Da Wikileaks stifter, Julian Assange, blev varetægtsfængslet i London i december 2010, stak en sort fængselsbetjent et kort i hånden på Wandsworth Prisons nye fange.
“Jeg har kun to helte i verden: Dr. Martin Luther King og dig”, stod der.
Assange, der er mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod to svenske kvinder i august 2010, fortalte historien til avisenThe Times of London efter sin løsladelse som et eksempel på, hvor stor folkelig opbakning han har. 

Det sås også den decemberdag, hvor han blev løsladt mod kaution i London. Ude blandt den store folkejubel foran retsbygningen var kendisser som journalist John Pilger, filminstruktør Ken Loach og forfatter Hanif Kureish også mødt op. Mens filmmanden Michael Moore twittede fra USA.

Blogosfære eller mobbesfære

Anderledes ser det ud for de to kvinder på den anden side af voldtægtssagen.

“Skal vi omdøbe blogosfæren til mobbesfæren?” spurgte en svensk blogger med henvisning til de indlæg om kvinderne, der siden Assanges anholdelse har spredt sig på nettet. 

“Hadet er uden fortilfælde,” sagde deres advokat Claes Borgström.

De tos navne, billeder, adresser, telefonnumre, CPR-numre, og arbejdsadresser blev lagt på nettet den dag, Assange blev anholdt. Formålet var at sende en besked til “enhver kvinde, der lyver om voldtægt”, skrev en af de bloggere, der postede oplysningerne: “Du vil komme til at lide som den mand, hvis navn du ondskabsfuldt har trukket gennem mudderet”.

Spørgsmålet, der står tilbage, mens vi venter på sagens videre forløb, er, hvordan en svensk straffesag kan skabe så meget global ophidselse – når ingen kender til dens detaljer, forklaringer eller tekniske beviser. Eller til detaljerne i svensk straffelov for den sags skyld.

Et principielt kondom

Det mest brugte svar er storpolitik. Assange truer verdens magthavere ved at lække tusinder af hemmeligstemplede dokumenter. Nu har de fået lukket munden på ham med historiens mest velkendte, beskidte politiske trick: Sexskandale. De to kvinder var seksuelle lokkeduer, der fik ham i fedtefadet, så han blev buret inde.

Men mens den forklaring har vundet stor udbredelse internationalt, ryster svenskerne på hovedet. I Sverige taler man ikke om CIA-orkestreret angreb på Wikileaks. Men om voldtægt. Om mænds retssikkerhed versus kvinders ret til seksuel selvbestemmelse. Og om en statsfeminisme nogle mener er gået for vidt.

Anklagemyndigheden i Sverige mener selvsagt, at man står med en god sag. Det var politi og anklagemyndighed, der fik de to kvinder til at anmelde Assange for brud på den svenske straffelov. De havde oprindeligt kontaktet politiet for at spørge, om man kunne tvinge Assange til at lade sig HIV-teste.

Advokaten, der repræsenterer de to kvinder, er ingen ringere end Sveriges tidligere ligestillingsombudsmand Claes Borgström. Han var ligestillingsombudsmand for JämO i syv år og har i dag har et advokatfirma sammen med Sveriges tidligere justitsminister Thomas Bodström. 
Samtidig vil sagen kunne blive en principiel prøvesag, der kan afklare gråzoner i landets 5 år gamle voldtægtslovgivning. 

Loven blev reformeret i 2005 for at tydeliggøre, at man ønsker at beskytte og værne om borgernes seksuelle integritet og selvbestemmelse. De to ord – integritet og selvbestemmelse – var kernen i reformen. De er også kernen i Assange-sagen. 

Hans forbrydelse er ifølge anklagerne, at han ikke respekterede, at de to kvinders betingelse for sex var, at det foregik med kondom. Den ene kvinde sov, men vågnede op ved, at Assange havde ubeskyttet sex med hende. Den anden opdagede midt under akten, at han ikke som aftalt bar kondom. Da hun protesterede, holdt han hende nede med sin kropsvægt og gennemførte samlejet. 

