Thyra Frank tror på et liv før døden og ikke mindst retten til en værdig alderdom. Og det praktiserer hun som leder af OK-hjemmet Lotte, som har til huse i en patriciavilla fra 1898 med 23 beboere på Frederiksberg.

Her bestemmer beboerne fx selv, hvornår de ønsker at stå op og gå i seng – og de kan få rødvin til maden, hvis det er det, de ønsker. Helt pragmatisk har Thyra Frank udtalt, at hun ønsker, at beboerne må ryge, elske og drikke sig ihjel. Og det gør de også, bare ikke lige så hurtigt som på andre plejehjem, for beboerne på Lotte har en væsentlig højere levetid end gennemsnittet af plejehjem i Danmark.

Og det er netop Thyra Franks utraditionelle plejehjemsledelse, som har fået alverden til at åbne øjnene, og kanonudvalget til at placere Thyra Frank blandt dansk politiks og erhvervslivs tunge drenge i en netop offentliggjort dansk ledelseskanon – udvalgt af fem danske professorer: Majken Schultz fra Copenhagen Business School, Steen Hildebrandt fra Århus Universitet, Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, Per Jenster fra China Europe International Business School og Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

“Thyra Frank repræsenterer tusindvis af fremragende, men ukendte ledere, som hver dag skaber begejstring og resultater, ikke på grund af, men på trods af de systemer de arbejder i. I en tid med kontraktstyring, managementtænkning og kontrolsystemer er der brug for et ikon, som viser vejen til jordnær, hjertelig ledelse.”– Citat fra Den Danske Ledelseskanon

Sådan lyder begrundelsen for at placere Thyra Frank blandt ledelseskanonens 12 bedrifter, endda som eneste kvinde. Samtidig pointerer de fem professorer, at rygtet om Thyra Frank og hendes bedrifter allerede har bredt sig ud over landets grænser, så både den svenske dronning Silvia og det norske Storting er blevet præsenteret for hendes idéer om god ledelse.

Plejehjemsleder i Wikipedia

Her til lands har Thyra Frank længe været en efterspurgt foredragsholder og har tidligere modtaget priser som fxKirsten Stallknecht Prisen. At berømmelsen forlængst har indfundet sig, vidner opslaget på Wikipedia om, hvor der kun optræder to plejehjemsledere indenfor det typisk kvindedominerede arbejdsområde.

– For mig er det vigtigt, at det her arbejdsområde bliver et højstatus-område, at det nytter noget at gøre en forskel, fortæller Thyra Frank i telefonen, da FORUM ringer til hende.

– Der er så mange mennesker, især kvinder, der arbejder inden for området, som er meget dygtige og både forstår at holde af, holde om og holde ud. Og som holder til det på trods. Og det vil jeg gerne have, at man forstår i befolkningen

– Man hører altid om, hvor skidt det er. Men der er så uendelig mange steder, hvor det går godt, og hvor mødet mellem beboere og personale lykkes. Det foregår ikke kun på plejehjemmet Lotte, for der findes masser af andre velfungerende og dejlige plejehjem og centre rundt omkring, hvor det går lige så godt, understreger Thyra Frank.

– Tidligere har jeg sagt, at min drøm er, at man ikke kunne se fyrskibet Lotte for bare fyrskibe, og det er ved at gå i opfyldelse. Samtidig håber jeg, at min placering i Den Danske Ledelseskanon er med til, at samfundet generelt giver dette typiske kvindelige arbejdsområde en højere status.

Thyra Frank er i 1982 uddannet som sygeplejerske og har i 1990 taget Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Men hun begyndte allerede som forstander på Plejehjemmet Lotte for 20 år siden. Dengang var sygefraværet højt ligesom i mange andre kommuner. Men på kun to år fik Thyra Frank sygefraværet banket ned til fire procent, og i dag er den helt nede på to procent – i modsætning til mange andre kommuner, hvor sygefraværet kan være helt oppe på 15 procent. Samtidig lever beboerne i gennemsnit halvandet år længere end på flere andre plejehjem.

Lønnen afspejler ikke SOSUernes magt

– Jeg har altid undret mig over, at det faktum at de mennesker, som har en stor magt også får en høj løn, ikke gør sig gældende inden for vores fagområde. For der er ingen, der har større magt end den social- og sundhedshjælper, der går ud til fru Hansen. Måske er hun den eneste, hun ser den dag og har på den måde stor indflydelse på, om det bliver en god eller dårlig dag for fru Hansen.

– For mig er lønnen vigtig, men det er samtidig også vigtigt, at arbejdet bliver påskønnet og mødt med respekt, at samfundet værdsætter det. Og det mangler, fortæller Thyra Frank.

Personalet hearthuntet – ikke headhuntet

– Personalet er vigtigt og som mennesker er de og skal være meget forskellige. For mig er uddannelse og færdigheder ikke det vigtigste, men evnen til at give omsorg. Det ene kan du lære, det andet skulle du have lært allerede som barn. Derfor vælger jeg mit personale efter, hvor store hjerter de har. 

