Alankrita Shrivastava’s film ‘Lipstick Under My Burkha’ blev oprindelig forhindret i at få premiere, fordi den var for “kvinde-orienteret. Den islandske kunstner Borghildur Indriðadóttir fik slettet alle hendes venner og fotos på facebook efter hun promoverede sin fotoudstilling ‘Demoncrazy’, som havde billeder af topløse kvinder. Og den afghanske dramatiker og skuespiller Monirah Hashemi modtog dødstrusler for at optræde I Afghanistan og matte lukke sig inde i sit hus i tre måneder, før hun flyttede til Sverige for at fortsætte sin kunstneriske karriere.

Læs rapporten

Rapporten er nu udkommet, og kan downloades hos Freemuse.

Her kan man også se kulturminister Mette Bocks video, som hun sendte til lanceringen.

Krænkelser af kvindelige kunstneres og publikummers ytringsfrihed verden over blev i  70% af tilfældene begrundet med uanstændighed i 2017. Det viser en ny rapport, Creativity Wronged: How women’s right to artistic freedom is denied and marginalised, som er udarbejdet af Freemuse – en international menneskerettighedsorganisation med base i København, som forsvarer kunstnerisk ytringsfrihed. Yderligere 28% af krænkelserne blev begrundet med religion. Myndigheder, sociale grupper og andre censurerer således kvinder ved at hævde, at der er anstændige og korrekte måder, hvorpå disse kvinder skal optræde, klæde sig eller generelt udtrykke sig på. Underforstået; at den måde, de udtrykte sig via deres kunst var uanstændig og forkert.

”Efter at have gennemgået fem års data er resultaterne tydelige: kvinders kunstneriske frihed bliver i høj grad censureret i alle hjørner af kloden. De bliver fortalt, hvad de må og ikke må synge, spille, male, filme, deltage i eller have på,” siger administrerende direktør for Freemuse, Dr Srirak Plipat. ”Der foregår beviseligt kønsbaseret diskrimination og krænkelser af kvindelige kunstnere og af kvinder, som tager del i kulturlivet. Disse begrænsninger er uforenelige med internationale menneskerettighedsstandarder. Det er afgørende, at regeringer prioriterer og handler på disse oplysninger og herunder kommer med konkrete planer for en bedre beskyttelse af kvindelige kunstnere og deres ytringsfrihed.”

Lancering med politisk opbakning

Den 100 siders rapport, som er den første af sin slags, fremhæver sager om ulighed, eksklusion og chikane af kvindelige kunstnere og publikum over hele verden, som Freemuse har registreret gennem fem års forskning. Den er baseret på adskillelige kvalitative interviews og indeholder analyser af over 90 tilfælde af krænkelser de seneste fem år.

I samarbejde med Yildiz Akdogan, MF og næstformand for Ligestillingsudvalget, og Henriette Laursen, direktør for KVINFO, vil Freemuse lancere sin rapport om kvinder og kunstnerisk frihed den 29. november 2018 på Christiansborg i København.

“Hvordan kvindelige kunstnere ser på verden betyder noget. Desværre påvirker deres køn ofte, hvordan deres arbejde bliver værdsat. Den nye rapport fra Freemuse viser, hvordan kvindelige kunstnere også står overfor kønsspecifik chikane såsom seksuel udskamning, offentlig bagvaskelse i medier og online samt censur. KVINFO ved gennem vores arbejde i regionen, at dette er tilfældet for nogle kvindelige kunstnere i Mellemøsten og Nordafrika,” siger Henriette Laursen.

Den kønsbaserede censur af kvindelige kunstnere og de særlige udfordringer, de står over for, er ofte blevet overset og kræver handling. Rapporten kulminerer i over 20 praktiske anbefalinger til regeringer, menneskerettigheds- og andre ikke-statslige organisationer samt FN, som bør danne grundlaget for det videre politiske arbejde.

”Det er vigtigt at sætte fokus på kvinder og kvinders frihed til at ytre sig gennem kunst og en værdi, vi må støtte op om og promovere. Freemuse’s rapport og dette arrangement er vigtige skridt mod et dybere indblik i problemstillingerne, og hvad der kan gøres for at løse dem,” siger Yildiz Akdogan forud for lanceringen torsdag.

Den indiske instruktør Alankrita Shrivastava. Hendes film kunne først ikke få premiere fordi den var for “kvindeorienteret”.