Det er strafbart at udnytte en anden, der befinder sig i en ‘hjælpeløs tilstand’ såsom søvn, siger den svenske lov. Og så alligevel ikke. For hvis kvinden havde samtykket til sex, før hun faldt i søvn, har Assange, juridisk set, handlet i god tro og ikke mod hendes vilje. Men så er der kondomet. Aftalen og samtykket gik jo på sex med kondom i begge kvinders tilfælde. Den aftale har Assange brudt. Dermed ryger grundlaget for samtykket – rent juridisk. Og et samleje uden samtykke er en voldtægt. Eller er det?

Det vil blive op til dommerne at afgøre. Sagen vil, så vidt vides, blive den første af sin slags i Sverige, og vil derfor kunne danne præcedens. Måske derfor har den vakt så meget debat. For nogle mener, at samtykkespørgsmålet er yderst kritisabelt.

Oprør mod falske voldtægter

“Hermed erklærer jeg mig skyldig i seksuelle overgreb og voldtægter på min hustru”, skrev den kendte tv-journalist Olle Andersson i januar på den svenske nyheds- og debatportal Newsmill.se, hvor fremtrædende svenskere skændes om Assange-sagen. 

Journalisten erklærede sig skyldig i 75 seksuelle overgreb i løbet af hans 38-årige ægteskab: “I samtlige sager handler det om, at kondomet faldt af, uden at jeg nævnte det for min partner. Oftest mærkede jeg det ikke engang selv”.

Olle Andersson er en af de svenskere, der mener, at voldtægtsloven truer mænds retssikkerhed: Den flytter bevisbyrden i en voldtægt over på den anklagede, der skal bevise sin uskyld – frem for på anklagemyndigheden, der skal bevise hans skyld.

Han bakkes op af jurister, mandeforskere og andre debattører, som mener, at udviklingen – både i Norge og Sverige – gør mænd rettighedsløse og giver kvinder, der har et horn i siden på en mand, rig mulighed for at knalde ham for voldtægt.

På den måde har Assange-sagen virket som en håndgranat i en gammel, velkendt og global kønsdebat: Den om falske voldtægtsanmeldelser. Den amerikanske feminist Naomi Wolf fortolker anklagen mod Assange som en hævnaktion for en dårlig date, hvor de to kvinder var skuffede over, at Assange brugte mere tid på at twitte end på dem.

Hun er træt af, at kvinder, der påstår sig voldtaget, kan gemme sig bag statsgaranteret anonymitet, mens den mand, der står i centrum for de alvorlige anklager, ikke nyder samme beskyttelse.

Den holdning deler mange med hende – og det fra alle sider i det politiske landskab, hvis man skal tro den blog, der lækkede de to kvinders personlige oplysninger i kamp mod “kvinder, der lyver om voldtægt”. Siden gik ned på grund af ekstrem trafik. De besøgende kom lige fra højreaktivistiske miljøer som Stormfront til venstreaktivistiske miljøer som Indymedia.

Andre er lodret uenige i, at mænds retssikkerhed skulle være det mest presserende problem i voldtægtssager – i Sverige og andre steder. Problemet er ikke de, statistisk set, få falske anmeldelser. Men de mange måske rigtige anmeldelser, der ikke fører til dom.

Et ja kan godt blive til nej

Spørgsmålet er blevet taget op af et ekspertudvalg nedsat af det svenske justitsministerium, som i oktober 2010 afsluttede en evaluering af voldtægtslovgivningen.

Udvalget mener, at domstolene lægger for meget vægt på elementet ‘tvang’, hvis en sag skal tælle som voldtægt. Det er et problem for ofrene, der skal have givet klart udtryk for modstand. Men hvad med de situationer, hvor offeret er totalt passivt? Fx fordi hun eller han er bange eller fuld? Eller når indholdet i et samvær pludselig ændrer karakter som kæleri, der bliver til voldeligt samleje? 

Derfor anbefaler eksperterne nu, at loven skal strammes. Voldtægtsbestemmelsen skal udvides, så flere former for seksuel udnyttelse bliver bedømt som voldtægt. Og så skal der lægges mere vægt på samtykke og tilbagetrækning af samtykke: Skal borgernes seksuelle integritet tages seriøst, må det være muligt at straffe dem, der ikke respekterer et ‘nej’, selvom det begyndte med et ‘ja’.

