Ligestilling og menneskerettigheder

KVINFO tilstræber at arbejde for ligestilling og rettigheder gennem efterlevelse af de følgende seks principper for menneskerettigheder:

• Strukturelle årsager: Bag fattigdom og overtrædelse af rettigheder ligger komplekse sociale, kulturelle, politiske og økonomiske strukturer, som udelukker visse grupper af befolkningerne. Udviklingstiltag bør derfor ikke blot imødekomme disse gruppers umiddelbare behov, men bør også analysere og være rettet mod de politikker, love, institutioner, sociale mønstre, praksis og magtforhold etc., som udelukker og diskriminerer bestemte grupper i samfundet.

• Deltagelse: Deltagelse er essentielt i forhold til at sikre et aktivt og ligeværdigt engagement og indflydelse blandt befolkningsgrupper, som oplever diskrimination, ikke er sikret deres menneskerettigheder og ikke oplever lige muligheder for at indfri deres potentiale. Sådanne personer anderkendes som rettighedsbærere. Dette indebærer forståelse for og forbehold for de sociale og praktiske barrierer, der kan hindre personer af forskellig kønsidentitet i at deltage. Dette inkluderer særlige foranstaltninger i forhold til at facilitere ligeværdig og aktiv deltagelse – såsom fastlæggelse af tidspunkter og steder for møder, arrangementer og træning mv.

• Ikke-diskrimination og ligestilling: Ikke-diskrimination og ligestilling handler ikke kun om formel ligestilling for loven, men også om at nyde lige rettigheder i praksis. Udviklingsstrategier skal således prioritere interesserne for de mest marginaliserede og sårbare grupper i samfundet – de, hvis rettigheder bliver dem nægtet eller overtrådt. Dette kræver strategisk arbejde for at ændre diskriminerende mekanismer, institutioner, lovgivning, normer og praksis.

• Empowerment: Empowerment handler om at styrke rettighedsbærerne i deres evner og overskud til at handle. Det vil sige at støtte dem i at gøre krav på deres rettigheder og til at reagere på overtrædelser. Det indebærer en evne til at forstå hvilke universelle menneskerettigheder man har, dokumentere og handle på overtrædelser, kontrollere ressourcer og øve indflydelse på beslutninger hos dem, der har en pligt og et ansvar for at alle personer indenfor deres jurisdiktion får deres menneskerettigheder opfyldt. Empowerment bør tilstræbes indenfor såvel det politiske, det juridiske, det økonomiske, sociale og kulturelle område.

• Ansvarlighed: Ansvarlighed handler om at leve op til internationale standarder for menneskerettigheder. Rettigheder kan ikke håndhæves uden en klar forståelse af hvem der har pligt til at håndhæve dem og hvorfor disse forpligtelser eventuelt ikke bliver overholdt. Dette rejser automatisk et spørgsmål om handling og ansvar for de rettighedsansvarlige (duty bearers) og kræver, at man identificerer forpligtelserne for den relevante rettighedsansvarlige og arbejder hen mod en situation, hvor den pågældende person eller institution har evne og vilje til at håndhæve standarderne for menneskerettigheder.

• De internationale standarder for menneskerettigheder: Dette handler om at anvende de eksisterende love og relevante standarder for menneskerettigheder i arbejdet for lige rettigheder – med andre ord, at arbejde for, at alle personer uanset kønsidentitet har lige rettigheder inden for rammerne af grundlove og rammelove. Det handler om at analysere brud på menneskerettigheder eller fratagelse af rettigheder og om fx at fremlægge supplerende rapporter til FNs kvindekommission, CEDAW-kommitteen og til det periodiske peer review (Universal Periodic Review) af menneskerettighedssituationen i landene i regi af FNs Menneskerettighedsråd.

KVINFO arbejder målrettet på at anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang i alle projekter med en erkendelse af, at forskellige sammenhænge, sektorer og målgrupper kræver forskellige strategier.