I 2010 gik tuneserne forrest og skød det arabiske forår i gang. Tunesien har lige siden været anset som foregangslandet på ligestilling og reformer.

Sådan er det ikke længere. Ikke alene er Tunesien et af de hårdest COVID-19-ramte lande på det afrikanske kontinent. Oveni den voldsomme sundhedskrise, har den langvarige økonomiske krise skubbet det nordafrikanske land ud i dyb splittelse.

Mange tunesere har fundet ud af, at deres levevilkår ikke er blevet bedre, trods politiske reformer og lovning om bedre tider forude. Tværtimod fortsætter den økonomiske udvikling sin nedadgående tendens. Statsgælden er på omkring 84 procent, mere end nogensinde før.

Tuneserne er atter en gang gået på gader og stræder i protest mod økonomisk ulighed, korruption og regeringens håndtering af pandemien. I slutningen af juli 2021 valgte præsident Kais Saied at afskedige ​​premierminister Hichem Mechichi og indføre en række andre nødforanstaltninger. Et træk som er blevet mødt med både begejstring og bekymring. Restriktionerne har ramt civilsamfundet hårdt.

Om partnerskabet med Mawjoudin

Mawjoudin og LGBT+ Danmarks partnerskabsprojekt har som mål at styrke LGBT+-personer og LGBT+-bevægelsen i Tunesien, og derigennem skabe grundlaget for større accept i samfundet.

Projektet arbejder dels med LILO workshops rettet mod LGBT+-personer og dels med fortalervirksomhed over for magthavere, organisationer, fagpersoner og andre.

Partnerskabet er en del af KVINFOs femårige ligestillingsprogram i Mellemøsten og Nordafrika og er finansieret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet

Læs mere om partnerskabet (på engelsk).

Læs mere om arbejdet med at forbedre rettighederne for LGBT+-personer i Tunesien.

Den tunesiske LGBT+-organisation Mawjoudin, har de seneste syv år været et safe space for unge tunesere med LGBT+-baggrund i samarbejde med LGBT+ Danmark og KVINFO. KVINFO har talt med LGBT+ Danmark om, hvilke udfordringer Mawjoudin har stået og stadig står overfor.

Unge LGBT+-personer under enormt pres

Som så mange andre verden over har tuneserne været underlagt covid-19-restriktioner, som blandt andet har begrænset muligheden for at samles og påtvunget borgerne lockdown i eget hjem.

Det har gjort de allerede prekære forhold for Tunesiens LGBT+-personer endnu mere skrøbelige.

”Mawjoudin har været et sikkert sted for LGBT+-unge, men pludselig kunne de ikke mødes på grund af pandemien. Det har været et fristed fra et undertrykkende samfund og giftige familierelationer. De var forpligtet til at lukke ned, og rigtig mange har derfor følt sig isolerede,” fortæller Abir Bechwal, international programchef for i LGBT+ Danmark.

”Det har påvirket dem meget negativt. De mennesker, vi arbejder med, er typisk unge under 25 år. Majoriteten af unge bor hjemme med familien. Her bor de til, at de har færdiggjort uddannelse og blevet gift, før de forlader hjemmet.”

Mawjoudin har skullet omstille sig hurtigt, og det lykkedes dem også – særligt under de to første COVID-19-bølger. Her fik Mawjoudin konverteret en del af deres aktiviteter online. Men den store udfordring har været hos dem, der stadig boede hjemme med deres familie. Nogle af de ting, Mawjoudin har erfaret ikke virker helt på samme måde online, handler grundlæggende om, hvor deltagerne befinder sig, fortæller Connie Carøe Christensen, senior programrådgiver i KVINFOs internationale afdeling.

“Man sidder måske hjemme hos familien, hvor man måske ikke er lige så fri til at snakke, som man egentlig gerne vil. Og det er et stort problem,” fortæller hun.

Abir Bechwal fortæller også om, hvordan Mawjoudins nød-telefonnummer er blevet overrumplet af opkald.

”Det virkede i starten med online arrangementer. Men så blev folk ramt af online-træthed og frustration og havde brug for personlig og fysisk kontakt,” fortæller Abir Bechwal.

Connie Carøe Christensen supplerer:

”Det er nogle meget personlige workshops, der faciliteres, hvor det handler om at kunne tale om at komme overens med den identitet, man har. Det er svært at tage hånd om de mennesker, der sidder tilbage med svære tanker, der kan dukke op under workshoppen. Man kan ikke drage den samme omsorg, når man sidder og har den samtale online.”

Små skridt, men store forandringer

Fra at dét at man mødtes på en café var risikabelt for under 10 år siden, til at se udviklingen nu, er alt sammen takket være alt det vigtige og hårde arbejde fra de lokale organisationer, fortæller Abir Bechwal, fra LGBT+ Danmark.

”Det er sket langsomt, men det er en stabil og effektfuld ændring. Det interessante ved det tunesiske LGBT+-civilsamfund, her især Mawjoudin, har været, at de har været forsigtige, strategiske og taktiske,” fortæller Abir Bechwal.

”De har ikke mødt den store modreaktion, som vi eksempelvis har set i nabolande som Algeriet og Marokko, hvor de typisk har brugt klassiske træk, der er været mere konfronterende med store kampagner, der får meget synlighed, men har medført homofobisk modreaktion. Den tunesiske bevægelse har været meget forsigtig, men de har samtidig også den ’luksus’ i forhold til andre lande i regionen, at de har friheden til at organisere og protestere. Så det er samtidig virkelig svært at sammenligne landene.”

Kriserne står dog i kø i landet, hvor både COVID-19-pandemien, landets skrantende økonomi og politisk kaos truer landets stabilitet.

Er der håb for Mawjoudins fremtidige arbejde i disse usikre krisetider?

”Mange har mistet forhåbninger og tro på fremtiden, fordi det står så skidt til. Tunesien har været dét land, man havde de allerhøjeste forhåbninger til. Nu er det hele nærmest gået i stå. Det er noget, der rammer LGBT+-personer, og måske endda endnu mere,” siger Connie Carøe Christensen fra KVINFO.

”De har om nogen brug for at se forandring. Jeg kan forestille mig, at landets kriser lægger sig oveni deres kamp for bedre rettigheder som LGBT+-personer. En svær situation er blevet endnu sværere. Der er ikke ressourcer eller personlige kræfter i folk til at gå ud med bulder og brag. Man kan dårligt forlange mere, alene det, at de har fortsat deres arbejde, er stort,” siger Connie Carøe Christensen.

På blot et døgn i begyndelsen af august blev over en halv million tunesere vaccineret, ifølge det tunesiske sundhedsministerium. De har meldt ud, at målet er, at 50 procent af Tunesiens 11,6 millioner indbyggere er færdigvaccineret midt i oktober. En nyhed, som har udløst håb. Og det håb har Abir Bechwal fra LGBT+ Danmark mærket blandt sine kolleger og venner i Tunesien.

”Mine kolleger i Mawjoudin og mine venner i Tunesien er optimistiske af natur. Når vi kigger på, hvor meget der er opnået for LGBT+-rettighederne i Tunesien, kan man ikke andet end at håbe. Da den unge bevægelse startede tilbage i start 2010’erne, var der ingen, der turde drømme om, at alt det, Mawjoudin har opnået, kunne lade sig gøre,” siger Abir Bechwal.

”Jeg tror, ​​at jeg kun kan være håbefuld med et strejf af forsigtighed.”

Udfordringerne er mange. Men Mawjoudin holder hovedet oven vande og fortsætter ned af den vej, de har haft succes med at bane for unge LGBT+-personer i Tunesien – et lille skridt ad gangen.

___________________________________________

Mawjoudins Pride kampagne video 2021