Dræbte kvinder ifølge Bianets optælling af medieomtale

2010: 217

2011: 257

2012: 165

2013: 214

2014: 281

“Hør her, i virkeligheden er der bare en ting, jeg gerne vil have, at du tager med herfra: Jeg er træt. Vi er udmattede. Vores energi bliver drænet af regeringens kurs, og det udgør en oprigtig trussel mod vores samfund”, siger den tyrkiske advokat og mangeårige aktivist, Vildan Yirmibeşoğlu.
I tre timer har hun roligt og drevent fortalt om unge kvinder, der har forsøgt at undslippe et voldeligt ægteskab, men i stedet blevet mødt med trusler om mere vold. I 30 år har Vildan Yirmibeşoğlu engageret sig i kvindebevægelsen, især imod æresdrab. Hun har stiftet kvindeorganisationen KADER og fulgt hundredvis af retssager om overgreb mod kvinder. Men hvor udviklingen skulle gå frem af, går den nu tilbage.
“Frem for at gøre nye landvindinger og forbedre kvinders stilling i Tyrkiet, kæmper vi nu for at bevare det, vi allerede har opnået. Personligt er jeg meget bekymret for, hvad det er for et samfund, mine voksne døtre og de yngre generationer kommer til at skulle leve i. Før kunne vi åbent pege på, hvad vi syntes, der var galt i samfundet og diskutere det. Men i dag bliver vi tromlet”, siger hun. En paradoksal konstatering, når en af Tyrkiets største kvindelige protestaktioner nogensinde samtidigt udspiller sig med rå styrke i Tyrkiets gader efter et mord på en ung kvinde.

Der skete et mord

Præsident Erdogans udtalelser om kvinder

"Nogle gange bliver ligestilling mellem mænd og kvinder omtalt. Men det er mere korrekt at tale om ligestilling mellem kvinder og ligestilling mellem mænd. Hvad der er essentielt, er kvinders ligestilling overfor retssystemet".
November, 2014

"Du kan ikke sætte kvinder til at gøre mænds arbejde som under kommunistisk styre. Give hende en skovl og sætte hende til at arbejde? Det kan du ikke gøre, det går imod hendes delikate natur". 
November, 2014

"Vores religion har en rolle for kvinder: moderskab. Det forstår nogle, mens andre ikke gør. Du kan ikke forklare det til feminister, for de forstår ikke konceptet i moderskab". 
November, 2014

"Til de søstre, der er hengivne over for vores sag, skænk venligst mindst tre børn til denne nation". 
August, 2013

"Abort er mord. Det gør ikke nogen forskel, om du dræber en baby før eller efter, den er født". 
Juni, 2012

20-årige Özgecan Aslan blev på bestialsk vis myrdet i den sydtyrkiske by Mersin i midten af februar. Hun var på vej hjem fra forelæsning på universitet, da hun var sidste passager alene tilbage i minibussen. Chaufføren forsøgte at voldtage hende. Hun brugte sin peberspray og rev ham i ansigtet med sine negle. Så han slog hende ud med en jernstand og dolkede hende ihjel. Efterfølgende fik han hjælp af sin far og sin ven til at skaffe sig af med liget: De besluttede sig for at brænde det.
Grusomheden har chokeret Tyrkiet og fået hele det politiske etablissement til at tage afstand fra drab og vold mod kvinder og anerkendt, at det er et problem i landet. “Kvindevold er Tyrkiets blødende sår”, har præsident Recep Tayyip Erdogan sagt.
Da nyheden ramte de nationale medier, blev hashtagget #ÖzgecanAslan hurtigt det mest benyttede i hele verden, ligesom kvinder og mænd over hele Tyrkiet har samlet sig under parolen ‘stop mord på kvinder’, fra Taksimpladsen i Istanbul til landsbyer i det sydøstlige Tyrkiet. En milepæl for kvindebevægelsen kaldes demonstrationerne.

