Vi skriver i Politiken:

Barsel er big business

Det koster både inden for hjemmets fire vægge og for hele samfundet, når et barn kommer til verden, og det i 90 procent af barselstiden i Danmark er mor, der går hjemme og far, der tager på job. Derfor skal EU’s omdiskuterede direktiv tages i brug på det danske arbejdsmarked.

 

»Det er tvang« eller »det skal være op til familierne«. Sådan lyder nogle af reaktionerne på EU’s omdiskuterede direktiv, der øremærker forældreorlov til fædre. Her er et andet perspektiv på sagen:

Debatindlæg bragt i Politiken den 12. september 2019.

Af Henriette Laursen
Direktør, KVINFO.

Se indlægget hos Politiken ved at bruge dette link.

Der er op imod 840 milliarder euro – svarende til svimlende 6.263 milliarder danske kroner – på spil. Det viser beregninger fra blandt andet London School of Economics forud for vedtagelsen af direktivet.

Det er et beløb i den størrelsesorden, som fædres barsel kan påvirke EU-landenes samlede bruttonationalprodukt med over de næste fire årtier, hvis det implementeres i sin mest ideelle form.

Men det gør tilsyneladende ikke meget indtryk i Danmark, hvor automatsvaret er, at EU ikke skal blande sig i familiernes frie valg.

Ikke desto mindre er der store gevinster at hente ved at sikre fædres barsel, fordi det giver en højere arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder og især blandt mødre.

I EU’s medlemslande er 64,3 procent af alle kvinder på arbejdsmarkedet, mens det gælder for 75,9 procent af alle mænd. Denne kønsbetingede forskel er mest udtalt blandt forældre og mennesker med andre omsorgsforpligtelser.

Beskæftigelsen blandt kvinder med ét barn under 6 år er næsten 9 procentpoint lavere end blandt kvinder uden småbørn. I nogle EU-lande er denne forskel helt oppe på over 30 procentpoint.

Med andre ord arbejder kvinder alt for lidt, fordi de står alene med barslen.

Ifølge EU-Kommissionens prognoser kan vi ikke imødegå udfordringerne på arbejdsmarkedet, som disse kønsbetingede forskelle udgør, uden indgriben fra EU.

Man kan derfor sige, at EU – ligesom det sker med anden lovgivning – bruger direktivet som et styringsinstrument eller en incitamentsstruktur. Det skal lede os i retning af højere vækst og beskæftigelse, og det styrker samtidig ligestillingen mellem kønnene.

Danmark og de nordiske lande har allerede høj arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder, men blandt andet norsk forskning viser, at et land som Danmark ikke udnytter sit fulde økonomiske potentiale, fordi mange kvinder arbejder på deltid.

Dansk fodslæberi i forhold til at indføre øremærket forældreorlov til fædre ser ovenikøbet ud til at udvikle sig til at være en klods om benet på virksomhedsniveau.

Vi har et skarpt opdelt arbejdsmarked her i landet, hvor knap to tredjedele af de ansatte i den private sektor er mænd, mens kvinder står for 70 procent af ansættelserne i den offentlige sektor (tal fra 2013).

Det betyder, at det i høj grad er det offentlige arbejdsmarked, som har båret ’barselsbyrden’, og man kan forsigtigt spørge, om det private arbejdsmarked har sovet tornerosesøvn og overset opgaven med at indrette sig på den moderne familie, og ledere og HR-konsulenter bekymrer sig nu over, at de har svært ved at tiltrække og fastholde talenter fra hele befolkningen.

Den skæve fordeling af barsel og forældreorlov spiller ind: Mødre tager 90 procent og fædre 10 procent.

Det er måske derfor, jeg efterhånden hører flere virksomhedsledere bede om hjælp i form af lovregulering, der skal være normsættende for en mere ligelig fordeling af barsel og forældreorlov mellem forældrene.

Øremærket forældreorlov er altså en fordel for arbejdsmarkedet og erhvervslivet, og i princippet ser det også ud til at være en fordel for den enkelte familie.

Et studie fra Rockwool Fonden viser for eksempel, at når fædre tager barsel, så mindskes lønforskellen mellem mænd og kvinder, samtidig med at husholdningens samlede indkomst øges.

Blandt forklaringerne er, at mødre så kan komme tidligere tilbage til arbejde og karriere, og det giver naturligt nok positivt udslag i deres løn.

Fædre, der går på barsel, straffes derimod ikke på hverken lønnen eller karrieren.

Barsel er altså big business både inden for hjemmets fire vægge og i et samfundsperspektiv. EU’s direktiv om øremærket barsel til fædre bliver til virkelighed i Danmark inden for den nærmeste fremtid.

Min opfordring lyder, at vi får øje på, omfavner og høster alle fordelene. Og glæder os over, at fædre nu får ret til at være sammen med deres børn.