Det giver ikke noget retvisende billede at stirre sig blind på forestillingen om unge ikkevestlige kvinder som passive ofre for social kontrol og traditionelle kønsroller. Men vi har brug for mere viden om, hvor stor en rolle stiftelsen af familie betyder for uddannelse og job.
De fleste kvinder med ikkevestlig baggrund vil gerne arbejde og have en karriere. Alligevel forlader nogle af dem deres uddannelse eller job, efter de har giftet sig. Det viser en rapport fra Rockwool Fonden, som udkom i april.
Kronik bragt i Jyllands-Posten den 18. juni 2021.
Af Henriette Laursen, Direktør, KVINFO
Også kvinder med dansk baggrund vælger i nogle tilfælde at droppe job og uddannelse, efter de er blevet gift. Her er frafaldet dog lavere, ifølge Rockwool Fondens beregninger. For gifte kvinder med dansk baggrund falder sandsynligheden for at være aktiv med job eller uddannelse med 2-3 procentpoint.
For kvinder med ikkevestlig baggrund, som gifter sig med en person med dansk baggrund, ligger faldet på 7 procentpoint. Blandt kvinder, som gifter sig med en indvandrer eller en efterkommer opvokset i Danmark, er faldet 11 procentpoint. Og blandt kvinder, som gifter sig med en indvandrer, som ikke er opvokset i Danmark, er faldet 14 procentpoint.
Jyllands-Posten omtalte Rockwool Fondens rapport i en lederartikel den 25/4. Her rettede lederskribenten primært sit fokus på social kontrol, kvindesyn og kønsrollemønstre i ikkevestlige miljøer.
I Kvinfo deler vi ønsket om at skabe forandringer, så vi får mere ligestilling mellem kønnene – også blandt unge med ikkevestlig baggrund. Et vigtigt mål må være, at alle har frihed til selv at vælge kæreste og karriere, uanset hvad familien og omgangskredsen synes om det.
Men hvis vi ønsker at fremme sådanne forandringer, må vi dykke mere grundigt ned i den omfattende viden, som blandt andet Rockwool Fondens rapport giver om unge med ikkevestlig baggrund.
Rapporten viser, at unge med ikkevestlig baggrund og opvokset i Danmark gifter sig senere og uddanner sig mere og længere end for 25 år siden.
I dag nærmer den gennemsnitlige giftealder for ikkevestlige unge sig samme niveau som for unge med dansk oprindelse – 26,0 år over for 27,9 år.
Flere og flere unge med ikkevestlig baggrund gifter sig med en person med dansk baggrund eller en indvandrer/efterkommer opvokset i Danmark. I 1994 blev 9 ud af 10 gift med personer opvokset i udlandet, mens det i 2018 kun var 3 ud af 10.
En del af årsagerne kan ifølge Rockwool Fondens rapport være 24-års-reglen og demografiske ændringer. I dag lægger mange unge også vægt på, at en partner har samme uddannelsesniveau og beskæftigelsesmuligheder som dem selv.
En stor og meget positiv ændring i uddannelsesmønstret har også fundet sted: Andelen af unge med ikkevestlig baggrund, som tager en uddannelse over grundskoleniveau, er steget fra 28 pct. til 47 pct. Den gennemsnitlige uddannelseslængde er også steget – især blandt kvinder.
Als Researchs store interviewundersøgelse “Kærlighed og karriere” supplerer Rockwool Fondens rapport og viser, at de fleste kvinder med ikkevestlig baggrund gerne vil arbejde og have en karriere.
Ofte er deres forældre meget uddannelsesorienterede og fokuserede på social mobilitet – altså at deres børn helst skal klare sig bedre end dem selv.
Der er forventninger og pres og nogle gange konflikter. Og det er ikke altid let at manøvrere i forhold til disse.
Men det lykkes i højere grad end før i tiden. Kvinderne i dag vælger i stor stil uddannelse, karriere og ægtefælle efter deres egne ønsker. Mange fortæller, at de slet ikke vil acceptere begrænsninger i deres frihed – især ikke fra en fremtidig ægtefælle.
Hvorfor er der så alligevel forholdsvis flere kvinder med ikkevestlig baggrund, som forlader job og uddannelse, efter de er blevet gift?
Traditionelle kønsroller og familiemønstre spiller ind, især hos nogle indvandrergrupper. Flere undersøgelser bekræfter, at et mindretal blandt unge – og især blandt unge kvinder – med ikkevestlig baggrund oplever social kontrol, specielt i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle. Men vi skal også være klar over, at ægteskabet af og til har en anden betydning blandt ikkevestlige grupper end blandt personer med dansk oprindelse. Ofte kommer der først børn til, efter man er blevet gift.
Måske er det også derfor, at flere af de interviewede kvinder i undersøgelsen fra Als Research fremhæver, at det er vigtigt at færdiggøre deres uddannelse, før de gifter sig og stifter familie.
Generelt blandt forældre i Danmark viser forskning, at det koster at få børn. Og det økonomiske tab rammer primært barnets mor.
En undersøgelse blandt forældre til 350.000 børn i Danmark viser, at løntabet for en gennemsnitlig dansk kvinde med to børn ligger på cirka 20 pct., mens mandens løn er upåvirket. Deltidsarbejde og den meget ulige fordeling af barslen, som vi stadig har her i Danmark, er blandt de vigtigste årsager.
Selv om der er forskelle mellem indvandrergrupper, får kvinder med ikkevestlig baggrund i gennemsnit nogenlunde det samme antal børn som kvinder af dansk oprindelse.
Alligevel er den negative effekt på arbejdsmarkedstilknytningen ved at få børn generelt større for kvinder med ikkevestlig baggrund end for kvinder med dansk baggrund.
Derfor har vi brug for mere viden om, hvordan stiftelse af familie blandt ikkevestlige kvinder hænger sammen med deres uddannelsesforløb, og i hvor høj grad de er etableret på arbejdsmarkedet, når de bliver gift.
Mere viden om dette kan hjælpe os med at fremme en udvikling, som gør det lettere for kvinderne at fastholde kontakten med arbejdsmarkedet, når de får børn.
Det giver ikke noget retvisende billede at stirre sig blind på forestillingen om unge ikkevestlige kvinder som passive ofre for social kontrol og traditionelle kønsroller.
Rockwool Fondens rapport viser tværtimod, at mange unge kvinder med ikkevestlig baggrund er meget ambitiøse og bevidste om deres ønsker til både karriere og kærlighed. De fleste ønsker at arbejde og tjene deres egne penge.
Det bakker vi op om fra Kvinfos side, bl.a. gennem vores mentornetværk. Her hjælper vores frivillige mentorer ikkevestlige kvinder i seks udsatte boligområder rundtom i Danmark, så også de kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked.