I september afholdt organisationen TED deres årlige TED Fellows Retreat. Her samles nogle af de fremmeste og mest innovative tænkere og videnskabsfolk inden for en lang række felter. 

Inden for de tekniske fag og naturvidenskaberne er der notorisk få kvinder, og det ønsker TED at gøre op med. Blandt andet med et fantastisk gruppeportræt af 12 seje videnskabskvinder. De arbejder inden for en lang række felter, bl.a kosmologi, biologi, arkæologi og astrofysik, og sammen ønsker de at udfordre fordomme og stereotyper.
I følge en ny undersøgelse, som L’Oreal har foretaget er det nemlig en ganske almindelig fordom, at kvinder ikke egner sig til de ‘hårde’ videnskabelige fag. Hele 67% af europæere mener ikke at kvinder har de nødvendige evner til at komme til tops i forskningsverdenen. Den kultur og de forestillinger kan kun ændres hvis det synliggøres, at videnskabsfolk kommer i alle former og farver – bl.a. via portrætter som dette. 

Som astrofysikeren Jedidah Isler siger: 
As a woman of color in STEM*, I see the opportunity to add my voice to the chorus of women redefining what it means to ‘be’ a scientist or ‘do’ scientific work. It’s an honor and privilege to stand with these women, but even more, to stand as an example for the next generation. I hope young women all over the world see themselves represented somewhere in this image, aspire to greater STEM dreams and find herself in the company of the next generation of women in STEM.

Læs mere om de 12 kvinder og deres arbejde HER
Om Ted Fellows Program:
Ted Fellows Program er et globalt netværk bestående af 300 innovatorer og iværksættere, der dækker en lang række fagområder. Hvert år optager de 40 nye medlemmer, og man kan ansøge om at blive en del af netværket. Læs mere HER// 

Om L’Oreal Foundation:
I september lancerede L’Oréal Foundation kampagnen #ChangeTheNumbers. Målsætningen er at gøre op med de fordomme, der hersker når det gælder videnskab og kvinder. I den forbindelse offentliggjorde de også deres internationale undersøgelse (foretaget sammen med analysebureauet OpinionWay), der viser at mange ikke tror, at kvinder har de nøvendige evner til at klare sig i forskningsverdenen. Læs mere HER og HER//

The Guardian har skrevet om undersøgelsen HER

 
* STEM står for Science, Technology, Engineering, and Mathematics