Egypten

KVINFOs AKTIVITETER I EGYPTEN

Siden 2008, hvor KVINFO begyndte sit første samarbejde med egyptiske partnere er landet – det største arabiske land med 84 millioner indbyggere – undergået massive forandringer. Disse omfatter den tidligere præsident, Hosni Mubaraks tilbagetræden efter de folkelige demonstrationer i 2011, tidligere præsident Mohammed Mursis valg til præsidentposten i 2012 og militærets magtovertagelse endnu en gang i 2013. I løbet af den samme periode har Egypten været vidne til valg af et parlament, som kort efter blev opløst igen, samt to folkeafstemninger til nye forfatninger.

UDFORDRINGER

Den anden forfatning, som blev sendt til afstemning i starten af 2014, fik tilslutning fra 98 procent ud af de 36 procent af ægypterne, der deltog i afstemningen. I denne forfatning står staten som garant for lighed mellem mænd og kvinder. Men der er stadig betragtelige udfordringer for ligestillingen mellem kønnene i det post-revolutionære Ægypten.

En betydelig svaghed synes at være manglen på konstruktiv dialog mellem de skiftende regeringer og civilsamfundets kvindeorganisationer.

En anden udfordring er indflydelsen af de konservative islamistiske og salafistiske kræfter, som har siddet i regering. Denne indflydelse har betydet, at den omfattende juridiske diskrimination mod kvinder ikke pt. ser ud til at ville ophøre:

JURIDISK STATUS

Flerkoneri er stadig lovligt for muslimske mænd under bestemte omstændigheder. Retten til skilsmisse er ikke lige; mænd kan uden videre lade sig skille fra deres hustruer uden disses samtykke, mens det samme kun gælder for kvinder i ganske særlige tilfælde. Kvinder har ingen forældreret over deres børn under 15 år. Ægyptiske fædre, men ikke mødre, har ret til at give ægyptisk statsborgerskab videre til deres børn. Arveloven er baseret på Shari’a og tildeler mænd en større arveandel end kvinder. Straffeloven rummer ingen specifikke bestemmelser, der forbyder vold i hjemmet, og mens voldtægt ganske vist betragtes som en forbrydelse, gælder dette ikke voldtægt begået inden for ægteskabet. Loven rummer også lempede straffe for såkaldt æresrelaterede forbrydelser. Selvom kvindelig omskæring er forbudt, findes der et juridisk smuthul, der tillader operationen af ’medicinske årsager’ og ifølge officielle, nationale statistikker er mere end 90% af Ægyptens kvinder under 50 år omskåret. Der er ingen lov, der forbyder menneskehandel.

POLITISK DELTAGELSE

På den politiske front betød nedlæggelse af kvindekvoten for parlamentsvalg et stort tilbageskridt for kvinders politiske repræsentation ved valget i 2012. Den nye valglov rummer ingen forskrifter til at sikre en fair repræsentation af kvinder på f.eks. valglister.

Desuden er fænomener som vilkårlig sexchikane og jævnlig brug af systematiske overgreb på kvinder under demonstrationer med til at hæmme kvinders aktive deltagelse i det politiske og offentlige liv i Ægypten.

ØKONOMISK DELTAGELSE

På den økonomiske front rummer landet også store paradokser. For selvom diskrimination i forhold til ansættelse er forbudt, er kvinder stadig i praksis forment adgang til visse erhverv, som kunne tænkes at ’skade deres helbred eller moral’ hvilket således begrænser deres muligheder for økonomisk (selv)forsørgelse. Kvinders beskæftigelse er altså begrænset til kulturelt accepterede professioner, primært i sundheds- og undervisningssektoren.

Kvinder i Ægypten udgør omkring 22-23% af arbejdsstyrken på det formelle arbejdsmarked. Sexchikane på arbejdspladsen er ikke forbudt ved lov, og der eksisterer ingen officielle strategier, handlingsplaner eller forholdsregler for at begrænse eller forhindre fænomenet.