Mere om kønsforskerne

 

Forestil dig, at du går en tur i den by, du bor i. På gaden passerer du masser af mennesker. Nogle er unge, andre ældre. De går i skole, arbejder, er gift, bor alene, lever på landet, bor i byen, er rige eller fattige.
De kendetegn er typiske at finde i nationale statistikker, når samfundet har brug for viden om befolkningen, for eksempel fordi der skal laves ny lovgivning. Og de fleste lande ved meget præcist, hvordan deres befolkningssammensætning ser ud. Herunder hvor mange kvinder og mænd, der bor i landet.
Til gengæld ved de fleste lande ikke ret meget om, hvad det betyder for deres borgere, at de tilhører det ene eller andet køn. De bruger nemlig ikke deres statistikker på mænd og kvinder til at få en mere detaljeret viden om de to befolkningsgrupper.
Gjorde de det, kunne de ellers få mange vigtige og overraskende fakta frem. Det viser erfaringen fra det jordanske Planlægningsministeriums kønsstatistiske kontor, der i seks år har indsamlet og analyseret tal om kvinder og mænd i Jordan.
“Der tales for eksempel meget om kvinders økonomiske deltagelse i samfundet i Jordan. Man er typisk interesseret i kvindernes andel af uddannelse og på arbejdsmarkedet. Men da vi så nærmere på statistikkerne, stod det klart, at vi også er nødt til at lægge fokus et andet sted: På kvinders adgang til ressourcer. For de informationer, vi fik frem, var meget overvældende,” siger Manal Sweidan, der er leder af Gender Statistics Division i Jordans Planlægningsministeriums statistikafdeling (DOS).

Enlige kvinder i farezonen

Det kønstatistiske kontor blev etableret i 2005 og var resultatet af en bevidst ligestillingsstrategi fra den jordanske regerings side, fortæller Manal Sweidan. Jordan var det første land i den arabiske verden, der begyndte at lave systematisk dataindsamling om kønsulighed og kvinders ligestilling.
“Ligestilling og kvinders empowerment var en regeringsprioritet. Tanken bag var, at samfundet gerne vil drage nytte af alle menneskelige ressourcer i landet. Skal man det, er man nødt til at arbejde for mere lighed mellem kvinder og mænd – og det indebærer selvfølgelig, at man kaster lys på kønsuligheder,” siger Manal Sweidan.
Kontoret har derfor lavet statistiske analyser af en bred vifte af temaer – fra mænds og kvinders ægteskabsmønstre til sammenhængen mellem kvinders uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet.
Nogle tal har gjort større indtryk end andre. For nyligt blev Manal Sweidan chokeret, da resultaterne begyndte at tegne sig af en statistisk opgørelse over sammenhængen mellem jordanske familiers økonomiske levevilkår og kønnet på den person, der har forsørgerbyrden i en husstand. Tallene viste, at jordanske husholdninger, der har en kvinde som økonomisk hovedansvarlig, er markant mere fattige og derfor har ringere levevilkår, end husholdninger, hvor en mand står i spidsen.
Det er der flere årsager til, viste statistikkerne, da kontoret begyndte at se nærmere på forskellige indikatorer. Først og fremmest er kvinder ikke så erhvervsaktive som mænd – flere mænd end kvinder har en lønindkomst. Dertil kommer, at mange af de kvinder, der står i spidsen for en husholdning, er enlige – mange er enker eller fraskilte. Eller de er facto enlige, selv om de på papiret er gift, fordi deres mand for eksempel er taget til udlandet eller har forladt dem. Halvdelen af dem er desuden over 50 år.
Det hele betyder, at de kvindeligt ledede husholdningers indkomst er stærkt afhængig af pengeoverførsler fra andre, for eksempel slægtninge – eller en ægtefælle i udlandet. Hvorimod husholdninger med mænd i spidsen selv genererer det meste af deres indkomst.
“Enlige kvinder er ekstremt sårbare over for fattigdom og dårlige levevilkår,” konkluderer Manal Sweidan.
Men hvad kan hun og hendes kolleger så bruge disse oplysninger til?
“Formålet med at lave de statistiske analyser er at skabe mere kønssensitive politikker. Så vi videreformidler vores viden til regeringen, politikerne og ministerierne. De kan bruge informationen som redskab, når de laver lovforslag. For hvis man gerne vil skabe bedre resultater og fremme udviklingen i landet, er man nødt til først at have faktuel viden om, hvordan tingene hænger sammen. Man er nødt til at se på årsager og sammenhænge,” siger Manal Sweidan.