– Og det er heller ikke uddannelsen, der afgør, om folk er gode ledere på et plejehjem, men evnen til at drage omsorg og kunne behandle andre mennesker med respekt. Selv opfører jeg mig som leder på samme måde som jeg er derhjemme. Lederskabet er ikke en maske, jeg tager på, fortæller hun. 

– Det er i overvejende grad personalet, som skal være der for beboerne, ikke mig, siger Thyra Frank i telefonen. Under interviewet udveksler hun små bemærkninger til hjemmets beboere, som lige kommer forbi hende, mens hun telefonerer midt i plejehjemmets centrale stuer, og man får en klar fornemmelse af hendes stærke evne til nærvær.

Thyra Franks filosofi er, at når personalet har det godt, får beboerne det også godt. For det er personalet, der skaber liv og glade dage på plejehjemmet. Derfor gør hun meget ud af, at der ligesom i forhold til beboerne og i forhold til medarbejderne er plads til mangfoldighed og originalitet.

– Jeg elsker mangfoldighed. Det udvikler os. Holdninger og menneskesyn er en del af lederansvaret. På et praktisk ledelsesniveau forsøger Thyra Frank også at skabe rammer, der passer til medarbejderne:

– Jeg siger fx aldrig nej til ferie eller fridage, og mit personale kan sagtens blive hjemme og passe deres syge børn, som fx når lille Anna skal puttes og plejes, når hun har høj feber. For det lærer også hende, hvad omsorg og kærlighed er. Og måske er det netop lille Anna, der skal passe mig, når jeg bliver gammel.

Thyra Frank lægger heller ikke skjul på, at når pigerne gennem mange generationer er opdraget til indføling, forståelse og intuition er det næsten trængt helt ind i arvemassen som et omsorgsgen, og netop derfor mener hun, at hendes arbejdsområde er blevet så kvindedomineret. Det betyder dog ikke, at mænd er udelukket og blandt Thyra Franks medarbejdere findes der også mandlige ansatte, og det sætter Thyra Frank stor pris på.

Dropper papirnusseri

Et af de kendetegn, som især karakteriserer Thyra Frank er, at hun højlydt erklærer, at hun blæser på de administrative regler og endda skriver en del af papirarbejdet af efter kollegaer på andre institutioner. For holdninger og menneskesyn er lederens ansvar, mener Thyra Frank.

– Reglerne er udarbejdet af jurister og DJØF’ere, som ikke kender vores hverdag, så derfor ville jeg ønske, at man lyttede mere til os praktikere. Det omgivne samfund er uhyre optaget af, at alt skal dokumenteres, så mens vi skal sidde bag computerne og i rapporter fortælle, at alt går godt, kan vi risikere, at beboerne dør af sult og tørst. Systemet er trængt alt for langt ind i omsorgsarbejdet.

– Vi er ikke et kontorfag. Vi må ikke vende ryggen til vores medmennesker, for så risikerer vi at få det dårligt med os selv. Man må have skyklapper på, hvis man skal leve med al papirarbejdet.

For de mange administrative regler har også stor betydning for personalets velbefindende, understreger Thyra Frank. For som medarbejder brænder man nemmere ud, når man ikke har mulighed for at udføre det arbejde, som man egentlig er ansat til:

– Man kommer i konflikt med sin etik og moral, når man pga. tidsmangel ikke kan være der for de mennesker, man skal passe og pleje. Det betyder, at man nemt brænder ud eller bliver en kyniker, fordi man er nødt til at tage skyklapper på for at overleve. 

Jeg vil protestere mod det og bøjer derfor regler for at gøre det til et dejligt hjem for beboerne og en ordentlig arbejdsplads for de ansatte.

Protesterer over at samfundet sætter flere uden for døren

– Jeg er ikke anarkistisk, men en god samfundsborger, der ikke bryder sig om, at nogen bliver sat uden for døren. Men i takt med at det her samfund er blevet rigere og rigere, er der en tendens til at sætte flere og flere uden for døren og i det hele taget begrænse den enkeltes frihed med et utal af regler. Som når fx demente ikke må skrælle kartofler pga. hygiejnen eller at beboerne ikke må have løse tæpper liggende.

Thyra Frank er overhovedet ikke i tvivl om, at hendes ledelsesmetoder ville kunne fungere i en privat virksomhed. For det handler generelt om at have indføling og respekt for hinanden, vise hensyn og bevare rummeligheden. Og forstå, at hvad der er rigtigt for én selv, ikke nødvendigvis er rigtigt for andre.

– De ledere, som jeg selv har haft og som har opført sig ordentligt, ville jeg gå til månen for, men de andre, ja, der stod cyklen og kaldte på mig nøjagtig klokken tre, slutter Thyra Frank.