150 oplæg kunne man vælge imellem ved Nordisk Forening for Forskning i Mænd og Maskuliniteters Konference i juni. De tre dage i Reykjavik illustrerede vækst, bevægelse og mangfoldighed i nordisk maskulinitetsforskning. Konferencen er nu afholdt tre gange under NFMM’s vinger, og i år var der udover de mange nordiske deltagere også mødt forskere fra andre regioner op.
Foreningen har nemlig udvidet sit fokus til også at omfatte det, man kalder ’Det Globale Syd’. Tidsskriftet NORMA er også netop blevet internationalt, og konferencen udstak samme kurs. En af hovedtalerne var Raewyn Connell, der med sit oplæg om vestlige teoriers dominans satte fokus på oversete teoribidrag fra andre verdensdele. Blandt oplægsholderne i de mange workshops var såkaldt oprindelige folk fra både nord og syd, og tematisk og geografisk favnede dagene i Reykjavik bredt.

Bredden i Nordisk maskulinitetsforskning

”For øjeblikket udvikler maskulinitetsforskning sig og får en større bredde. Man anlægger et maskulinitetsperspektiv på nye områder. For eksempel i MARS projektet, som vi afslutter nu. Her ser vi på, hvordan maskulinitetsforskning kan bidrage med nye vinkler på forskning i arbejdsulykker og sikkerhed blandt mænd i brancher, hvor de har meget stor risiko for ulykker. Man kan tilføje eksisterende områder noget nyt”.

Sådan lyder det fra Ann-Dorte Christensen, professor på Aalborg Universitet, om maskulinitetsforskningens relevans og potentiale.
Under konferencen blev der blandt andet diskuteret områder som teknologi, ligestilling, familiepolitik, kropsidentitet, seksualitet, uddannelse, krig, nye teoretiske veje, oprindelige folks vilkår, neoliberalisme og madkultur. Alt sammen med et særligt fokus på maskulinitet.

Behov for særlige konferencer om maskulinitet

Raewyn Connell opfordrede i sin hovedtale til at huske på, at forskning er et fælles projekt, selvom den akademiske verden er præget af hård konkurrence og præstationspres. Det er en opfordring, der giver genklang. I Reykjavik er der en udpræget festlig og venlig stemning, og der netværkes bredt. Flere kender hinanden gennem mange år, mens andre er nye i feltet. Maskulinitetsforskning samler mange fagretninger under én titel, og trods forskelle i metoder, teorier og emner synes forskere i feltet at kunne berige hinanden.

Lotte Bloksgaard, lektor på Aalborg Universitet, synes konferencen var en af de bedste, hun har været på længe:
”Den afspejlede, at der er en rivende udvikling indenfor maskulinitetsforskningsfeltet. De mange meget forskellige workshops og emner afspejlede en bred vifte af, hvad maskulinitetsforskning beskæftiger sig med. Raewyn Connells forelæsning om delt viden pegede på vigtigheden af dialog indenfor forskningsfeltet, og det var godt, at konferencen ikke kun havde det nordiske med, men også forskere fra den øvrige verden.”

Hun oplever også, at der er en god synergi og en interesse for, hvad hinanden laver i maskulinitetsforskningsfeltet: ”Der er en fælles helt overordnet teoretisk ramme i feltet, som alle kender og kan anvende. Det er med til at kvalificere de diskussioner, man har med hinanden på maskulinitetsforskningskonferencer. Men maskulinitetsperspektivet bør ikke stå alene i forskningen om køn; selvom jeg selv lige nu ser mest på relationer mellem mænd, er det også vigtigt at medtænke kønskontrakten og relationen imellem kønnene.”

Ann-Dorte Christensen mener også, der er behov for særlige konferencer om maskulinitet:
”Det er et forholdsvis nyt felt, der for alvor er kommet på banen nu. Man får set problemstillingerne fra nogle andre vinkler end fra den brede kønsforskning. Mange maskulinitetsforskere har også en baggrund indenfor kønsforskningen, men udgangspunktet, teorierne og emnerne bliver twisted på en anden måde. Det er vigtigt at fastholde den brede kønsforskning, men også at udvikle maskulinitetsforskning som sit eget felt”.