Det kunne man godt lære noget af i USA, mener nogle amerikanske feminister. Kun staten Illinois har en lov, der specifikt handler om tilbagetrækning af samtykke under den seksuelle akt, siger Diane Moyer, juridisk direktør Pennsylvania Coalition Against Rape, til Salom.com. 

Hun sammenligner situationen med en amatørboksekamp, hvor den ene bokser blødende siger: Jeg ønsker at stoppe nu. Men den anden bliver ved at slå ham. Det ville i juraen blive opfattet som et overgreb. “Hvorfor skulle det være anderledes, når det er et seksuelt samkvem?” spørger hun.
Imens har andre hæftet sig ved en helt anden dimension af Assange-sagen. Nemlig hvordan et samfund reagerer, når en mand med høj social status anklages for voldtægt. “Husker I Bjästa?” som en journalist skrev i avisen Sydsvenskan dagen efter, Assange blev anholdt og fremstillet i retten i London første gang.

Ligesom Bjästa 

Den lille svenske by Bjästa med et par tusinde indbyggere blev landskendt i foråret 2010, da svensk tv sendte et dokumentarprogram, som vakte vild opstand.

En 14-årig pige i Bjästa, ‘Linnea’, anmeldte i 2009 en 15-årig skolekammerat, ‘Oscar’, til politiet for voldtægt på et skoletoilet. Oscar nægtede, gik så til bekendelse og fortalte politiet detaljeret om overgrebet, men trak siden sin forklaring tilbage. Han blev alligevel dømt, fik forbud mod at opholde sig på steder, hvor Linnea var, og blev bortvist fra skolen.

Men i Bjästa var man af en ganske anden mening. Oscar var uskyldig. Den skyldige var Linnea, der løj og havde anmeldt Oscar som hævn for, at han ikke gengældte hendes forelskelse. Folk hæftede sig især ved, at hun dagen efter det påståede overgreb havde stramme jeans på.

Så da Oscar blev bortvist fra skolen, strejkede eleverne, byen frøs Linnea og hendes familie ud, og Oscars mor lavede en Facebook-kampagne for at få sin søn renset. Den fik 4000 medlemmer og udviklede sig til en hadekampagne mod Linnea.

Da skolen lidt senere holdt afslutningsfest, markerede kirken i Bjästa dagen med en gudstjeneste. Oscar, der havde polititilhold mod at opsøge steder, hvor Linnea kunne være, som for eksempel kirken, blev inviteret med af præsten som en ‘demonstration af menneskeligt værd”. Han lod symbolsk Oscar dele blomster ud i kirken til alle. En seance, der udviklede sig til en stående hyldest af Oscar, der modtog klapsalver, hurra-råb og kram fra skolens lærere og elever, mens hans forældre optog det hele på video.

Samme aften, efter en fest, anmeldte endnu en pige i Bjästa Oscar for voldtægt. Han blev igen dømt på baggrund af tekniske beviser og vidneudsagn. Men det overbeviste ikke byen. De startede forfra med mobning, isolation og hadegrupper på internettet. Nu med den nye pige i centrum.

Da svensk tv bragte dokumentaren, støttede byen fortsat Oscar. Folk mente ikke, at en så pæn og populær dreng kunne begå voldtægt. Og hvorfor skulle han, når pigerne stod i kø?

Bjästa-sagen har spøgt i svenskernes Assange-debat. For lighederne er slående, mener nogle. Klassens mest populære dreng anklages for voldtægt. Samfundet støtter talstærkt op omkring ham, for de er overbeviste om, at han ikke er den slags, der begår voldtægt. Det mente man i Bjästa, også de, der ikke kendte Oscar ret godt. Og det mener folk i Assange-sagen, herunder dem, der aldrig har mødt hovedpersonen. Det gælder fx Ken Loach, der tilbød 20.000 pund til Assanges kaution, men kun kender Assange af omtale.
Og ligesom i Bjästa har de vrede følelser rettet sig mod anmelderne i sagen. I Bjästa sagde man, at de to piger løj og gik til politiet som hævn for, at Oscar havde skuffet dem. På internettet siger Naomi Wolf og andre nu det samme om de to svenske kvinder, A.A. og S.W.

Mediernes uansvarlige rapportering

Ingen ved, hvordan sagen mod Julian Assange vil ende. Og ingen ved, præcist, hvad der skete de sommerdage i 2010, hvor Assange og de to kvinder mødte hinanden i Sverige. 

Men sagen har rettet hele verdens øjne mod Sverige, som skal vænne sig til et helt nyt image. “Sverige er feministernes Saudi-Arabien”, som Julian Assange har sagt.

Måske derfor har mange uden for Sverige hæftet sig ved, at A.A. – den ene af Assanges anmeldere – er erklæret feminist, der både har åbnet en queer-klub (i visse medier præsenteret som en militant lesbisk klub), været ligestillingsansvarlig i studenterrådet på sit gamle universitet og har italesat voldtægt som del af en mandlig magtstruktur.

Nogle har ligefrem foreslået, at Assange-sagen i virkeligheden er en konspiration. Ikke en, der er iværksat af CIA. Men af radikale feminister. Ifølge den teori skulle A.A., hendes advokat – Sveriges tidligere ligestillingsombudsmand – og staten Sverige have begået et komplot mod Assange med det formål at eksportere svensk voldtægtslovgivning til udlandet. Som en slags feministisk kalifat.

“CIA-agent, rabiat feminist, muslimelsker, kristen fundamentalist, lebbe & dødeligt forelsket i en mand. Kan man overhovedet være alt det samtidig?” twittede A.A. i december.

For Jessica Valenti, ung amerikansk feminist, forfatter og grundlægger af feministing.com, er de mange konspirationsteorier en trist nyhed for verdens voldtægtsofre. Medierne, bloggere og kommentatorer har gjort dem en bjørnetjeneste ved at traske rundt i skyldsspørgsmål og teorier:
“Nu ved vi ikke, om Assange er skyldig eller uskyldig – men vi ved, at anklagerne mod ham har været fejlrapporteret, misforstået og generelt afvist som usande. Men på samme måde som Assanges læk af dokumenter holdt et spejl op foran det amerikanske diplomati, afspejler anklagerne mod ham selv og de efterfølgende reaktioner vores lands alt for snævre forståelse af seksuelle overgreb, og hvor langt vi er fra Sveriges juridiske standard”, siger Jessica Valenti iWashington Post i december 2010.

Eller som hun også skriver på sin egen blog samme dag:

“Jeg tvivler på, at det handler om en militant feminist sammensværgelse. Men på grund af uansvarlig rapportering i medierne er sandheden blevet forplumret, og man har sværtet mulige voldtægtsofre over hele verden til.”

Stig Larssons Lisbeth Salander afgørende for sagen

Et image som feministdiktatur er noget helt nyt for Sverige, der ellers har haft et årelangt internationalt ry for seksuelt frisind og fri abort.

Og måske skal man tolke den voldsomme internationale reaktion på sagen netop i det lys, lød det for nyligt i det svenske nyhedsmagasinFokus.

For fire år siden proklamerede et svensk kommunikationsbureau, hyret af det svenske institut til at brande Sverige i udlandet, at fri sex er landets ypperste varemærke: “Glem Volvo, Ikea, ABBA, Borg og Bergman – Inga from Sweden er vores stærkeste globale varemærke!”

Men så blev svenske Stieg Larsson en global bestseller. Hans helt, det feministiske ikon Lisbeth Salander, er en no nonsens-kvinde, der er kompromisløs, når det gælder hendes seksuelle selvbestemmelse. Derfor tager hun en brutal og grusom hævn over den mand, der voldtog hende i barndommen.

Skønne, blonde Inga from Sweden blev byttet ud med voldelige, aggressive Lisbeth Salander. Og det fik billedet af det seksuelle frie Sverige til at krakelere: “Det er mod denne baggrund, at man må tolke sagen Julian Assange”, lyder analysen i Fokus