En rapport udarbejdet af KVINFOs mentornetværk viser, at 82 procent af kvinder i Danmark med minoritetsbaggrund mener, at det er ’meget vigtigt’ at have et arbejde og kunne forsøge sig selv. Samtidig synes langt størstedelen af indvandrere i Danmark, at det er ydmygende at modtage velfærdsydelser. Rapporten er et såkaldt desk study, der baserer sig på en række danske undersøgelser på integrationsområdet. Den høje vurdering af arbejde som ‘meget vigtigt’ er for eksempel dokumenteret af Als Research.

Barrierer for beskæftigelse

Rapporten Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningekvinder på det danske arbejdsmarked, er skrevet af Cheralyn Mealor.

Du kan læse hele rapporten via dette link: Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked.

Rapporten gennemgår tidligere forskningsresultater på integrationsområdet.

Dermed rokker rapporten ved myten om, at kvinder med minoritetsbaggrund ikke ønsker at arbejde. Rapporten viser derimod, at motivationen for at arbejde blandt disse kvinder er meget høj. Faktisk er den højere, end den er for den etnisk danske majoritet, hvor det er 80 procent af kvinder og 75 procent af mænd, der mener, at det er ’meget vigtigt’ at have et arbejde.

Adgang til arbejdsmarkedet er afgørende for ligestilling

I dag er det dog kun cirka halvdelen af de ikkevestlige kvindelige indvandrere i aldersgruppen 16-64, der er i beskæftigelse. Det er problematisk, fordi det at have et arbejde er grundlæggende og afgørende for at opnå ligestilling.

At være i beskæftigelse giver økonomisk uafhængighed og selvbestemmelse, samtidig med at det giver adgang til fællesskaber og anerkendelse. Derfor er det afgørende, at flere minoritetsetniske kvinder får fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Strukturelle barrierer

Rapporten beskriver demografiske forskelle blandt kvindelige indvandrere og flygtninge og giver en oversigt over de forskellige barrierer, de står over for på det danske arbejdsmarked.

Det drejer sig ikke kun om kvindernes egne kvalifikationer og færdigheder, men også om strukturelle uligheder som for eksempel et køns- og etnisk opdelt arbejdsmarked og diskrimination. Forskning viser, i modsætning til de gængse stereotyper om indvandrere og flygtninge, at disse gruppers lavere beskæftigelsesniveau ikke skyldes manglende arbejdsmotivation.

Netværk er løsningen

Rapporten peger på, at kvinder, der er flygtet til Danmark, har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, fordi de er tredobbelt udfordret: De er udlændinge, de er flygtninge og de er kvinder. Derfor ligger der en særlig opgave i at støtte disse kvinder i at komme i beskæftigelse.

Rapporten peger på, at specielt én faktor er afgørende for, at flere kvinder med minoritetsetnisk baggrund kan komme i beskæftigelse: sociale og faglige netværk.

I alt får 34 procent af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge deres første job i Danmark gennem personligt netværk, viser Medborgerskabsundersøgelsen, som rapporten citerer.

Kan vi øge disse kvinders netværk, kan vi øge sandsynligheden for, at de kommer i beskæftigelse og på den måde opnå mere ligestilling for disse kvinder i Danmark.