Mangfoldighed, kompleksitet og nye mandeidealer

Tematisk spænder konferencen vidt, men nogle temaer går igen. Mange oplæg handler om maskulinitetsidealer og balancen mellem familie og arbejde set fra et kønsperspektiv. Det er ligestillingsproblematikker, der længe har optaget nordisk forskning. Det ’nye’ er, at analyserne bliver stadig mere nuancerede, og at maskulinitet forstås mere komplekst.

Lotte Bloksgaard har tidligere forsket i barselsorlov til fædre. Den interesse udvides nu med forskning i ’nye’ mandeidealer i en nordisk kontekst. Sammen med Ann-Dorte Christensen og resten af MARS-gruppen på AAU undersøger hun blandt andet, hvorvidt danske mænd mener, at det at udvise emotionalitet – for eksempel i forbindelse med omsorg for børn – i dag er et dominerende ideal, der kendetegner ’idealmanden’ i en dansk kontekst.

”De dominerende maskulinitetsidealer konstrueres i relation til en overordnet diskurs om ligestilling, men der er en række traditionelle idealer i spil samtidig med de nye idealer. De konkurrerer og sameksisterer og kan støde sammen, også hos den enkelte mand. Det peger på modsætningsfyldte måder at konstruere maskulinitet på. ’En rigtig mand’ i dag skal f.eks. være flerdimensionel. Det er ikke nok, at han bare præsterer på arbejdsmarkedet. Han skal faktisk også være en god far. Det, at der er flere sameksisterende idealer for mænd, kan i sig selv være en barriere for at realisere dem og altså omsætte dem til praksis.”

Vækstlaget

Maskulinitetsforskning har fået fodfæste som selvstændigt, tværfagligt felt. Det ser man også i vækstlaget af nyere forskere.

Ásta Jóhansdóttir, en af arrangørerne bag årets konference, er PhD studerende ved Islands Universitet. Hun har en baggrund i kønsstudier og antropologi og skriver nu en sociologisk PhD. I den nu tomme aula på universitetet i Reykjavik fortæller hun om sin forskning.

Mænds forhold til børn og rolle som fædre er blevet diskuteret vidt og bredt under konferencen, og emnet dukker også op i Ásta Jóhansdóttirs forskning. I samtaler med unge islændinge var hun overrasket over, at de unge mænd uopfordret talte meget om vigtigheden af at blive en god og nærværende far. Det tyder på, at det er en vigtig del af deres maskulinitet. Hun er tilbageholdende med at pege på den progressive islandske barselspolitik som årsag og siger, at det er meget muligt, at mænd altid har prioriteret faderskabet højt.

Hun har en kritisk feministisk tilgang til køns- og maskulinitetsforskning, men siger, at vi skal passe på med udelukkende at kritisere: ”Når vi forsker i maskulinitet, konstruerer vi det også. Hvis vi kun kritiserer mænd, kan vi være med til at lave selvopfyldende profetier”, siger hun.

Jonatan Leer er nyudklækket PhD, og med sin afhandling om ’Ma(d)skulinitet’ har han forsket i maskulinitet i madprogrammer. Han har en typisk tværfaglig baggrund. Han tog en bachelor i fransk, fik en interesse for kønsteori og kom tilfældigt til at beskæftige sig med mad og mænd.

Han interesserer sig for maskulinitetsidealer og særligt idealer og repræsentationer af mad-maskulinitet. Han fortæller, at i medierne er køkkenet blevet et rum, hvor mænd kommer med bud på nye maskuline identiteter – både mere moderne og mere traditionelle. De få studier, der er lavet af, hvordan mænd laver mad i de virkelige køkkener, viser også, at mænd deltager mere. Det er bare svært at sige, om det er, fordi man ser mere ligestilling i det huslige arbejde, eller om det er fordi, madlavning har fået større prestige gennem medierne og gjort det mere acceptabelt for mænd at lave mad.

”Maden er en af vores kulturelle kamppladser, der afspejler både etnicitet, klasse og køn. Der er mange konflikter, der bliver artikuleret gennem maden. Vi taler om mad, selvom vi i virkeligheden taler om noget helt andet. Vi forsøger for eksempel at definere nye identiteter igennem madlavning. Palæo-kost er et eksempel, hvor diskurser om maden også handler om maskulinitet og om at genoprette en form for maskulin urkraft.”

