Sexisme – er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Det er for eksempel sexisme, hvis en kvinde fravælges til en jobsamtale, fordi det skønnes, at hun snart skal have børn, og det er sexistisk at tale nedladende om mænd, der græder eller viser følelser.

Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt. Sexisme kan vise sig i alle områder af vores samfund; i daginstitutionen, i klasselokalet, på arbejdspladsen, i medierne, i nattelivet, i parforholdet, i idrætsforeningen, på gaden, på Christiansborg, i religionen, i reklamer og i sproget.

Seksuelle og etniske minoriteter særligt udsatte

En rapport fra film- og tv-branchen viser, at seksuelle og etniske minoriteter er særligt sårbare i forhold til seksuel chikane:

34 % af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Det gælder også:

63% af seksuelle minoriteter, der identificerer sig som kvinder og 52 % af mænd og 79% af kvinder med anden/andre etniciteter end dansk.

Kilde: Grænseoverskridende adfærd: Diskrimination, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed, vold og magtmisbrug i film-, tv- og scenebranchen, Aarhus Universitet, 2020.

 

En undersøgelse fra den britiske arbejdsmarkedsorganisation, TUC, viser et lignende billede:

68 % af arbejdere med LGBT+-identitet har oplevet mindst ét tilfælde af seksuel chikane på arbejdspladsen og 12 % svarer, at de har oplevet alvorlige krænkelser inklusiv. voldtægt.

Gruppens sårbarhed understreges af, at 2/3 valgte ikke at anmelde den seksuelle chikane, og en ud af fire havde truffet det valg for ikke at oute sig selv på arbejdspladsen.

Kilde: Sexual harassment of LGBT people in the workplace, Trades Union Congress, UK, 2019.

Sexisme opfattes som et strukturelt problem, da sexistisk tankegang, sprogbrug og praksis netop eksisterer som en internaliseret del af vores kultur som helhed.

Ifølge en rapport fra EU fra 2014 har 80 % af danske kvinder oplevet sexisme.

Ofte tales der om sexisme mod kvinder, når sexisme omtales, men alle kan rammes af sexisme uanset køn og seksuel orientering.

Hverdagssexisme – når vi taler om hverdagssexisme, taler vi om den form for sexisme, der er så normaliseret og indgroet i hverdagen, at vi ofte ikke tænker over det. Det er alt fra upassende seksualiserede kommentarer over catcalling, upassende eller grænseoverskridende berøringer og til udtalelser eller handlinger, der bygger på stereotype opfattelser af køn.

Mange oplever, at de ikke får sagt fra over for hverdagssexistiske handlinger eller udtalelser, fordi de opfattes som ’for små’ at opponere mod, eller de indgår i en kultur på arbejdspladsen, skolen eller i vennegruppen, hvor det er normalt at tale eller opføre sig sådan. På den måde normaliseres sexismen i det daglige.

I Danmark har organisationen Everyday Sexism Project samlet vidnesbyrd om hverdagssexisme siden 2017. Du kan læse vidnesbyrd via dette link.

#MeToo – er en folkelig, global og aktivistisk bevægelse, der under hashtagget #MeToo deler personlige vidnesbyrd om seksuel chikane, krænkelser og overgreb. Bevægelsen har ledt til, at kvinder i stort set alle brancher i en lang række lande er stået frem med fortællinger om seksuelle krænkelser.

MeToo fokuserer særligt på arbejdspladser og på chikane og krænkelser, hvor magt og magtforhold spiller en rolle. Altså for eksempel når krænkeren er chef, og den krænkede er ansat eller praktikant.

#MeToo-hashtagget blev startet af den amerikanske aktivist Tarana Burke i 2007. Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet i kølvandet på begyndende afsløringer om den amerikanske filmproducent Harvey Weinstens seksuelle overgreb, der opfordrede alle kvinder til at poste vidnesbyrd om overgreb under hashtagget. Læs mere om #MeToo’s udvikling i det historiske overblik.

