Siden sidst i halvfemserne har muslimske kvinders ret til at bære tørklæde været debatteret ivrigt blandt politikere, medier og den brede danske offentlighed. I begyndelsen har det primært handlet om, hvorvidt kassedamer og andre ansatte i detailhandlen skulle have lov til at bære tørklæde. I de senere år har der været mere fokus på ansatte i den offentlige sektor, politikere og medlemmer af hjemmeværnet.

Juridisk sejr til kvinder med tørklæder

På det juridiske område har tørklæder på arbejdsmarkedet også været i fokus. Tilbage i 2000 blev en erhvervspraktikant afvist af det danske stormagasin Magasin, fordi hun mødte op med tørklæde på. Stormagasinet hævdede, at tørklædet ikke var foreneligt med deres regler for beklædning. Sagen blev imidlertid bragt for domstolene og Landsretten fandt, at forbuddet ikke var sagligt begrundet og afgjorde, at der derved var tale om indirekte diskrimination. Pigen fik efterfølgende en erstatning. Inden dommen var der i store dele af detailbranchen forbud mod tørklæder. Landsrettens afgørelse medførte, at en række virksomheder ændrede deres beklædningspolitik. Herefter blev det tilladt for medarbejderne at bære eksempelvis tørklæde.

Supermarkedskæden Føtex fandt en anden udvej  

En anden stor detailvirksomhed, Dansk Supermarked, som blandt andet ejer de landsdækkende supermarkedskæder Føtex og Netto, gjorde det modsatte. Efter Magasin-dommen indførte de beklædningsregler som forbød alle former for hovedbeklædning, medmindre denne var en særlig påkrævet del af uniformen. Det samme gjaldt synlige piercinger og unaturlige hårfarver. Da en Føtex-ansat i 2001 bekendtgjorde, at hun fremover ville møde på arbejde iført tørklæde, blev hun afskediget. Supermarkedskæden begrundede afskedigelsen med, at tørklædet var i strid med beklædningsreglerne. Sagen endte i Højesteret, som i 2005 gav Føtex medhold i afskedigelsen. Retten lagde til grund, at pigen var bekendt med beklædningsreglerne, og tidligere havde skrevet under på at følge dem. Højesteret slog desuden fast, at Føtex gerne måtte stille krav om en bestemt påklædning, så længe kravet gjaldt alle medarbejdere i samme stilling.
I foråret 2009 vedtog det danske parlament, Folketinget, for første gang en lov, der omhandler religiøse symboler. Loven forbyder brugen af religiøse og politiske symboler, og dermed også tørklæder, ved de danske domstole. Forbuddet gælder dog kun dommere. Lægdommere, vidner og andre må stadig godt bære religiøse symboler. Loven blev vedtaget på trods af, at domstolene selv var imod et forbud.

Svært at påvise diskrimination

Der findes ingen store danske undersøgelser af, hvordan muslimske kvinder med tørklæde oplever det danske arbejdsmarked. I en undersøgelse foretaget af Videnscenter for Integration fortæller flere kvinder, at de har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres tørklæde. Undersøgelsen peger dog også på, at nogle af kvinderne på forhånd havde en forventning om at blive diskrimineret og derfor slet ikke søger specifikke typer af job. 
Selvom to nye tvær-europæiske undersøgelser fra henholdsvis Open Society Institute og EU-MIDIS peger på, at mange etniske minoriteter oplever diskrimination på arbejdsmarkedet, er diskrimination alene på baggrund af tørklædet meget svært at påvise. En afvisning i for eksempel en jobsituation kan skyldes mere generel etnisk diskrimination og altså ikke tørklædet specifikt, selvom det måske opfattes sådan af ansøgeren.      

Juraen og samfundsholdning til tørklædet 

Rikke Andreassen er lektor ved Malmø Universitet i Sverige og forsker i EU-projektet VEIL, der kortlægger og analyserer debatter om muslimske tørklæder i Europa, fortæller, at hendes indtryk er, at der på nogle områder er blevet nemmere at bære tørklæde og tilføjer ” ”Diskussionen har rykket sig rigtigt meget siden sidst i halvfemserne. Her ti år senere er der ikke diskussion om, hvorvidt din Fakta-medarbejder må have tørklæde på eller ej. Der er selvfølgelig politikere, som hævder, at danskerne er bekymrede over tørklæder, og at de derfor skal forbydes, men på hospitalerne eller i børnehaverne er der reelt ingen problemer. Forældrene er ikke bekymrede over, at pædagogen har tørklæde på”.
Samtidig påpeger hun, at man ved at fastholde den juridiske praksis fra tidligere tørklædesager er med til at fastholde stemningen omkring tørklæder på arbejdsmarkedet, selvom holdningen i samfundet generelt har ændret sig.   
Ifølge Rikke Andreassen vil debatten i Danmark fremover komme til at ligne den i Holland og England. Her diskuterer man ikke tørklæder, men fuld tildækning i form af burkaer eller niqab. Det er et emne, som også allerede har været på Folketingets dagsorden i flere omgange. Senest med det danske regeringsparti Konservatives forslag om et forbud mod burkaer i det offentlige rum.