Grønlandske kvinder lades alt for ofte i stikken af det danske samfund og får derfor ikke den hjælp, de har brug for.

Barske vilkår med vold og overgreb er hverdag for en betydelig andel grønlandske kvinder. Rådet for Socialt udsatte har netop udgivet en rapport, der viser, at overgrebene på de grønlandske kvinder i mange tilfælde fortsætter, når de kommer til Danmark.

På trods af, at kvinderne er ressourcestærke nok til at bede om hjælp, bliver de ofte ikke mødt af kommuner og andre offentlige instanser. Derfor bliver kvindernes eneste alternativ til de officielle myndigheder ofte deres eget netværk. Med det resultat at de grønlandske kvinder bliver usynliggjorte og ender med at stå helt udenfor det danske samfund, som ikke yder den hjælp, kvinderne har både behov for og krav på. 
Læs rapporten “Udsatte grønlandske kvinder i Danmark. En undersøgelse af kvindernes livssituation, problemer, ressourcer og behov’.

Her kan du finde Rådet for socialt udsatte.

Læs mere om sociale forhold for grønlandske kvinder i KVINFOs Webmagasin HER og HER