Rannveig Svendby, som er PhD studerende i Oslo, er glad for konferencens mangfoldighed: ”Jeg synes, det er godt, at vi som forskere nu breder os over flere temaer. Det er også godt, at vi har mere fokus på forskellige maskuliniteter og nuancerne i dem. Det mener jeg er den rette vej, og det vil jeg gerne bidrage til”.
Hun forsker i mænd, der har fået handicap efter trafikulykker, og hvordan de lever med det. Det er et kryds af maskulinitets-, trafik- og handicapforskning, og med sin baggrund som antropolog og en bachelor i kønsstudier er hun et tydeligt eksempel på feltets tværfaglighed. Hendes PhD har fokus på hverdagen og praksis for mænd, der lever med en krop, der ikke længere fungerer som før ulykken. Hun undersøger, hvilke udfordringer de har, og hvordan de oplever sig selv som mænd.

Fredrik Sjögren, PhD studerende ved Luleå Universitet, har en baggrund i socialistiske bevægelser, og for ham er kønsforskning en del af et demokratisk aktivistisk projekt. I sin forskning interesserer han sig for produktionen af køn og fordelingen af resurser. ”I Sverige har vi formelt lige adgang og kønsligestilling, men produktionssfæren afspejler det ikke”, siger han. Han er i gang med en PhD afhandling om IT-forskning. En del af projektet handler om ’Nørden’ indenfor den kultur, der er i IT-forskning. ’Nørden’ er en udpræget maskulin figur, som på mange måder udelukker kvinder og andre ’typer’ af mænd fra feltet, og det har også konsekvenser for ligestilling.

Aktivisme, feminisme og akademia

Aktivisme har historisk set været en stor del af kønsforskningen og dermed også maskulinitetsstudier, men det er ikke alle, der ønsker den kobling. Steen Baagøe Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i NFMM, har været en del af nordisk mandeforskning i mange år. Han fortæller, at forskere gennem årene har tilstræbt en mere akademisk end aktivistisk forankring. Der er også oprettet professorater i maskulinitetsforskning i flere nordiske lande.

Der har ofte været rejst kritik af feministisk kønsforskning, at den var for ideologisk præget, og mange kønsforskere er også af den grund gået efter almen akademisk anerkendelse. Fra maskulinitetsforskningens side har ønsket om at opnå en mere akademisk forankring af feltet ikke bygget på et ønske om at distancere sig fra feminismen, men netop om det samme: At søge anerkendelse og ordentlige vilkår for god forskning. Sådan lyder det fra Steen Baagøe Nielsen og han fortsætter:

”Maskulinitetsforskere vil udvikle akademisk teori på lige vilkår med andre forskningsfelter. Kønsligestilling, feminisme og fokus på patriarkalsk magt, vold og krig er jo ikke forældede problemstillinger. Det er del af foreningens udgangspunkt at tage dem op og stadig et af formålene med NORMA. Men vi skal for eksempel også diskutere mænds omsorg – og familie- og arbejdsliv – eller de nye og gamle måder, som drenge håndterer deres liv og relationer på.
Her oplever vi, at forskningen gennem sin tematisering af problemer og udfordringer knyttet til mænd og maskulinitet, kan tiltrække forskere, som ellers ikke er aktive i kønsforskningen.”


Ann-Dorte Christensen mener heller ikke feltet skal lægge feminismen bag sig:
”Det er vigtigt, at maskulinitetsforskningen fastholder sin forankring i spørgsmålet om undertrykkelse, men også breder blikket ud og får et intersektionelt perspektiv. Så vi ikke kun ser på patriarkalske strukturer, men også på de undertrykkelsessystemer og uligheder, der kan være imellem forskellige grupper af mænd, så vi får et bredt ulighedsperspektiv”.

Internationalt fokus og det nye NORMA

Ann-Dorte Christensen er medredaktør af NORMA, det nu internationale tidsskift for maskulinitetsforskning. Før havde tidsskriftet artikler på nordiske sprog, men nu publicerer det udelukkende artikler på engelsk.

”NORMA publicerer nu internationalt, og dér går vi på to ben. Vi skal stadig fastholde de nordiske diskussioner og have en platform for publicering på nordisk plan, men samtidig styrke internationaliseringen og Global South perspektivet. Der kommer bidrag fra flere steder i verden, og det giver mulighed ikke kun for nye empiriske indsigter, men også for ny teoriudvikling. Så man udvider feltet fra det hvide vestlige mellemlags måde at tænke det på”. Siger Ann-Dorte Christensen om NORMAs nye strategi.