Et hashtag som isbryder

Mordet på Özgecan Aslan har også startet en diskussion om de overgreb, som kvinder i Tyrkiet udsættes for i hverdagen. Under hashtagget #sendeanlat (frit oversat #fortældin) udveksler kvinder historier som:
“Det er altid at vente med at tænde lyset, når du kommer op i din lejlighed, for at dem udenfor ikke skal se, hvor du bor”
“Dengang jeg tog til politiet for at anmelde et overgreb, og de sagde: Det er ikke så underligt, når du går i den nederdel”
“At være kvinde i Tyrkiet: At vide, at det første, du må gøre i en bil, er at låse dørene”
“Unge kvinder er begyndt at blive mere politiserende på sociale medier”, siger Berrin Yanikkaya, lektor i medievidenskab ved Yeditepe Universitet i Istanbul. Hun har forsket i, hvordan kvindelige stereotyper fremstilles i medierne, og hvad digitale medier har gjort for Tyrkiets feministiske bevægelse. Frem for alt giver det en aktiv stemme i et land, hvor kvinder traditionelt er blevet omtalt som en passiv stereotyp – og det ikke bare i den typiske luder/madonna-konstellation. I tilfældet Tyrkiet er det også stereotypen drabsoffer.

“Det er ikke nok at konstatere, at det sker”

“Et mord er traditionelt blevet omtalt som en konstatering: ‘En kvinde blev dræbt, da ..’. Kvinden har ofte ikke noget navn, der er ikke nogen forklaring, eller særlig omstændighed for forbrydelsen”, siger Berrin Yanikkays og påpeger, at det især har været de feministiske mediers lod at følge op på, hvilken straf gerningsmanden så har fået:
“Det er en meget vigtig opgave, så det bliver tydeligt, at det er uacceptabelt, at det bliver straffet og, at det er en voldelig handling, som er uønsket i det her samfund. Ellers bliver det kun en konstatering af, at kvindedrab sker – og at det dermed nok vil ske igen”, siger hun.
Fakta er, at kvindedrab sker igen og igen i Tyrkiet. Og tilsyneladende oftere.

En 1.400 procents stigning

Medieorganisationen Bianet er et af de aktivistiske medier, der kortlægger de kvindedrab, der optræder i lokale og nationale medier. I 2014 blev 281 kvinder myrdet. Denne januar er 27 kvinder blevet dræbt ud af en befolkning på ca. 75 millioner.
Ifølge de tal er risikoen for kvindedrab dog større i Danmark, hvor ti kvinder gennemsnitligt bliver dræbt om året af deres nuværende eller tidligere partner, ifølge justitsministeriets rapport ‘Drab i Danmark 2008-2011’.
Men kvinderettighedsorganisationer i Tyrkiet efterlyser en bedre kortlægning, da ikke alle drab menes at nå medierne. I 2010 offentliggjorde Tyrkiets justitsministerium tal, der viste en 1.400 procents stigning i antallet af myrdede kvinder i Tyrkiet fra 2003 til 2009. I 2008 var der sket 806 drab, de første syv måneder af 2009 953 drab. Det er tal, der er langt højere end de tal Bianet offentliggør i dag. Men da kritikken haglede ned over AKP-regeringen, trak den opgørelsen tilbage og forsvarede stigningen med, at registreringen af drab var blevet bedre.Siden er der ikke udkommet opgørelser fra myndighedernes side.
I sin netop udgivne årsrapport skriver Amnesty International, at menneskerettigheder i Tyrkiet er blevet forværret i 2014 og nævner, at netop implementeringen af Istanbul-konventionen har vist sig ufuldstændig og ineffektiv, mens beskyttelsen af voldsramte kvinder ikke lever op til lovgivningen. Under præsident Erdogans ledelse har Tyrkiet bevæget sig i en stadig mere konservativ retning. Og det er det, der på trods af aktuelle protester i Tyrkiet, får advokat Vildan Yirmibeşoğlu til at være bekymret:

“Vi har en regering, statsejede medier og offentlige meningsdannere, der siger ting som, at piger ikke behøver at gå lang tid i skole, at moderskabet er det vigtigste for en kvinde, og at kvinder ned til 16 år godt kan gifte sig. Det værste er, at folk lytter til det, så nu er vi igen begyndt at se, hvordan unge piger bliver taget ud af skolen eller giftet væk”, siger hun

Det private skal gøres politisk

Den tyrkiske kvindebevægelse er lille, men stærk, siger Berrin Yanikkaya. Efter militærkuppet i 1980 begyndte kvinder at hæve stemmen og tale for deres ret, flere kvindeorganisationer blev dannet, de første feministiske medier blev skabt, og kampagner blev gennemført. I 90’erne blev mange af græsrodsorganisationerne institutionaliseret. Det betød, at kritikken tabte pusten, og spørgsmålet om kurdere og terror fra den kurdiske guerillahær PKK overtog dagsordenen.
Men i 00’erne og 10’erne er kvinder fra forskellige samfundsgrupper begyndt at samle sig igen for at skabe en modkritik mod den herskende diskurs. Og her spiller digitale medier som Twitter en væsentlig rolle, siger Berrin Yanikkaya:
“Feministiske grupper er i gang med at finde deres egen stemme, Twitter gør det lettere at nå hinanden, koordinere og diskutere. Det er afgørende vigtigt for at få ændret den måde, vi taler om kvinder og vold mod kvinder på. Sprog betyder umanerligt meget”, siger hun.
“I dag tales der om vold i hjemmet, som om det er en privat sag, men tallene viser, at det i meget høj grad er et offentligt anliggende, vi bliver nødt til at i talesætte det som sådan”.

Et ikon for uskyldighed

Drabet på 20-årige Özgecan Aslan diskuteres i nyhedsfladen, og årsagsforklaringer som arbejdsløshed og vrede mænd endevendes i debatprogrammer. Men, tilføjer Berrin Yanikkaya: Drabet på Özgecan Aslan er også blevet en national sag, fordi den er så enkel at forholde sig til. Hun var så åbenlyst uskyldig: Hun var bare 20 år, hun var ugift, jomfru, havde ikke flirtet eller holdt i hånd med chaufføren. Det eneste, hun havde gjort var at tage en minibus hjem fra skole.
Men hun repræsenterer ikke det egentlig problem. For fakta er, at langt de fleste drab på eller vold mod kvinder i Tyrkiet begås i parforhold.

En forhandling af skyld

Tyrkiet sikrer i sin forfatning ligestilling og var det første land i verden til at underskrive Istanbul-konventionen imod drab og vold mod kvinder. Men så snart en kvinde er i et forhold med sin voldsmand, sker der en forhandling af hendes skyld. I retssalene er det bogstavelig talt: Forhold som en kort nederdel eller en flirt bliver klassificeret under den juridiske klausul ‘uretfærdig provokation’ og gør kvinden medskyldig i et overgreb, ligesom vold i hjemmet er forsøgt beskyttet med en klausul, der giver ret til privatlivets fred.
“Man kan ikke kalde det et solidt retssystem”, siger Vildan Yirmibeşoğlu. “Men politikere og meningsdannere i mainstream-medier bakker op om det patriarkalske system. Jeg er meget urolig for at se, hvilken vej det kommer til at gå. Vi risikerer de værdier, vi har kæmpet for og gamble med kernen af vores samfund – og det sker for øjnene af os”, siger hun.
Derfor er det nu afgørende, hvordan Tyrkiets kvinder formulerer deres kritik, og at den ikke kun kommer til at handle om drabet på Özgecan Aslan, som ingen er uenige i, var et helt uskyldigt offer, siger Berrin Yanikkaya. “Men Özgecan Aslans morder var ikke enestående. Kvinder møder ham hver dag i Tyrkiet, når de handler ind, kører i taxa og går på gaden. Det handler ikke om feminisme, det handler om udviklingen i vores samfund”, siger hun.