Når man surfer rundt på datingsider, hvor mænd kan komme i kontakt med kvinder fra Asien og Østeuropa, bliver velkendte fordomme til dels bekræftet. Man får et billede af mændene som enten enlige stakler, der ikke kan finde en dansk kvinde, eller mænd, der ønsker en patriarkalsk familiestruktur og udnytter kvinder fra fattigere dele af verden. Kvinderne bliver fremstillet som varer, der kan bestilles over nettet, eller som udspekulerede kvinder, der kun er ude efter vestlige mænds penge.
For at grave dybere i, hvad der ligger bag disse stereotyper, har vi interviewet en række danske mænd om deres søgning efter en udenlandsk kone. Noget af det gennemgående i mændenes fortællinger er, at de er optagede af at leve op til en norm i samfundet, hvor det at have en kone og en familie er afgørende for et meningsfuldt liv.

En normal familie

Drømmen om en normal familie står helt centralt hos de mænd, vi har interviewet. Det skyldes dels et ønske om at leve op til samfundsnormer om en såkaldt normal familie og dels det, at livet uden en familie bliver forbundet med stor ensomhed. Familien og i særdeleshed kvinden bliver anset for at være kilden til varme og omsorg.
Idealet om kernefamilien – eller i nogle tilfælde bare parforholdet – står stærkt hos mændene. De beskriver dog, hvordan ustabiliteten og de høje krav på det danske kærlighedsmarked gør det kompliceret at finde en partner. Jesper fortæller for eksempel:
“Jeg har håbet på at få en normal familie og et normalt liv ligesom alle andre. Du har en kone, får nogle børn og et lille hus og en lille bil, og alle er glade og lykkelige. Jeg har levet alene det meste af mit liv, og jeg gider det bare ikke.”
Uden kone og børn er man altså dømt til at leve alene. Jespers udsagn rummer ikke en forståelse af, at der findes alternativer. Samtidig indrømmer han dog, at hans egen omgangskreds i det store og hele består af enlige ligesom ham. Alligevel står det heteronormative ideal om tosomhed og mor-far-og-børn for ham som en urokkelig normalitet og forudsætning for lykke og kærlighed. Den eneste rigtige måde at indrette sit liv på.
Denne stræben efter at leve op til en norm i samfundet går igen i mange af fortællingerne. De danske samfundsnormer er på den måde med til at forme mændenes indgang til det globale kærlighedsmarked. Søgningen er global, men idéen om parforholdet er lokal.

Den vestlige mands magt

Der er mange årsager til, at mændene vælger at søge kærligheden i udlandet. Men fælles for de mænd, vi har interviewet, er en bevidsthed om, at det at træde ud på den globale arena giver et større handlerum, fordi de her er attraktive alene i kraft af at være vestlige mænd.
Mange af mændene beskriver en desperation og utålmodighed efter at finde en partner. Carsten har tidligere været dansk gift og er i slutningen af fyrrerne. Han mener, at langt de fleste af de gode danske kvinder er optaget, og han gider ikke at vente på at møde den rette. Han har derfor søgt til Rusland for at få større handlerum og flere valgmuligheder i sit valg af partner:
“I Rusland går der 4,6 millioner kvinder rundt uden en mand. Det, de søger, kan mange vestlige mænd efterleve. Det er også derfor, der er mange af dem, der søger ud. Og så siger jeg: Hvorfor skal jeg så lade den mulighed gå fra mig?”
Carsten er altså bevidst om den fordel, han har som vestlig mand, og det går igen i flere af mændenes fortællinger. Bent er gift med en thailandsk kvinde, som han har mødt på en ferie i Thailand. Han beskriver ligefrem, hvordan thailandske kvinder ser det som en form for redning at møde en vestlig mand:
“Hvis du ser dem nede fra Thailand, tænker de jo, at nu er vi sgu reddet, nu har vi fundet en udlænding. Så er de næsten ligeglade med, hvad der sker. Jeg synes ikke, de tænker ret meget over, hvad det er, man går ind til.”
Bent beskriver således en passivitet og mangel på krav fra kvindernes side, og at de vil gøre hvad som helst for at komme til Europa. Han fortæller også, at han synes, man kan ane lidt af den indgang til ægteskabet hos hans egen kone.
Mændene udnytter altså mere eller mindre bevidst det, at deres globale klasseposition gør dem attraktive for kvinder fra fattigere dele af verden. Mange af mændene forholder sig meget nøgternt til det, og beskriver det som en del af spillet. De får en partner, mens kvinderne får adgang til Europa og bedre økonomisk status, en såkaldt win-win situation. Men historierne vidner unægtelig om en gennemgående ulige global magtstruktur, både hvad angår køn, økonomisk status og etnicitet. Denne ulige magtstruktur danner således rammerne for danske mænds søgning efter kvinder fra Asien og Østeuropa.

