Sexchikane og kønskrænkelser plager IT-faget

Studie- og arbejdsmiljøet i IT-faget er præget af seksuel chikane og kønskrænkende adfærd. Det viser to nye undersøgelser blandt PROSAs medlemmer fra henholdsvis IT-arbejdspladser og IT-uddannelser, som KVINFO har foretaget for fagforbundet af IT-professionelle.

I beskæftigelsesundersøgelsen svarer 44,5 procent af de kvindelige respondenter, at de har været udsat for en eller flere krænkende handlinger. Det samme gør sig gældende for 12 procent af mændene. De tilsvarende tal i studieundersøgelsen er 36,8 procent for kvinder og 7,5 procent for mænd.

”Dybt problematisk kultur”

Undersøgelserne viser en sammenhæng mellem studie- og arbejdsmiljøerne. Den kønsstereotype kultur udfolder sig allerede på uddannelsesstederne, som fortsætter og forstærkes yderligere på arbejdsmarkedet.

”Det er voldsomme tal, som viser en dybt problematisk kultur på landets IT-uddannelser og IT-arbejdspladser. Når vi sammenligner med andre lignende undersøgelser, så er tallene her chokerende. Det tyder på et grundlæggende kulturproblem i IT-faget, som vi skal have gjort op med. Vi får ikke flere kvinder i IT-faget, hvis faget behandler kvinder så dårligt, som undersøgelserne dokumenterer,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Hanne Lykke Jespersen, næstformand for PROSA, kalder tallene ”meget bekymrende” og mener, at lederne bør gå forrest i forandringerne – ikke i krænkelserne:

”Vi får aldrig ændret forholdene, hvis lederne er en del af problemet i det meget bekymrende omfang, som vi ser her. Lederne er definerende for kulturen på arbejdspladsen, så de skal gå forrest i at skabe ligestilling og tryghed, ikke i at krænke,” siger hun.

”Man vænner sig bare til det undervejs”

En essentiel problemstilling, som undersøgelserne tager op, er, at flere IT-studerende og -ansatte er i tvivl om, hvad seksuel chikane og kønskrænkende adfærd er.

Først når der bliver sat fokus på sexisme, for eksempel som i undersøgelser som disse, går det op for flere af de adspurgte, at de enten har fortrængt eller skubbet deres oplevelser med krænkelser væk – at det faktisk er så inkorporeret en del af kulturen, at man ikke altid er bevidst om det, når det sker. For eksempel fortæller en af de studerende:

”Jeg startede egentlig med at tænke, at ”det kender jeg slet ikke til”, men når man så tænker over det, så er det jo faktisk en ret stor del af det og har specielt været det i starten, man vænner sig bare til det undervejs og netop bliver sådan lidt mere hård altså (..) ignorerer det lidt og ”sådan er det bare”.”

Svært at få hjælp

Undersøgelserne viser samtidig, at det kan være svært at hente hjælp, da der mangler viden om, hvor og hvordan hjælpen hentes – og om det overhovedet er muligt.

Flere af de studerende fortæller, at de er gået til deres undervisere og har italesat problematikkerne, men blot er blevet mødt med kommentarer som, ”Nu skal du lade være med at være så følsom, kan du ikke bare komme videre?” eller at, ”det var der jo ikke noget galt med, og at det var jo lidt som man gjorde.”

Der reageres altså ikke på kritik eller råb om hjælp, hvilket er med til at fodre den kønsstereotype kultur.

På arbejdspladserne bliver italesættelse af oplevelser med krænkelser set som besvær. En af de adspurgte forklarer:

”Når man går til ledelsen, må det ikke ses som besvær. Det er besværligt og det sætter en masse ting i gang for de andre – og ”kan du ikke lige lade være med at skabe dårlig stemning” og ”så kommer der flere sager.””

Branchen skriger på kvinder

Undersøgelserne konstaterer et sammenfald mellem lavere trivsel og oplevelser med chikane og kønskrænkende adfærd. Flere kvinder fortæller om, at en gennemgående konsekvens af oplevelser med krænkelser er, at de undgår sociale arrangementer og decideret holder sig væk fra specifikke steder på henholdsvis studiet og arbejdspladsen.

Den individuelle mistrivsel går ud over hele faget, når kvinderne skal bruge energi på at håndtere chikane og krænkelser i stedet for at fokusere på at udvikle faglige kompetencer. Det giver færre dygtige kvinder i faget, som IT-branchen og -uddannelserne ellers efterspørger og har brug for.

”Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at man skal fikse kulturen i branchen og ikke kvindernes indstilling, hvis man vil øge ligestilling og diversitet,” siger Henriette Laursen fra KVINFO.

Det er en fælles kamp

Begge undersøgelser viser, at mænd i langt højere grad end kvinder udøver sexchikane og kønskrænkelser. Når kvinder udsættes, er det med stor sandsynlighed en mand, der udøver. Når mænd udsættes for chikane eller krænkelser, er det i langt overvejende grad også mænd, der udøver.

Undersøgelserne påpeger, at en kulturforandring vil gavne alle uanset køn. Som en af de mandlige respondenter selv udtaler:

”Der er så meget berøringsangst. Det er ikke en kvindekamp, det burde jo være en fælles kamp. Alle bliver gladere af det. Det er noget positivt, hvis man tager de her ting op.”

