I Danmark begyndte kvinder gradvist at opnå juridisk og social ligestilling fra den sidste del af 1800-tallet og frem. Blandt andet fik kvinder stemmeret i 1915, adgang til alle jobs undtagen i hæren, flåden og kirken i 1921 og ret til fri abort i 1973. Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev ligeløn og barselsrettigheder for kvinder forhandlet inden for forskellige arbejdsområder.

I samme historiske periode fik kvinder tiltagende adgang til arbejdsmarkedet, og de første vidnesbyrd om seksuel chikane begyndte at komme frem. I starten af 1900-tallet førtes de første voldgiftssager om uønsket seksuel opmærksomhed i industrien.

Det var dog ikke før i 1970’erne, at man i USA begyndte at tale om ’sexual harassment’ (sexchikane, red.), og den amerikanske kvindebevægelse begyndte at tale om sexchikane som et strukturelt arbejdsmarkedsproblem. Kvindebevægelsens arbejde skabte både et sprog og en ramme at tale om problemet i, der gjorde et fremtidigt arbejde med området muligt, og i slutningen af 1980’erne kom seksuel chikane på dagsordenen i EF.

Den første retssag om sexchikane i Danmark blev afgjort i 1989 og ledte til en årrække med civile retssager, der resulterede i økonomisk erstatning til kvinderne efter amerikansk model. Op igennem 1990’erne blev sexchikane flittigt diskuteret politisk. Især blev det diskuteret, hvorvidt den krænkedes eller den anklagedes retssikkerhed var vigtigst. Altså en diskussion, der i høj grad spejler den diskussion, vi stadig har i dag.

Ved årtusindskiftet resulterede denne diskussion i, at spørgsmålet om sexchikane kom til at høre under arbejdsmiljøloven og ikke længere blev behandlet som et spørgsmål under ligestillingsloven. Konsekvensen af denne ændring blev, at konflikter om sexchikane fremover skulle behandles i det fagretlige system og ikke ved domstolene.

Definition af sexchikane i Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven definerer sexchikane således:

“Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Kilde: Ligebehandlingsloven, §1, stk. 6.

I 2005 blev definitionen af sexchikane skrevet ind i ligebehandlingsloven.

Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet mod sexchikane med hashtagget #MeToo på Twitter. Hendes tweet gik viralt og også i Danmark startede en bølge af vidnesbyrd om sexchikane og overgreb i arbejdssammenhænge.

Man kan sige, at Danmark har haft to bølger af MeToo. Anden bølge blev igangsat af tv-værten Sofie Linde, da hun den 27. august 2020 gik på scenen som vært for Zulu Comedy Galla og fortalte om en seksuelt krænkende oplevelse i begyndelsen af hendes tv-karriere.

Denne anden bølge fik større gennemslagskraft i Danmark og resulterede blandt andet i, at flere mediehuse afskedigede mandlige medarbejdere, der havde udøvet seksuelt chikane. Ligesådan kom behovet for en kulturændring på danske arbejdspladser endnu engang til diskussion.