Kvinfo: Et selvstændigt ligestillingsministerium kan sætte fart på nødvendige forandringer

Ligestilling har ikke sit eget ministerium. Indtil forleden hørte ligestilling under Ligestilling- Miljø- og Fødevareministeriet. Med Peter Hummelgaard som ny minister er området nu en del af Beskæftigelsesministeriet – men bør det have et selvstændigt ministerium? Nej, siger ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen (S), ja, siger direktør i Kvinfo, Henriette Laursen.

Dette er en del af en pro et contra. Læs Lars Aslan Rasmussen, indfødsrets- og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, argumentere for det modsatte synspunkt her.

Med regeringsrokaden torsdag har Ligestillingsministeriet fået nyt hjem og ny, højere prioritet i regeringen og det politiske landskab. Det er næsten lige så godt som at have et selvstændigt ligestillingsministerium.

Den tidligere minister brugte kælenavnet Ministeriet for blandet landhandel om sin sammenbragte arbejdsplads. Mogens Jensen var som bekendt minister for fødevarer, fiskeri, nordisk samarbejde og ligestilling. Nu har vi om ikke en decideret specialbutik så en langt mindre blandet landhandel. Ligestillingens nye minister, Peter Hummelgaard, er også beskæftigelsesminister.

Det er godt. Især fordi beskæftigelse og ligestilling i høj grad hænger sammen. Jeg behøver nok ikke sige hverken #meToo, sexisme eller seksualiseret chikane særlig højt for at understrege sammenhængen.

Også et andet stort og varmt spørgsmål ligger centralt for begge områder: Arbejdet med at finde frem til nye danske regler for barsels- og forældreorlov. Det hører under Peter Hummelgaards ressort, og forældres orlov til omsorg for de helt små er måske det ene område, som kan katapultere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i privatsfæren. Vi ved fra undersøgelser, at netop den tid i menneskers liv er skelsættende – følelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Når et par får børn, begynder faren at arbejde mere, pendle længere og tjene mere. Det går ikke helt, men næsten modsat for moren. En vigtig sidebemærkning: Her er mit sprog beklageligvis heteronormativt og binært. Det må foreløbig være sådan, fordi data er sådan.

Vi kan altså med god ret formode, at vi i går fik et stærkere og mere markant ministerium for ligestilling. Både fordi det er sluppet ud af den blandede landhandel, hvor ikke mindst kollegaskabet med fiskeri mest af alt virkede humoristisk. Den eneste fællesnævner var i bedste fald en plat joke om kvoter.

Alligevel lever tanken naturligvis videre om, at vi også i Danmark skal have et »rigtigt« ligestillingsministerium i sin helt egen ret.

Et tværfagligt, tværgående ministerium med mandat til at arbejde med alle prioriteter, ansvarsområder og opgaver. På den måde kan man sætte en utvetydig streg under ligestillingens vægt og status. Spanien og Sverige har allerede selvstændige ligestillingsministerier, og EU har siden 2019 haft en kommissær for ene og alene ligestilling. Et selvstændigt ligestillingsministerium i Danmark kunne sætte kraft på nødvendige forandringer og samtidig i praksis vise, at ligestilling også på regeringsniveau faktisk er en dansk kerneværdi.