Mændene ønsker også en ændring

Det er altså et stort ønske fra flere af mændene i undersøgelserne, at der sker en kulturforandring – ledere såvel som medarbejdere. For eksempel fortæller en af de mandlige respondenter:

”Vi har brug for de der ressourcer. Der er ingen grund til, at mænd sidder på de der stillinger. Altså, der er virkelig brug for rigtig, rigtig mange i it-sikkerhed, og lønningerne går helt horribelt højt op. Fordi der ikke er folk nok. De skal da bare i gang. Men det bliver sådan noget teknisk noget, som er svært for piger. Vi er nogle mænd, der er nødsaget til at slå hul på den der. Og invitere pigerne indenfor. Det mener jeg.”

Konkrete anbefalinger til IT-uddannelserne

På studiestederne handler det om at få skabt gode kulturer, som de studerende kan tage med sig ud på arbejdsmarkedet, hvor der er et kæmpe potentiale for at forbedre arbejdsmiljøet og dermed også fastholde IT-talenter.

Mere konkret anbefales det, at studiestederne:

• Sørger for løbende at undersøge de studerendes trivsel og herunder undersøge forekomst og konsekvenser af seksuel chikane og kønskrænkende adfærd.
• Sætter fokus på og signalerer nul-tolerance over for seksuel chikane og kønskrænkende adfærd blandt både ansatte og studerende gennem regelsæt og politikker om god etisk adfærd i dagligdagen, på studieture, til introduktionsaktiviteter og til sociale arrangementer.
• Opsætter retningslinjer for, er ansvarlige for og holder hold i hanke med studiestartsarrangementer, herunder at sørge for at rusture foregår under trygge forhold for alle studerende.
• Iværksætter, at ledelse og undervisere klædes på igennem normkritisk træning og får værktøjer til at håndtere kønsstereotyper og krænkende adfærd.
• Opsætter retningslinjer og stiller krav til gæsteforelæsere om at undgå at forskelsbehandle pga. køn, etnicitet, seksuel orientering mv. Evt. etablerer samarbejder med brancheforeninger eller virksomheder om kurser til eksterne undervisere.
• Sørger for at etablere og synliggøre støtte, vejlednings- og klageinstanser på studierne, som de studerende nemt kan komme anonymt i kontakt med, og herunder tager livtag med tabuiseringen af ofre for sexchikane og kønskrænkende adfærd, hvilket fx kan gøre det lettere for ofre at opsøge hjælp.
• Udarbejder og gennemfører planer for inklusion og ligestilling blandt medarbejderne. Herunder at der medtænkes diversitet i rekruttering, således at de studerende ikke næsten udelukkende oplever at blive undervist af mandlige it-faglige. Dette gælder også gæsteforelæsere, der kommer fra erhvervslivet.
• Bidrager til en fælles fortælling, hvor it-studiet er for alle – og hvor alle køn inddrages og involveres i denne fortælling.

Konkrete anbefalinger til IT-arbejdspladserne

I beskæftigelsesundersøgelsen påpeges det, at det både er ønskeværdigt og vigtigt, at ledelsen går forrest i forhold til at sætte fokus på udfordringerne og agere normforandrende. Det kan medvirke til at legitimere at tale åbent om seksuel chikane og kønsstereotyper. Dog konstateres det, at fokus og oplysning aldrig kan stå alene og må derfor følges op af initiativer målrettet forandring af de kulturer og normer, som reproducerer mystificerede stereotyper, såsom ”kvinder kan ikke kode”.

Mere konkret anbefales det i beskæftigelsesundersøgelsen:

• Afdæk omfang på arbejdspladsen/virksomheden/fagforeningen, fx en stikprøve hvert år med særligt fokus på seksuel chikane og kønskrænkende adfærd. For at få et retvisende billede af omfang og karakter er det afgørende, at spørgsmålene relaterer sig til konkrete hændelser og ikke alene til værdimæssigt ladede begreber.
• Fælles sprog om krænkelser på arbejdspladsen eller fra fagforeninger, i form af fx informationsmaterialer, kurser og workshops om seksuel chikane og kønskrænkende adfærd, med særligt fokus på at bryde med tabuet og have fokus på konkrete hændelser og eksempler.
• Viden om normer og bias ift. sexchikane og kønskrænkende adfærd, fx som obligatorisk kursus på TR/AMR-uddannelser.
• Eksplicit og tydelig virksomhedspolitik mod seksuel chikane og krænkelser i bredere forstand.
• Ledelsesuddannelse inden for seksuel chikane og kønnede krænkelser. En gennemsigtig og entydig tilgang til problemerne kan gøre det lettere for ledelsen at tage ansvar, som ydermere kan klargøre disse tiltag og politikker for medarbejderne.
• Fokus på at engagere og inkludere alle uanset køn og have et særligt fokus på at inddrage mænd i arbejdet. Her er det afgørende at sætte fokus på at bryde med de stereotype og snævre normer for mænd og maskulinitet, som er med til at legitimere sexchikane og kønnede krænkelser.
• Tydelig og relevant rådgivning til både ofre og vidner til seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Det er afgørende, at det kan foregå anonymt.
• Tydelig og bedre mulighed for rådgivning fra fagforeninger, hvis man er udsat for seksuel chikane eller krænkelser i relation til køn. Det er afgørende, at det kan foregå anonymt. Evt. temasektion på hjemmesiden om seksuel chikane og sexisme, temamøder og kurser til medlemmer, vejledninger til at skabe kulturforandringer, normkritiske kurser mv.
• Rollemodeller af alle køn og succeshistorier om inkluderende arbejdspladser for alle uanset køn kan være en måde at tage livtag med fordomme og normer, så stereotyper ikke spænder ben for fx piger og kvinder, der vil en teknisk vej.
• Det er vigtigt at have fokus på fødekæden frem til arbejdslivet og derfor også sætte fokus på indsatser, der starter på studiestederne, så problemerne så vidt muligt imødegås, inden man træder ind på arbejdsmarkedet.