Flugt fra ligestilling?

På de omtalte datingsider, hvor mændene giver hinanden råd om, hvordan man kan møde kvinder fra Asien og Østeuropa, kan man også følge deres diskussioner om danske kvinder. Man får nemt den tanke, at mændene søger udenlandske kvinder for at slippe for at indordne sig de danske ligestillingsrammer. En mand, der underskriver sig ‘en desperat mand’, skriver for eksempel:
“Jeg er træt af danske kvinder. De er selvoptagede, egoistiske, forfængelige, forkælede og kræver i hoved og røv. Og lige meget, hvor meget man forsøger at indordne sig under disse kår, så er det aldrig godt nok. Nu er det så jeg må spørge, om der er nogle, der kender nogle links til internetsider etc., hvor man kan komme i kontakt med nogle russiske kvinder. Jeg er så træt af min kone, at hun får losset ved første givne lejlighed. Og jeg skal ALDRIG have en dansk kone igen.”
Indlægget er langt fra enestående. Adskillige datingsider er fulde af påstande om, at rødstrømpebevægelsen har ødelagt de danske kvinder, mens russiske kvinder for eksempel – ud over at være sexede og feminine – passer og plejer deres mand og “holder hus som kun de bedste damehåndbøger fra 1930’erne kan foreskrive”, som man blandt andet kan læse på en af siderne.
Når danske mænd søger en kone i udlandet, bliver det somme tider betragtet som et ligestillingsproblem. Utilfredsheden over ligestillingens konsekvenser for de danske kønsroller går igen hos flere af vores informanter, men deres fortællinger vidner samtidig om en vis ambivalens. Paradoksalt nok italesætter mange af de mænd, vi har snakket med, netop det at være en moderne mand fra et ligestillet samfund som noget af det, der gør dem attraktive for de udenlandske kvinder.
Flere af mændene fortæller, at de oplever danske kvinder som krævende, konfliktsøgende og svære at gøre tilfredse. Men når de fortæller om deres ønsker til den udenlandske kone, understreger de, at de ikke søger en rengøringskone eller en hjemmegående husmor, men et såkaldt ligeværdigt forhold.

Modernitet som kærlighedskapital

Forskerne Thomas Gitz-Johansen og Steen Baagøe Nielsen definerer danske mænds søgning efter en udenlandsk kone som en måde at forvalte den kærlighedskapital, de har, så godt som muligt. Det handler for mændene om at få det størst og bedst mulige udvalg af partnere ved at søge globalt.
Flere af de mænd, vi har interviewet, positionerer sig desuden direkte i forhold til de thailandske og russiske mænd, som bliver beskrevet som fordrukne, dovne og voldelige.
“En dansk mand med den moderne levevis, vi har, og den måde, vi er skruet sammen rent mentalt, er jo noget, der er meget eftertragtet,” fortæller Carsten for eksempel.
Carsten har en russisk kone, som han har fundet via internettet. Han nyder hendes kvindelige, næsten moderlige omsorg og det, at de huslige gøremål falder hende helt naturligt. Samtidig nyder han dog at kunne indtage en rolle som den moderne mand, der hjælper til i hjemmet, særligt når det ikke forventes af ham:
“Altså, jeg har også taget strygetøj nogle gange ik’, så kommer hun hjem, “hva’ har du strøget tøj, jamen det er jo mit job” så siger jeg “ja det kan sgu godt være, det er det ovre i Rusland, men det er det altså ikke her i Danmark”.
Selvom mændene på forskellig vis udtrykker irritation over de ændringer, ligestillingen har bragt med sig, bruger de samtidig det at være en moderne, ligestillet mand som en strategi til at gøre sig attraktiv på det globale kærlighedsmarked.
Mændenes ambivalens i forhold til de danske kønsroller tyder således på en søgen efter anerkendelse af deres måde at være mand på. Denne anerkendelse oplever mændene ikke fra danske kvinder, hvorfor de søger udenlands, hvor de i højere grad opnår status i kraft af deres globale klasseposition.