Seksuel chikane og forskelsbehandling rammer oftere kvinder i kommunalpolitik end mænd. Når kvinder mister interessen for politik, er det ikke blot kvindernes tab. Det er vores alles tab.
Kommunalvalget 2021 står for døren.
Ved kommunalvalget i 2017 fik blot 14 ud af 98 kommuner en kvinde som borgmester. Det svarer til en af syv.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 24. oktober 2021.
Af Henriette Laursen.
Alligevel kommer vi næppe til at se mange flere kvindelige borgmestre efter kommunalvalget den 16. november. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder, som har optalt partiernes spidskandidater.
Også ved dette kommunalvalg står der nemlig langt færre kvinder end mænd øverst på partiernes kandidatlister. Selv om vi befinder os i 2021.
I mange år har vi talt om, hvordan partierne kan lokke flere kvinder ind i kommunalpolitik. Tydeligvis uden den helt store succes.
Måske skal vi til at fokusere mere på, hvordan vi kan skabe et miljø, der gør kommunalpolitik mere attraktivt for kvinder at deltage i. Og hvordan vi kan fastholde de kvinder, som allerede interesserer sig for kommunalpolitik.
Også i kommunalpolitik rammer seksuel chikane og forskelsbehandling nemlig i langt højere grad kvinder end mænd. Det viser en ny rapport fra KVINFO. Her har vi har undersøgt barrierer for kvindelige og mandlige byrådsmedlemmer, og tallene er nedslående.
30 pct. af kvindelige byrådsmedlemmer har oplevet mindst en form for seksuel chikane i deres kommunalpolitiske virke. For mændene gælder det 16 pct.
51 pct. af kvinderne har oplevet forskelsbehandling på baggrund af køn. Det samme gælder 15 % af mændene.
Uønskede eller nedværdigende kommentarer eller vittigheder om ens køn har ramt 33 pct. af de kvindelige kommunalpolitikere, mod 6 pct. af de mandlige.
De ringere forhold for kvinder er ikke unik for kommunalpolitik.
I politiske ungdomspartier har 46 pct. af de adspurgte kvinder været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd eller krænkelser inden for de seneste to år. For mænd lå andelen på 24 pct., viser en rapport fra Sex & Samfund og Børns Vilkår.
Den skadelige kultur begrænser unge i deres politiske ambitioner. Når kulturen i langt højere grad går ud over kvinder end mænd, får vi allerede i politikeres helt unge år nogle kvinder til at miste interessen for politik.
Vidnesbyrd under MeToo-bølgen har vist, hvordan mange kvinder fravælger politik, når prisen for at være en del af den politiske kultur bliver for høj. Når de ikke længere vil udsætte sig selv for nedværdigende, grænseoverskridende og seksualiserende behandling.
Det er vi nødt til at forholde os meget mere til – og gribe ind overfor. For det skal ikke være på bekostning af menneskers integritet, trivsel og helbred, at man er aktiv i politik.
Seksuel chikane, nedværdigelser og social udskamning må og skal aldrig være et vilkår. Derfor skal vi stoppe med at bede kvindelige politikere om at bide tænderne sammen og stå imod.
Der er ingen nem løsning på problemet, men nok at gå i gang med. Derfor har KVINFO udgivet en række anbefalinger til partierne, kommunalbestyrelserne og ligestillingsministeren.
Partierne er allerede gået i gang med at lave forandringer i deres organisationer i lyset af MeToo. Men der er brug for både oplysning, kulturforandring, uvildige klageorganer og systematisk opfølgning, når folkevalgte trækker sig.
Kommunalbestyrelserne bør også tage opgaven på sig. Når kvindelige byrådsmedlemmer bliver udsat for uønsket berøring, er det oftest fra et medlem af et andet parti. Kommunalbestyrelserne må derfor arbejde aktivt med, hvordan de sikrer et godt arbejdsmiljø for deres medlemmer.
Også ligestillingsministeren bør påtage sig en opgave med at inspirere til, hvordan man kan bekæmpe sexisme i kommunalpolitik.
For det er ikke blot kvindernes tab, når kvinder dropper politik. Det er demokratiets tab og vores alles tab. Vi mister deres kompetencer, når fremtidens borgmesterposter og vigtige poster i kommunale udvalg skal besættes.