Sexchikane – I Danmark er sexchikane defineret i Arbejdsmiljøloven og Ligebehandlingsloven.

De mange vidnesbyrd samt de afledte undersøgelser, der er kommet frem de seneste år, har vist, at sexchikane forekommer inden for stort set alle fagområder og på alle niveauer af danske virksomheder, organisationer eller foreninger.

Definition af sexchikane i Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven definerer sexchikane således:

“Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Kilde: Ligebehandlingsloven, §1, stk. 6.

De har ligeledes kastet lys over, at chikanen kan tage form af verbal chikane som vedvarende, seksuelt ladede kommentarer, berøringer, upassende opførsel i festligt lag og også grovere overgreb som for eksempel voldtægt.

KVINFOs undersøgelse blandt praktikanter i mediebranchen viste i 2020, at 51 % af de adspurgte kvinder i undersøgelsen havde oplevet krænkende adfærd fra overordnede på arbejdspladsen.

Forskning viser, at sexchikane handler mere om magt end om seksuel tiltrækning eller misforstået flirt, og sexchikane anses derfor som diskrimination af primært kvinder. Forskellig forskning peger også på, at jo mere mandsdomineret et arbejdsområde er, og jo mere prekær ansættelsesformen er, des større risiko er der for overgreb og chikane på arbejdspladsen (se boks til højre).

Gratis bog om seksuel chikane på jobbet

Professor Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin har foretaget den mest omfattende forskning i seksuel chikane på danske arbejdspladser. Deres bog Seksuel chikane på arbejdspladsen: faglige, politiske og retlige spor analyserer håndteringen af seksuel chikane på arbejdspladsen fra 1980’erne og frem til i dag. 150 konkrete sager danner grundlag for deres gennemgang af bl.a. problemets omfang og typiske forløb.

Seksuel chikane på arbejdspladsen: faglige, politiske og retlige spor kan downloades gratis på dette link.

Krænkelser – Der stilles ofte spørgsmålstegn i den offentlige debat ved, om nogle krænkelser kan være for små, eller om der findes krænkelser, der er mere ’rigtige’ end andre, og som derfor fortjener at blive håndteret, mens andre krænkelser bør bagatelliseres. Voldtægt ses for eksempel ofte som en legitim krænkelse i debatten, mens en uopfordret hånd på låret somme tider ses som en bagatel.

Denne del af debatten kan forvirre opfattelsen af, hvad en krænkelse er.

Undersøgelser viser, at stiller man spørgsmålet, “Er du blevet krænket?” vil svaret ofte være nej. Stilles et mere specifikt spørgsmål som, “Har du oplevet seksuelt grænseoverskridende sprogbrug?” Eller, “Har du oplevet uønskede fysiske tilnærmelser?” Eller, “Har du oplevet, at materiale om dig eller din krop er blevet delt digitalt uden din tilladelse?” – så er svarene langt mere nuancerede, fordi krænkelserne bliver gjort synlige.

Krænkelser kan være verbale, fysiske, digitale eller udmønte sig i deciderede overgreb. For eksempel forskere og arbejdsmiljøeksperter peger på, at alle krænkelser er vigtige og bør tages seriøst.

Sexismepyramiden – sexismepyramiden viser, hvordan en base af sexistisk/transfobisk/homofobisk kultur, der består af småkommentarer, vittigheder og for eksempel en fastholdelse af stereotype kønsroller, kan føre til chikane og vold, hvilket yderligere kan eskalere til alvorligere hadforbrydelser eller kvindedrab. Det betyder ikke, at alle sexistiske/homofobiske/transfobiske vittigheder fører til drab, men modellen viser, hvordan en bred normalisering i samfundet af sexistisk sprogbrug er medvirkende til at normalisere og muliggøre vold.

Modellen kan bruges konstruktivt til at sætte fokus på, at en opløsning af en hverdagssexistisk kultur kan være instrumental i forebyggelsen af kønsrelateret vold, hadforbrydelser og kvindedrab. Du kan se sexismepyramiden her.