Kønsligestilling

Alle mennesker har ret til at udnytte deres personlige potentiale og træffe deres valg uden at være begrænset af forskellige opfattelser af kønsroller. I arbejdet for ligestilling stræber vi efter et samfund med lige muligheder, rettigheder, privilegier og ansvarsfordeling for alle personer, uanset kønsidentitet, i det private og i det offentlige liv. Kønsanalyse viser strukturelle og normative vilkår for at udfolde sit potentiale alt efter køn og kønsidentitet.

I Mellemøsten og Nordafrika oplever kvinder mange forskellige barrierer for at opnå ligestilling. Det er for eksempel kønsdiskriminerende eller kønsblind lovgivning, politikker og praksis kombineret med de kulturelle, traditionelle opfattelser af køn, hvor kvinder primært ses som omsorgspersoner og ansvarlige for det reproduktive arbejde, mens mænd ses som forsørgere og ansvarlige for det produktive og det politiske arbejde. Personer, der identificerer sig som LGBTIQ+ oplever en række lignende barrierer.

I FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling 2030 er der et specifikt mål 5, som handler om kønsligestilling og køn skal samtidig mainstreames i alle de andre mål. Det er i tråd med beslutningen fra FNs fjerde verdenskonference om kvinder, Beijing-konferencen i 1995, hvor ligestilling blev etableret som et grundlæggende princip i udviklingssamarbejde. Køn bliver betragtet som en tværgående tilgang, der skal mainstreames – dvs. integreres i alle aspekter af projektplanlægning og projektledelse. Det følgende er hovedpunkter i kønsmainstreaming:

• Alles ansvar: For KVINFO-støttede projekter gælder, at kønsmainstreaming er alle involveredes ansvar.

• Mere end mænd og kvinder: At fremme ligestilling mellem kønnene dækker bredt og involverer handlinger foretaget af alle personer uanset kønsidentitet. Kønsmainstreaming sikrer, at der er taget højde for alle personers perspektiver uanset kønsidentitet. Magtforholdet blandt og imellem disse grupper er tænkt ind i samarbejdsprocessen. Personer af alle køn er vigtige allierede og partnere i anstrengelserne for at sikre lige rettigheder, og alle personer uanset kønsidentitet kan opleve begrænsninger i form af traditionelle kønsroller og diskrimination i lov og praksis.

• Sammenhængen bestemmer: Forskellige omstændigheder, placering, tid og individer kræver forskellig handling og forskellige metoder. En enkelt, standardiseret måde at mainstreame på er ikke tilstrækkeligt. Formen og måden at anvende kønsmainstreaming skal tilpasses den konkrete kontekst.

• Ekspertise: Kønsligestilling er et område, der kræver ekspertise på samme måde som alle andre områder indenfor udviklingsarbejde. At gennemføre kønsanalyse, udvikle handlingsplaner, træning etc. bør således varetages af professionelle eksperter.