder i 1906.

Sverige efter Anden Verdenskrig

Fra 1953 og frem kom der imidlertid for alvor fart i svenske kvinders politiske repræsentation. Forklaringen på tempoet skulle bl.a. findes i socialdemokraternes stærke position som regeringsbærende parti. Samtidig var Sverige neutralt under Anden Verdenskrig. Landet behøvede ikke, som det var tilfældet i de øvrige nordiske lande, at bruge ressourcer på genopbygning. Det gav dem bedre mulighed for at rette opmærksomheden mod kvinders stilling i samfundet. Effekten viste sig i 1970’erne og 1980’erne. Kvinderepræsentationen steg for hvert valg og landede ved valget i 1988 på 38%.

Kandidatkvotering

I 1991 faldt andelen for første gang siden 1928. Resultatet var knapt 33% valgte kvinder. Det førte til intens offentlig debat, og mobiliserede de svenske kvinder. En kvindenetværk, der kaldte sig ”Stödstrumporna”, Støttestrømperne, truede med at danne et parti. Det fik Socialdemokraterne til, som de første, at indføre princippet om at hver anden kandidat på valglisterne skulle være en kvinde.

Det virkede, og ved de følgende valg steg kvindeandelen i Riksdagen igen. I 1994 nåede den 40,4%, i 1998 42,7%, i 2002 45,3%. Efter valget i 2006 toppede andelen med 47%. Siden er andelen af kvinder igen faldet. Til 45% efter valget i 2010 og til 43,6% efter det seneste valg i 2014. Det forklares med den øgede fremgang til det højrenationale parti, Sverige Demokraterne, som har færre kvindelige kandidater og en overvægt af mandlige vælgere, der traditionelt stemmer på mænd.

Nyt parti: Feministisk Initiativ

Ny på den svenske politiske scene var også partiet Feministisk Initiativ, der som navnet angiver har en feministisk tilgang til politik, og som positionerer sig i opposition til netop Sverige Demokraterne.

Feministisk Initiativ stillede op til Riksdagsvalg første gang i 2006, hvor de blot opnåede 0,68% af stemmerne. Men selvom tilslutningen til partiet er vokset, og de i 2014 fik 3,1% af stemmerne ved Riksdagsvalget, er det endnu ikke lykkedes partiet at passere spærregrænsen.

Partiet fik derimod valgt sit første medlem ind i en kommunalbestyrelse i 2010. I 2014 opnåede partiet 13 pladser i kommuner rundt om i landet. Den foreløbig største succes opnåede partiet ved valget til Europaparlamentet i 2014, hvor vælgerne tildelte partiet en af Sveriges 20 pladser.

Nordens første kvindelige udenrigsminister

Den første kvindelige minister blev udpeget i 1947, hvor Karin Kock, professor i nationaløkonomi, blev minister i socialdemokraten Tage Erlanders første regering.

Som i de andre nordiske lande skete udviklingen langsomt, når det gælder kvindelige ministre. Frem til valget i 1973 havde Sverige blot fem kvindelige ministre. Socialdemokraten Olof Palme udpegede i 1973 tre kvinder i sin 20 personer store regering. Da Palme-regeringen i 1976 blev afløst af en borgerlig koalitionsregering, med Thorbjörn Fälldin fra Centerpartiet som statsminister, udnævnte han 5 kvindelige ministre. Blandt dem var partifællen Karin Söder, Nordens første kvinde på en udenrigsministerpost.

Udenrigs-, finans og justitsminister

I 1980’erne lå antallet stabilt på 5 til 6 kvindelige ministre, svarende til ca. 25%. Godt halvdelen havde ansvar for egne ministerier. I 1991 nærmede andelen sig 40%, og flere af kvinderne blev udpeget til tunge ministerposter. Margareta af Ugglas fra det konservative parti Moderaterne blev udenrigsminister, Anne Wibble fra det liberale Folkpartiet finansminister og Gun Hellsvik fra Moderaterne justitsminister.

Efter valget i 1994 sikrede Moderaternes statsminister Carl Bildt Sverige en ny rekord, med en regering bestående af 50% kvinder og mænd.

Endnu ingen kvinde i statsministeriet

1990 fik Sverige sin første vicestatsminister, Lena Hjelm-Wallén. Men Sverige har som det eneste land i Norden endnu ikke haft en kvindelig statsminister. På trods af at to af de regeringsbærende partier i svensk politik, Centerpartiet og Socialdemokraterne, begge har haft kvindelige partiledere.

Centerpartiet var først ude, da de i december 1985 valgte Karin Söder som partileder. Hun afløste Thorbjörn Fälldin, der var statsminister to gange. På grund af problemer med helbredet forlod Karen Söder imidlertid allerede formandsposten igen i 1987, to år inden det næste valg til Riksdagen.

Socialdemokraterne valgte i 2007 Mona Sahlin som partiets første kvindelige formand, men det lykkedes ikke for hende og partiet at vælte den siddende centrum-højre regering under Frederik Reinfeldt i 2010. Mona Sahlin valgte at fratræde formandsposten i marts 2011.