Tal siger intet i sig selv

I Danmark har man lang tradition for at lave kønsstatistik. Køn har i årevis indgået i forskellige nationale statistikker, og den danske ligestillingslov siger, at alle offentlige myndigheder skal indarbejde ligestilling i al deres planlægning og forvaltning.
Kønsstatistik er også et fast element i den officielle danske ligestillingsstrategi – kønsmainstreaming – som indebærer, at alle lovforslag, der fremsættes, skal ligestillingsvurderes. Det vil sige, at der skal laves analyser og vurderinger af, hvordan forslaget vil påvirke henholdsvis mænd og kvinder ude i virkeligheden.
Men det er ikke altid, at retningslinjerne bliver fulgt. Halvdelen af alle Danmarks i alt 22 ministerier, der har eksisteret de seneste otte år, har aldrig ligestillingsvurderet et lovforslag.
Det viste svarene fra ministerierne, da den danske politiker Johanne Schmidt-Nielsen for nyligt bad alle ministerier om at redegøre for sagen.
Svarene viste også, at de ministerier, der faktisk har ligestillingsvurderet et lovforslag, langt fra gør det ved alle lovforslag, der fremsættes. Kun fire ministerier har – i en periode på otte år – lavet ligestillingsvurderinger af mere end fem lovforslag.

De tal viser, at Danmark stadig har en udfordring på området, mener Inge Henningsen, seniorforsker ved Århus Universitet og ekspert i blandt andet statistik og kønsforskning.
“Alle officielle statistikker i Danmark er kønsopdelte. Men det er nyttesløst, hvis man ikke også bruger tallene til noget. Statistik siger jo ikke noget i sig selv. Det siger intet om, hvordan mænd og kvinder faktisk har det, om hvordan lovgivning eller tiltag kan få forskellige konsekvenser for forskellige befolkningsgrupper eller om hvilke uligheder, der findes i samfundet. Og den viden er nødvendig – den er fuldstændig afgørende for de store debatter, man har i samfundet, for eksempel om ligeløn eller levevilkår,” siger Inge Henningsen.

Statistik til alle

Det er vigtigt at bruge kønsstatistik for eksempel, når politikere skruer på de økonomiske knapper i samfundet, mener Inge Henningsen. Et eksempel fra Danmark er et forslag om at fjerne den såkaldte efterløn. Efterlønnen er en ordning, der giver danskere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig frem for  den officielle pensionsalder som 65-67årig, hvis de er nedslidte efter mange års arbejde. Ser man på det forslag med kønsstatistiske briller, peger meget på, at forslaget vil ramme kvinder som befolkningsgruppe langt hårdere end mænd, fordi det i dag er flest kvinder, der bruger efterlønsordningen.
I Jordan er Manal Sweidan og det kønsstatistiske kontor også meget bevidste om, at der er forskel på “blot” at lave statistik, og så at bruge tallene til noget. Derfor er en af kontorets opgaver at sætte de mange data i en sammenhæng og lave analyser og beskrivelser af, hvad der ligger bag tallene.
“Ser vi på sammenhængen mellem kvinders uddannelse og deres erhvervsfrekvens, er det slående, at 90 procent af de jordanske kvinder har gået i skole og har taget uddannelse, men deres deltagelse på arbejdsmarkedet er meget lav. Hvorfor? Er det kulturelt? Skyldes det, at deres uddannelse ikke matcher arbejdsmarkedets behov? Handler det om, at arbejdsgiverne foretrækker at ansætte mænd? Eller om at kvinder har dobbeltarbejde, hvis de ved siden af jobbet også skal passe hjemmet? Det er den slags, vi ser på,” siger Manal Sweidan.

Aktører uden for den politiske arena

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Kontoret bruger også kønsstatistikkerne til at klæde andre på med viden om køn – aktører uden for den politiske arena.
“Vi er det eneste statistikkontor, der har ret til at publicere vores data. Det privilegium gør, at vores data, analyser og indikatorer er tilgængelige for mange aktører, der gerne vil forbedre deres arbejde med ligestilling,” fortæller hun.
Ngo’er, der søger funding til projekter med ligestillings- eller kønsvinkler, kan bruge kontorets materiale. Det samme kan private virksomheder, uddannelsessteder eller offentlige myndigheder, der har en interesse i at få viden om køn. Mange af kontorets indikatorer, nøgletal og analyser ligger tilgængelig på nettet på Planlægningsministeriets hjemmeside.
Derudover udgiver kontoret årligt en folder med kønstatistik, der distribueres til alle relevante aktører. Og når en ny analyse er klar, forsøger kontoret at afsætte den nye viden til de jordanske medier.
“Vi bruger konkrete mærkedage til at afsætte historier i medierne. Mors dag eller den internationale kvindedag er gode anledninger for medierne til at bringe historier baseret på kønsstatistik,” siger Manal Sweidan.
Selvom kontoret har eksisteret i seks år, er der stadig mange analyser og statistikker, der venter på at blive lavet. De næste temaer, Manal Sweidan gerne vil kaste sig over, er kønsbaseret vold og kvindelige iværksættere.