Det er toårsdagen for #MeToo, og i går fandt et nyt hashtag vej til sociale medier: #jegerenterrorbevægesle.

Det skete efter, at Berlingske brugte et citat fra lektor Marianne Stidsen i avisens artikel om problemstillingen og skrev: “2 år efter #MeToo-kampagnens start: “MeToo er en terrorbevægelse””.

Læs Berlingske artikel med sammenligning af #MeToo og en terrorbevægelse på dette link.

Stille årsdag i danske medier

I dag er ingen stor overskriftsdag i danske medier med hensyn til den verdenomspændende bevægelse, som ikke blot har betydet uendeligt meget for masser af mennesker, men som også har styrket bevidstheden og samtalen om den giftige cocktail, som magt og seksuel chikane og vold kan være.

Allerede for en uge siden markerede vi på KVINFO jubilæet, og så nærmere på, hvordan danske og svenske medier har grebet #MeToo betragteligt forskelligt an.

Dels lagde svenskerne ud med at bringe meget mere stof om problemet end danske (594 danske artikler i de første tre måneder, 3.332 svenske). Dels var #MeToo i Sverige i langt højere grad end i Danmark politisk stof, også i aviserne. Herhjemme blev spørgsmålet mestendels dækket på kultursiderne. Det var også dér artiklen med overskriften, ”2 år efter #MeToo-kampagnens start: ”MeToo er en terrorbevægelse”” blev bragt. Og ikke mindst vinklede svenske medier mere på problemet som sådan, mens danske medier gerne stillede spørgsmålstegn ved det størrelse og legitimitet, fortalte om mænd, som blev uskyldigt anklagede.

Læs vores artikel om danske og svenske mediers dækning af MeToo på dette link.

Fakta-fornægtelse og fraværende forandring

Kristeligt Dagblads er en af de få aviser, som bruger plads på jubilæet i dag. I en artikel siger skuespilleren Dorte Rømer, at den reelle forandring i Danmark har været fraværende.

Dorte Rømer var frontløber i Danmark, da hun tilbage i 2008 anmeldte en teaterinstruktør for overgreb, og da #MeToo ramte sociale medier tog hun initiativ til gruppen #StopStilheden, hvor personlige historier fra film- og teaterbrancherne blev fortalt og senere brugt i forestillinger.

Rømer sammenligner danske forandringer med udenlandske og drager konklusionen, at, “vi har en rasende berøringsangst og fakta-fornægtelse herhjemme.”

De formelle forandringer i Danmark tæller hovedsagelig, at kompensationen for seksuel chikane er forhøjet siden 2017 og at seksuelle krænkelser eller overgreb ikke længere kan undskyldes med tonen på en arbejdsplads. Desuden skal Folketinget til februar behandle loven, der anerkender sex uden samtykke som voldtægt. Men ja, det kunne være mere på nuværende tidspunkt.

Et læringsøjeblik

Mandeforsker Keld Reinicke fra Roskilde Universitet taler i samme Kristeligt Dagblad-artikel om, hvordan mænd har forholdt sig til MeToo:

”Jeg tror, der har været en del mænd, der har benyttet MeToo som et læringsøjeblik. De har stoppet op, tænkt sig om og tænkt tilbage. Tænkt på, at selvom man måske ikke selv har udøvet decideret seksuelle krænkelser eller -overgreb, så har man måske bidraget til den usunde kultur gennem sexistiske vittigheder eller lignende.

På den anden side har der også været en del mænd, der har reageret med det, man på engelsk kalder ’Not all men’ (ikke alle mænd). Det er de mænd, der fremturer med holdningen om, at ’hvorfor skal jeg have dårlig samvittighed, bare fordi jeg deler køn med nogle originaler, der gør de her ting’.”

Personligt frem for strukturelt problem

Analysen af danske og svenske mediers dækning af MeToo peger på, at der i begge lande er en tendens til at fokusere på de personlige historier, men at svenske medier i højere grad end danske løftede dem til et strukturelt niveau.

I Sverige bredte bevægelsen sig også hurtigt til andre brancher end film og skuespil, og adskillige faggrupper forholdt sig til sagen under egne hashtags. Det kan ifølge analysen også have bidraget til det strukturelle perspektiv.

I Kristeligt Dagblads artikel peger Keld Reinicke på samme udfordring. Han ser brugen af hashtagget #notallmen som et eksempel:

”Problemet er, at når man bruger den argumentation, så fratager man mænds generelle delagtighed i problemet. Det her handler ikke bare om nogle enkelte mænd, der skal have korrigeret deres adfærd, det handler om et bredere, mere rodfæstet strukturelt problem.”

Læs Kristeligt Dagblads artikel på dette link.